Disney+

At koge bjørn

Børne-TV
Disney+


Disney+ er begyndt produktionen af den længe ventede nordiske originalserie ”At koge bjørn”. I dag kan Disney+ offentliggøre hovedcastet for serien på seks afsnit. Castet inkluderer talentfulde og anmelderroste nordiske skuespillere som Gustaf Skarsgård (“Vikings”, “The Immigrants”) som provsten, Emil Kárlsen (medvirkede i Sami National Theaters stykke “Koke bjørn” i 2022) som Jussi, Ane Dahl Torp (“The Wave”, “Charter”) som Brita Kajsa, Tyra Wingren (“Colorado Avenue”, “Steffi”) som Maria, Magnus Krepper (“Dronningen”, “Inden vi dør”) som Brahe, Pernilla August (“Star Wars: Episode I”, “Star Wars: Episode II” og “Händelser vid vatten”) som fru Sjödahl, Simon J Berger (“Exit”, “Don’t Ever Wipe Tears Without Gloves”) som Beronius, Jonas Karlsson (“Quick”, “Riding in Darkness”) som købmand Lindmark, Johan Widerberg (“A Man Called Ove”, “The Wife”) som doktor Sederin, Jaakko Ohtonen (“Vikings: Valhalla”, “All the Sins”) som Roope, Tobias Zilliacus (“The Hypnotist”, “Gåsmamman”) som Matti Aho og Sigrid Johnson (“Comedy Queen”, “Maria Wern”) som provstens datter Lisa.

”At koge bjørn” er baseret på den succesfulde roman af samme navn af den prisvindende svenske forfatter Mikael Niemi. Serien handler om en provst og en bortløben samedreng, som udvikler en stærk relation, mens de efterforsker et uventet mord.

Historien foregår i sommeren 1852 i landsbyen Kengis i det allernordligste Sverige. I det episke og grandiose nordiske polarlandskab møder vi den nyudnævnte provst (Gustaf Skarsgård) og hans familie. Mens provsten får en spirituel vækkelse, som påvirker samerne og tornedalsfolket dybt, findes liget af en hyrdepige i en mose. Snart derefter går landsbyboerne på jagt efter den dræberbjørn, som, de tror, er gået amok.

Mens lokalsamfundet leder efter bjørnen, som de antager er morderen, vokser en mistanke hos provsten, som tror, at der er sket noget andet. Ikke længe efter findes en anden pige død, og provstens mistanke får fornyet troværdighed. Kort efter slår han sig sammen med den fattige samedreng Jussi (Emil Kárlsen) og begynder at efterforske forskellige spor fra de forfærdelige hændelser.

”At koge bjørn” er instrueret af den anerkendte norske filmskaber og manuskriptforfatter Trygve Allister Diesen, som er kendt for sin medrivende historiefortælling og sin sans for detaljen. Med en karriere, som spænder over flere årtier, har Diesen opnået anerkendelse hos anmelderne og en loyal følgerskare for sine værker (”The Third Eye”, ”Wisting” og ”Red”). Manuskriptet er skrevet af den svenske manuskriptforfatter Jesper Harrie (“Blinded”, “Bonus Family” og “Sunny Side”).

Serien bliver produceret for The Walt Disney Company Nordic & Baltic af Anagram Sweden ved producer Mia Welin. Executive producers er Miira Paasilinna og Martin Person fra Anagram Sweden og Nanna Mailand-Mercado fra The Walt Disney Company Nordic & Baltic. Helsinki filmi, med støtte fra Business Finland, Audiovisual Production Incentive, håndterer den finske produktion for Anagram Sweden.

Hvor kan man se At koge bjørn?

Du kan se At koge bjørn på Disney+
LoadingTilføj Favoritlisten Favoritliste
JustWatch – Hvor kan det streames?
Kilde: Disney+ presse
Back to top button