Parabol-TV

Premier League hos Viasat – alle kampe live

feature premierleagueDer er nyt i dækningen af Premier League fodbold hos Viasat, og dermed må DIGITALT.TV ud med en ekstra artikel om emnet, efter de mange, der lidt utålmodigt, allerede er skrevet.

Alle kampe live – som udgangspunkt…

Viasat vil ifølge DIGITALT.TV's oplysninger som udgangspunkt sende alle kampe live til sine parabolkunder. Disse livekampe bliver som tidligere nævnt fordelt på TV2 Sport Premier League kanalen og på en række ekstrakanaler (Viasat Xtra) ved samtidige kampe primært lørdage kl. 16:00.

Og så er det, at det bliver lidt kompliceret. For der kan opstå en situation, hvor Viasat ikke kan sende alle kampe live. Hvis SBS vælger at vise en anden kamp live, end den som TV 2SPORT PREMIER LEAGUE viser, så kan VIasat ikke vise SBS' s kamp live. Dette giver Viasat lidt problemer rent planlægningsmæssigt, da man er nødt til at vente på at se, hvilken kamp 6'eren (SBS TV) vælger på de tidspunkter, hvor der spilles flere kampe på samme tid.

Eksemplificeret

Lad os antage hovedkampen kl. 16:00 lørdag er Chelsea – Stoke.

 
6'eren vælger dog i stedet 16:00 kampen Liverpool – West Bromwich

Så kan Viasat ikke sende Liverpool – West Bromwich live på en af sine ekstrakanaler. Her må seerne vente på, at kampen vises forskudt på TV2 Sport Premier League kanalen.

 

Premier League live hos Viasat – en oversigt

Viasat vil fremover tilbyde en oversigt over live kampe og kanaler på deres hjemmeside. Klik her for at se oversigten

Det er altså det nemmeste sted for Viasat kunder at få overblikket.

I samme kategori

Back to top button