TV-Sport

Premiere på alpint skiløb og skihop på Viaplay

Følger du med i vintersport, så har en række rettigheder, herunder alpint skiløb, typisk været at finde på Eurosport kanalerne. Men rettighederne er ændret fra i år. Eurosport har fortsat rettighederne i denne sæson til World Cup løb i Østrig og Schweiz, men ellers så er det Nent Group og deres streamingtjeneste Viaplay, der har været ude og opkøbe rettighederne til en masse skisport.

I denne weekend har vi så sæsonens første løb udenfor Østrig / Schweiz, og dermed så er det altså på Viaplay, at du kan følge med. Kvinderne skal køre to slalom løb i finske Levi, inden turen går til USA for de næste konkurrencer. Desuden vises der skihop på Viaplay denne weekend.

Vinter skisport er stort i vores nabolande, og det er naturligvis også derfor Nent Group har sikret sig rettighederne, mens vi i Danmark næppe får ret meget at se på Nent Groups tv-kanaler, da de som regel er optaget af vigtige ting, set med danske øjne. I Sverige benyttes TV6 og en ny kanal V Sport Vinter, der tidligere hed V Sport Hockey.


I samme kategori

Back to top button