Philips melder om fremgang
Det går rigtigt godt, melder TP Vision, som står bag Philips TV & Lyd. Både når det gælder salg og priser og udmærkelser – og endnu flere spændende produkter kommer på markedet i efterårets løb.
Kostas Vouzas, CEO for TP Vision i Europa og USA, opsummerede den førende markedsposition således:
- Vækst i omsætning og markedsandel i værdi på 40 % over de seneste fire år.
- Væksten er opnået samtidig med at lønsomheden er bevaret og markedsandelen er øget.
- Salget i 2021 sammenlignet med 2020:
Samlet vækst for TV & audio: +46%.
Salget af OLED TV er i antal vokset 72%.
Salget af TV i midtersegmentet er vokset med 15%.
Topmodellerne i OLED+ har igen fordoblet salget.
- Fidelio-hovedtelefoner og soundbarer har fået positiv modtagelse hos branchen og medierne: Således har produkter fra Philips Lyd de seneste 12 måneder fået 41 udmærkelser.
- Flere end 130 udmærkelser fra hele Europa har Philips OLED TV fået det seneste år.
- Den unikke baggrundsbelysning Ambilight gør fortsat en forskel på TV-markedet.
TP Vision med hovedkvarter i Amsterdam står for design, udvikling, produktion, salg og markedsføring af Philips-TV i Europa, Rusland, Mellemøsten, Sydamerika, Indien og udvalgte lande i Asia-Pacific, samt audioprodukter under Philips-navnet verden over via en licens fra Koninklijke Philips N.V.
TP Vision har fortsat sin betydelige investering gennem de seneste ni år i ressourcer, produktudvikling, design, salg og markedsføring, hvilket har fastholdt Philips TV, som ét af de mest innovative, og hurtigt voksende TV-mærker i Europa.
Firmaet har sat et tilsvarende fokus på produkter fra Philips Lyd. Bl.a. i form af en relancering af den anerkendte topserie under navnet Philips Fidelio. Og det har på kort tid allerede udløst en lang række priser og udmærkelser for hovedtelefoner og soundbar.
Philips Lyds produkter har således over de seneste 12 måneder modtaget 41 udmærkelser for ikke mindst Fidelio B97-soundbar og L3 wireless noise cancelling hovedtelefoner, som begge i august modtog de attraktive EISA-priser i kategorierne Home Theatre Soundbar 2021-2022 og Wireless Headphones 2021-2022.
TP Vision har også med stor succes lanceret et stærkt sortiment af sportshovedtelefoner under fællesnavnet Philips Go Sports. Det er hurtigt blevet et førende mærke i et hastigt voksende marked, som i øvrigt har ført til, at TP Vision blev inviteret til at være sponsor for det succesrige cykelhold Team Jumbo Visma.
Philips TV har fortsat en imponerende salgsvækst på det europæiske marked for de fremragende OLED TV, som har vækstet 72% på et år, mens den ikoniske OLED+ topserie – skabt i partnerskab med audiospecialisten Bowers & Wilkins – for andet år i træk har fordoblet salget.
De nyeste OLED TV-modeller fik, som forgængerne, en fremragende modtagelse, hvilket bl.a. ses af, at det over 12 måneder er blevet til flere end 130 priser og udmærkelser – kulminerende med to EISA-priser: Best Buy OLED TV 2021-2022 og Home Theatre TV of the Year 2021-2022.
Philips TV’s enestående model The One i midtersegmentet fortsætter sin succes med en salgsvækst på 15 %: Flere og flere forbrugere sætter pris på denne model, som forener fornuftig pris, enkel betjening og høj kvalitet. Blandt finesserne, der skaber kvalitet og en god oplevelse, er Philips’ unikke baggrundsbelysning Ambilight og billedprocessoren P5; to ting, som ellers kun findes i topmodellerne.