Radio og Podcast Nyt

Podimo: Sådan lytter vi til podcats om sommeren

Sommerferien er snart over os, og for mange danskere foregår ferien med en podcast eller lydbog i ørerne. Nye tal fra podcast-og lydbogsplatformen Podimo viser flere interessante (og hede) tendenser i danskernes sommerlyttevaner.

Nye tal fra podcast-og lydbogsplatformen Podimo viser, at danskere skruer markant op for forbruget af lydunderholdningen i sommervarmen – og særligt lydbøger er populære blandt danskerne. I sommermånederne (juli og august) oplever Podimo en stigning på hele 101 % i den generelle lytteraktivitet på lydbøger.

Sommeren er desuden en periode, hvor lytterne fordyber sig i fortællingerne i endnu længere tid – forbruget af lydbøger stiger for den gennemsnitlige lytter med hele 6,7 % månedligt fra februar til august, mens forbruget af podcasts stiger månedligt med 4,8 % i samme periode.

Sommerens tre lydgenrer, der holder danskerne underholdt

Samtidig ændrer danskerne lyttevaner sig markant ift. deres foretrukne genrer, hvor særligt tre genrer hitter – nemlig underholdning, true crime og erotik.

Sommerens helt store højdespringer er  ‘erotik’, og noget kunne derfor tyde på, at vores interesse for forførende lytteoplevelser vokser i takt med temperaturen. I sommermånederne ses i hvert fald en markant stigning i interessen for erotisk indhold, idet søgningen på denne kategori i juli og august stiger med hele 161%.

Danskernes søgning på kategorien ‘underholdning’ stiger med hele 86% i forhold til resten af året, hvilket afspejler danskernes ønske om grin og mere morsom underholdning som kompagnon til sommerferieaktiviteterne.

Også true crime-genren er i høj kurs i sommerperioden, hvor der her ses en stigning på over 51% – en (u)hyggelig genre, der i øvrigt særligt er populær at lytte til efter solnedgang. Ifølge tallene er der nemlig en klar stigning i lytningen på true crime i de sene aften- og nattetimer, nærmere bestemt mellem kl. 22 og 04, hvor de fleste danskere lytter med til genren.

Få adgang til en verden af lyd-underholdning – Bestil Podimo her reklame-link

Tjek Podimo anbefalinger her

Rainbowfantasier med idé fra Elisa Lykke (lydbog)

RAINBOWFANTASIER er den nyeste samling af erotiske noveller baseret på forfatter Elisa Lykkes originale koncept, hvor hun sætter et sensuelt, kærligt og aftabuiserende spotlight på lyst og seksualitet. De otte forfattere, der lægger pen til RAINBOWFANTASIER er alle en del af LGBTQ+-/queermiljøet: Rapper og skuespiller Ellie Jokar, aktivist og studerende Milo Kinnock, drag-queen og performer Betty Bitschlap, tv-personlighed Rasmus Lindbjerg, radiovært Kasper Kirkegaard, komiker og foredragsholder Jalal Arabi, iværksætter og skuespiller Saba Lykke og sanger og sangskriver Bryan Rice.

Lyt med på Podimo her.

 

Sex og selvudvikling af Joan Ørting (podcast)

Sex og Selvudvikling med Joan Ørting er en podcast med fokus på seksualitet, men også en podcast om hvordan du bliver den bedste udgave af dig selv.

Lyt med eksklusivt på Podimo her.

 

Tinder Greatest med Fries Before Guys (podcast)

Vi byder på feriens bedste selskab, når vi deler vores lytteres vildeste, sjoveste og mest bizarre historier fra datinglivet. Som altid advarer vi mod at lytte med fra stillekupéen, da historierne kan fremkalde ufrivillige latterbrøl. Vi takker ydmygt for jeres bidrag – og ønsker alle en fantastisk ferie!

Lyt med eksklusivt på Podimo her.

 

Geggo & Cengiz – Helt Ærligt (podcast)

Du kender dem fra tv-serien Familien fra Bryggen: Ægteparret Stephanie Salvarli (også kaldet Geggo) og hendes mand Cengiz Salvarli har igennem mere end 10 år gavmildt delt ud af deres liv og hverdag på Amager. Nu er de klar med en podcast! Og hvad er så konceptet? Hver uge vil dit yndlingspar fra Bryggen dele ud af deres tanker og oplevelser, når vi følger dem i hverdagen med bleskift, leverpostej, eksistentielle kriser, alvor, sjov og spas. Geggo laver quizzer om alt fra familiedilemmaer til yndlingsserier, og Cengiz dropper vilde scenarier i ugens “Hvad vil du helst”. Vi er med parret i både medgang og modgang, men frem for alt er fundamentet simpelt: Det er godt selskab – og det er helt ærligt!

Lyt med eksklusivt på Podimo her.

 

Små diskrete drab af Jussi Adler-Olsen (podcast/lyddrama)

Lars Hvilling Hansen er kedelig. Så kedelig og gennemsnitlig, at hans kone Tenna forlader ham. Kort efter bliver han fyret, kastes ud i en regulær livskrise og må finde sig selv sovende i sin bil blandt pizzabakker og tomme øldåser. Men et skæbnesvangert møde med frisøren Francois vender op og ned på alting, og snart er Lars på vej mod samfundets top. Hos Francois skorter det ikke på kvinder, der er glade for Lars talenter, når de vil skaffe sig af med en rig, besværlig ægtemand. Det kræver bare et lille diskret drab…

Lyt med eksklusivt på Podimo her.

 

Bogelskere af Emily Henry (lydbog)

En sommer. To rivaler. Et plot-twist ingen af dem havde regnet med… Hele Nora Stephens liv handler om bøger. Som litterær agent i New York vil hun gøre alt for sine forfattere, men også for sin elskede lillesøster Libby. Så da Libby beder hende tage med på en ferie til den lille, idylliske by Sunshine Falls i North Carolina, tager hun, noget modvilligt, med. Planen er, at de to søstre skal tilbringe noget kvalitetstid sammen, men Libby håber samtidig, at Nora endelig vil leve livet lidt. Men i stedet for romantiske picnics i det fri med en pæn landsbylæge eller drinks med en sexet lokal bartender støder Nora på sin rival fra New York: Den gnavne redaktør Charlie Lastra. De to bliver ved med løbe ind i hinanden, og deres fælles passion er ikke til at komme udenom. Bogelskere er en sprudlende romantisk komedie om kærlighed og bøger af USA’s nye rom com-dronning Emily Henry.

Lyt med på Podimo her.

 

Narkobetjenten med René Dahl Andersen (podcast)

I næsten 20 år har den tidligere narkobetjent René Dahl Andersen arbejdet på Istedgade som urobetjent, kildefører og senere undercoveragent for PET. Sammen med journalist Pernille Brunse tager dine værter dig med ned i en verden af hårdkogte kriminelle, narkomaner, prostituerede, meddelere og pushere. I podcastserien møder du de skæbner, der lever deres liv i samfundets mørkeste afkroge og bliver klogere på den kriminelle underverden.

Disclaimer: Fortællingerne i podcasten er verificeret og nuanceret af redaktionen gennem bl.a. domsudskrifter, skriftlige kilder og samtaler med vigtige nøglepersoner.

I visse afsnit har det været nødvendigt at sløre personfølsomme oplysninger, navne og sagsdetaljer af hensyn til de involveredes sikkerhed.

Lyt med eksklusivt på Podimo her.

 

Sygeplejersken – En af Danmarkshistoriens mest spektakulære drabssager af Kristian Corfixen (lydbog)

En tidlig morgen i marts 2015 modtager politiet et opkald fra en sygeplejerske på Nykøbing Falster Sygehus. Hun mistænker sin nære kollega for bevidst at dræbe patienter og frygter, at det netop er sket igen. Snart ruller en drabssag, som aldrig før er set i dansk retshistorie. Flere fortæller nu politiet, at også de mistænker sygeplejersken for at forgifte patienterne, og nogle endda at de har gået rundt med mistanken i flere år. Men hvorfor har ingen reageret? Og hvor er beviserne? I denne dokumentariske beretning rekonstruerer journalist Kristian Corfixen den nattevagt, som siden førte til, at sygeplejersken blev idømt 12 års fængsel for flere drabsforsøg. For første gang blotlægges politiets efterforskning, og bogen afslører en lang række detaljer om sagen, der ikke har været fremme i offentligheden før. Alle sagens hovedpersoner medvirker i bogen – heriblandt den dømte Christina Aistrup Hansen samt politiets kronvidne, som begge for første gang udtaler sig offentligt om sagen. I bogen står overlægen, der anmeldte sagen, sammen med politiets kronvidne også frem med kritik af Nykøbing Falster Sygehus og det danske sundhedsvæsens måde at håndtere sagen på. For har vi lært af sygeplejerskesagen og forsøgt at forhindre, at noget lignende vil kunne ske igen? Det mener de ikke. Kristian Corfixen dækkede sygeplejerskesagen for dagbladet Politiken, da den blev behandlet i by- og landsretten.

Lyt med på Podimo her.

 

Billet til døden med Anders Grau og Sebastian Richelsen (podcast)

For nogle mennesker bliver drømmeeventyret til deres livs mareridt – når en tropisk strandferie eller en fantastiske storbyrejse ender med en billet til døden. Hver uge fortæller Anders Grau og Sebastian Richelsen – kendt fra Myrdet – om virkelige gruopvækkende historier fra ferier og rejser, der ender på tragisk vis.

Den nye sæson af Billet til døden lander d. 22. juni.

Lyt med eksklusivt på Podimo her.

Kilde: Podimo presse

I samme kategori

Back to top button
Close

Adblocker registreret

Kære besøgende, DIGITALT.TV er et énmandsforetagende, der er afhængigt af reklameindtægter for at kunne fortsætte driften. Jeg beder dig venligst om at deaktivere din Adblocker på denne side. Uden reklameindtægterne har jeg desværre ikke mulighed for at holde siden kørende. På forhånd tak for din forståelse og støtte. Webredaktør Bo Kjærgaard