Branche-Nyt

Power udvider samarbejde med tv kalibrerings firma

Elektronikkæden POWER udvider nu samarbejdet med det amerikanske firma Portrait Displays og får som den første detailvirksomhed i verden adgang til virksomhedens nyeste og mest avancerede kalibreringsteknologi af tv.

I mere end fem år har amerikanske Portrait Displays leveret højteknologisk kalibreringsudstyr og software samt undervisning af POWERs medarbejdere i jagten på at give danskerne den ultimative tv-oplevelse.

Nu udvides samarbejdet yderligere. Alle POWER-butikker får stillet den nyeste og mest avancerede måleteknologi til rådighed, så kalibreringen af tv fremover sker på et endnu højere niveau.

– Danskernes tv-vaner har ændret sig markant de senere år. Hvor de tidligere tog i biografen for at få den ultimative filmoplevelse, streamer de nu populære film og serier hjemme fra sofaen. Det oplever vi effekten af i POWER – ikke mindst her under corona. Vi sælger stadig større og bedre skærme, og danskernes krav til billedkvaliteten stiger støt – og det har skabt øget behov og efterspørgsel på professionel tv-kalibrering, siger Sebastian Lillelund, der er salgschef for Lyd & Billede hos POWER.

Avanceret Hollywood-teknologi
Portrait Displays’ Calman-farvekalibreringssoftware er den mest populære kalibreringsløsning, der anvendes af Hollywoods mest respekterede farveprofessionelle og i Netflix-produktioner.

Hos Portrait Displays er de begejstrede for det udvidede samarbejde med den danske elektronikkæde.

– I Portrait Displays er vi ivrige efter at dyrke og styrke vores bånd til POWER, udtaler Eric Brumm, der er CEO i Portrait Displays. Han fortsætter:

– Vi er taknemmelige for POWERs opbakning til vores Calman kalibrerings-løsninger igennem årene, og vi føler os sikre på, at POWERs personale har den viden, der skal til, for at levere de allerbedste farver fra skærm til skærm, forklarer Eric Brumm.

Om Portrait Displays kalibrering
Tv-kalibrering udføres i alle POWER-butikker og foregår med Portrait Displays® C6 HDR2000-farvemåler og Calman-software, som tilbyder den mest avancerede måleteknologi på markedet.

Prisen for en kalibrering ligger fra 1.299 kr. og er inklusiv en unik kalibreringsrapport, der viser resultatet før og efter kalibreringen.

Kilde: Power presse

I samme kategori

Back to top button
Close

Adblocker registreret

Kære besøgende, DIGITALT.TV er et énmandsforetagende, der er afhængigt af reklameindtægter for at kunne fortsætte driften. Jeg beder dig venligst om at deaktivere din Adblocker på denne side. Uden reklameindtægterne har jeg desværre ikke mulighed for at holde siden kørende. På forhånd tak for din forståelse og støtte. Webredaktør Bo Kjærgaard