Alene i vildmarken 2026
DR’s populære overlevelsesprogram Alene i vildmarken vender tilbage med sin 10. sæson den 11. juli. Jubilæumssæsonen bliver den mest krævende hidtil, og samtidig rykker programmet for første gang både ind i sommerferien og til en lørdagspremiere på DRTV og DR1.
Ifølge DR bliver sæsonen også historisk, da rekorden for længste ophold i vildmarken bliver slået.
Alene i vildmarken 2026 i Finland
Ni deltagere sendes ud i den finske vildmark, hvor de alene skal klare sig længst muligt med et begrænset udvalg af udstyr. Undervejs bliver de udfordret af sult, kulde, ensomhed og savnet af familien derhjemme, mens både praktiske færdigheder og mental styrke bliver sat på prøve.
I jubilæumssæsonen bliver udfordringen hårdere end nogensinde før. To af deltagerne holder ud i mere end 60 dage, hvilket sætter ny rekord for programmets længste ophold i vildmarken.
DR fremhæver, at det ofte er den mentale robusthed – evnen til at bevare roen, tænke kreativt og håndtere ensomheden – der bliver afgørende, når kræfterne slipper op.
Alene i Vildmarken 2026 deltagere
Rasmus

Rasmus Kiilerich Kragh, eventyrer og foredragsholder, 36 år, Ebeltoft.
Rasmus blev i 2019 den første dansker til at bestige Mount Everest uden brug af kunstig ilt, og han gennemførte senere en 63 dage lang soloekspedition til Sydpolen.
I dag arbejder han med personlig udvikling og hjælper andre mennesker med at finde retning og navigere i livets forandringer.
Naturen har gennem hele livet været det sted, hvor han føler sig mest hjemme. Han tager ikke til vildmarken for at bevise noget, men af nysgerrighed på, hvad der sker, når alt det overflødige bliver taget væk – og hvor langt hans erfaring og indre ståsted kan bære ham.
Stefanie

Stefanie Lea Paulsen, buejæger og jagtudstyrsiværksætter, 40 år, Rønnede.
Stefanie er passioneret buejæger og vant til at klare sig under krævende forhold. Hun har jaget med både bue og riffel over hele verden blandt andet i Rocky Mountains, hvor hun af flere omgange måtte slæbe en nedlagt wapiti (amerikansk kronhjort) på 200 kg op på et bjerg. Jagten er hendes største styrke, mens kulden og savnet af familien kan blive hendes største udfordringer i vildmarken.
Niels Ulrik

Niels Ulrik Drescher, bushcrafter og medicinstuderende, 26 år, Aarhus.
Niels er bushcrafter, medicinstuderende og en sand naturentusiast. Han er vokset op tæt på skov og dyreliv og har et imponerende kendskab til både planter, dyr og fisk. Han jager, fisker, sanker og bygger shelters. Med sin energi, nysgerrighed og stædighed er han klar til sit livs eventyr.
Dea

Dea Larsen, vandrer og klejnsmed og medejer af outdoorbutik, 46 år, Sønderborg.
Dea driver outdoorbutik sammen med sin mand og bruger store dele af sit liv i naturen. Hun har arbejdet på en ranch i USA, hvor hun hjalp til med at inddrive kvæg. Hun sover ude omkring 100 dage om året og trives i frostgrader. Som klejnsmed er hun vant til at bruge sine hænder, hun elsker nye eventyr og ser deltagelsen som endnu en mulighed for at udfordre sig selv.
Heidi

Heidi Nissen, konsulent og vikingekriger, 51 år, Valby.
Heidi kombinerer erfaringerne fra et liv som spejder, vinterbader og vikingekriger. Hun har tilbragt utallige timer i naturen, bygget shelters, lavet mad over bål og levet uden moderne bekvemmeligheder på familiens svenske ødegård. Med sin mentale styrke og mange års erfaring med friluftsliv går hun ind i konkurrencen med ét klart mål: at vinde.
Zein og Martin

Zein Al-khafaji, frilufts- og outdoorvejleder og specialpædagog, 31 år, Silkeborg, og Martin Vindfeldt, frilufts- og outdoorvejleder og klubleder, 38 år, Greve.
De to mødte hinanden gennem arbejdet og sammen har de oprettet en outdoorlinje på en ungdomsskole. De deler en stor passion for naturen – særligt fiskeriet. Zein er ivrig sanker og erfaren bushcrafter, mens Martin også har stor erfaring med at bygge shelters af naturens materialer. Sammen drømmer de om at bruge deres fælles viden i vildmarken.
Alexander og Lasse

Alexander Møller, uddannet tømrer, 32 år, og Lasse Vig, uddannet kok, 34 år, begge Rødkærsbro.
Alexander og Lasse beskriver sig selv som brødre, selvom de ikke er i familie. De er passionerede fiskere med stor erfaring inden for både fiskeri, bushcraft og friluftsliv. Lasse er kok med store byggeambitioner, mens Alexander arbejder som tømrer, tidligere spejder og vant til at bevare roen under pres. Sammen håber de, at deres stærke makkerskab kan bringe dem hele vejen til finalen.
Alene i vildmarken har premiere på DRTV og DR1 den 11. juli.
Hvor kan man se Alene i vildmarken 2026?
Du kan streame ‘Alene i vildmarken 2026‘ på fra 11. juli 2026
