TV-NytTV 2 Play Nyt

Bukserne de flyver

Underholdning
aug
29
2026
TV 2 Play

Efter mange år væk fra den klassiske værtsrolle er Casper Christensen tilbage som frontfigur i det nye underholdningsprogram Bukserne de flyver, der får premiere den 29. august på TV 2 Charlie.

Programmet er den danske udgave af det britiske succesformat Would I Lie to You?, som har kørt i Storbritannien siden 2007. Ved siden af Casper Christensen står Heino Hansen og Mikael Bertelsen som faste holdkaptajner.

Bukserne de flyver – Det handler den om

I Bukserne de flyver dyster to hold af kendte danskere om at afsløre, hvem der taler sandt – og hvem der lyver.

På skift trækker deltagerne et kort med enten en sand historie fra deres eget liv eller en opdigtet fortælling, som de først ser i øjeblikket. Herefter skal de overbevise modstanderholdet, mens de besvarer spørgsmål, der skal afsløre, om historien er sand eller falsk.

Casper Christensen styrer slagets gang som vært, mens Heino Hansen og Mikael Bertelsen leder hvert sit hold gennem de otte programmer.

Casper Christensen fortæller, at han i mere end ti år har arbejdet på at få den britiske succes til Danmark.

“Jeg elsker den britiske udgave og har længe ment, at TV 2 burde lave en dansk version. Det er en selskabsleg, hvor det er supernemt at være med.”

Heino Hansen håber samtidig, at programmet kan være med til at bane vejen for flere britisk-inspirerede panelshows i Danmark, mens Mikael Bertelsen bevidst har undgået at se den britiske original for at kunne sætte sit eget præg på formatet.

Første sæson af Bukserne de flyver består af otte afsnit og får premiere den 29. august på TV 2 Charlie.

Hvor kan man se Bukserne de flyver?

Du kan streame ‘Bukserne de flyver‘ på TV 2 Play fra 29. august 2026

LoadingTilføj Favoritlisten Favoritliste
Tilføj til kalender Google Kalender Apple Kalender
Kilde: TV 2
Bland selv din tv og streaming – 0 kr. første måned
Se hvilke kanaler du kan vælge her →
Annonce
Back to top button
Close

Adblocker registreret

Kære besøgende, DIGITALT.TV er et énmandsforetagende, der er afhængigt af reklameindtægter for at kunne fortsætte driften. Jeg beder dig venligst om at deaktivere din Adblocker på denne side. Uden reklameindtægterne har jeg desværre ikke mulighed for at holde siden kørende. På forhånd tak for din forståelse og støtte. Webredaktør Bo Kjærgaard