TV-Nyt

Bro & Jasmin – Sæson 2

- fra 6. september på Kanal 4 og discovery+

I første sæson af Bro & Jasmin gjorde den kendte Sydpå-sanger Bro det klart, at han ville lægge alkoholen på hylden og starte på behandling for at få styr på sit misbrug. Det problem kæmper han stadig med i sæson 2, og det sender ham til krops- og samtaleterapi, der skal hjælpe ham med at få styr på den indre kamp.

Trods det unge pars op- og nedture flytter de sammen i Bros lejlighed i Rødovre. Det nye liv i samme bolig er en omvæltning, der tager tid for begge parter at vænne sig til. Samtidig viser popstjernens gamle dæmoner sig, og der dukker også nye op undervejs. Coronaen har nemlig sendt sangerens økonomi så hårdt til tælling, at han er gået konkurs.

Jasmin har ikke kun travlt på hjemmefronten. Uddannelsen til sygeplejerske kræver også mange ressourcer ikke mindst, da hun starter i praktik på en kræftafdeling kun ét år efter, hendes egen mor døde af netop kræft.

Annonce - artiklen forsætter nedenunder

– Vi har endnu en gang fået lov til at følge det unge par i med- og modgang. Der er ingen tvivl om, at vores seere vil blive præsenteret for et hudløst ærligt og autentisk tv-program, hvor både Kevin og Jasmin lukker dem helt derind, hvor følelserne er størst – både på godt og ondt, siger programdirektør hos Warner Bros. Discovery Danmark, Pil Gundelach Brandstrup.

I sæson to af ”Bro & Jasmin” kommer vi altså helt tæt på kampene med indre dæmoner, kærlighed og store følelser. Parret tager hul på tabuer omkring alkohol, sorg, død, dårlig økonomi og utroskab. Vi er vidner til to fantastiske menneskers hudløst ærlige kamp for at fastholde kærligheden imod alle odds.

”Bro & Jasmin” er del af Warner Bros. Discoverys store katalog af karakterbårne reportageserier såsom “Medina: Hele min historie”, ”Bendtner & Philine”, ” Remee & Mathilde” og senest ”Pitzner Sisters”. De kan alle streames på discovery+.

Du kan ses sæson to af ”Bro & Jasmin” på discovery+ og Kanal 4 fra 6. september.

6 sep 2022 20:00
Kanal 4 Discovery+

Bro & Jasmin – Sæson 2 Kanal 4 discovery+ STREAM HER
Reportage

LoadingTilføj Favoritlisten Favoritliste
Kilde: Warner Bros Discovery presse

Få Ugens TV og Streaming Tips tilsendt som nyhedsbrev hver fredag


Image Bestil Discovery+ her – Reklame

Back to top button