Branche-Nyt

Panasonic lancerer 11 nye TV-modeller i 2015

Panasonic lancerer 11 nye tv-modeller i Europa i 2015. Blandt dem finder du 4K Pro flagskibsmodellerne CX800 og CR850 – Panasonics første buede tv. Forbedret billedkvalitet, Firefox OS og lettere streaming er nogle af nøgleordene for dette års modeller.

4K flagskibsmodeller

PANASONIC CX800
PANASONIC CX800 topmodellen lanceres august / september 2015

Panasonics nye 4K UHD flagskibsmodellerne hedder CX800 og CR850. CX800-modellen byder på 1.600 Hz Backlight Motion Rate (BMR), og kommer i størrelser fra 40 til 65-tommer.

PANASONIC CR850
PANASONIC CR850 buet 4K skærm

CR850-modellen tilbyder også 1.600 Hz BMR, og vil være tilgængelig i størrelserne 55 og 65-tommer.

PANASONIC CX700
PANASONIC CX700

Der er også endnu flere 4K nyheder fra Panasonic i år. Ud over CX800 og CR850, lanceres modellerne CX750, CX700, CX680, CX400 og den buede CR730 og CR430-model. De nye skærme kommer med et nyt styresystem udviklet af Mozilla Firefox.

De nye tv har omodtaget en opgradering, når det kommer til farver, forarbejdning og kontraster for at udnytte 4K teknologien til fulde. Resultatet er ifølge Panasonic mere naturlige farver og større dybde.

Panasonics fremhøver deres Wide Colour Phosphor 4K Pro-panaler i forhold til helt nøjagtige farver, dyb sort og god lysstyrke.

Kontrast er et vigtigt nøgleord for Panasonics nye tv-modeller. Med Local Dimming Pro (CR850 og CX800) kan kontrasten forbedres ved at justere særskilte områder i lysdioderne enten langs kanten eller bagsiden af panelet. Alle elementer i billedet, fra skyggedetaljer til skarphed og farver, nyder godt af at have en rig og god lyskilde. CX800 og CR850 leveres med et Super Bright-panel og en skærm, der anvender nye LCD-celler og opnår en bedre lysstyrke uden at kræve meget strøm. CX750-serien kommer også med Super Bright IPS-paneler, som giver god lysstyrke, farve, kontrast og bedre betragtningsvinkler.

Firefox OS: Fremtidens tv-skærm
Firefox OS danner grundlag for Panasonic Smart TV platform i 2015. Her fremhæves nem navigering i dit favoritindhold med Mozilla Firefox styresystemet, som alle de nye tv’er er udstyret med.

Menuen på de nye modeller er opdelt i forskellige valgmuligheder som fx Live TV og dine foretrukne apps, som du selv kan tilpasse til din startmenu. En ny søgefunktion gør det nemt at finde lige præcis det indhold, du leder efter fra forskellige streaming-tjenester, hjemmesider og forskellige eksterne kilder, såsom harddiske.

Fleksibel tv-oplevelse
Den nye tjeneste In-House Streaming (fås hos modellerne: CX800, CR850, CR730, CX750, CX700 og CX680) skal ændre den måde, du forbruger medier i dit hjem. Du kan nemt streame udsendelser fra et tv til et andet tv, en tablet eller smartphone. Modellerne CX800, CR850 og CX750 er også udstyret med Panasonics populære Twin HD-tuner-funktion.

Panasonic satser naturligvis fortsat på deres TV Anywhere-funktion og med den nye Panasonic Media Center app (tilgængelig på: CR850, CX800, CR730, CX750, CX700 og CX680) kan du streame tv-programmer, serier og film på din smartphone eller tablet, uanset hvor du er i verden.

Fokus på hastighed og brugervenlighed
Takket være en kraftig Quad-Core Pro-processer (på modellerne: CR850, CX800, CR730, CX750, CX700 og CX680) kan tv’et køre flere apps og sites på samme tid uden at gå på kompromis med hastigheden.

Den nye tjeneste Info Frame (på modellerne: CR850, CX800, CR730, CX750, CX700 og CX680) samler dine foretrukne hjemmesider på et enkelt skærmbillede – alt fra lokale vejrudsigter til din yndlings HBO-serie. Med Voice Assistant-funktionen kan du styre dit tv med din stemme, mens funktionen Swipe and Share gør deling af indhold mellem dit tv, tablet og smartphone nemmere end nogensinde før.

Panasonic 2015 Full-HD modeller

Ud over lanceringen af de nye 4K UHD tv’er, afslører Panasonic også, at der er tre nye Full HD tv’er på vej. Modellerne hedder CS600, CS500 og C300.

  • Modellerne CR850, CX800 og CR730 er tilgængelig fra august/september 2015.
  • Modellerne CX750, CR400, CX400 og C300 er tilgængelig fra maj/juni 2015.
  • Modellerne CX700, CX680 og CS500 er tilgængelig fra april 2015.

Kilde: Panasonic

I samme kategori

Back to top button