TV-Nyt

Påsken på TV 2 kanalerne

Påskens helligdage indbyder til fælles tv-oplevelser for hele familien, og på TV 2 er der skruet op for dansk fjernsyn i påsken med bl.a. masser af danske film, bl.a. tv-premiere på det historiske drama ”Hvidsten Gruppen”, dansk weekendunderholdning, 87 nyhedsudsendelser i påsken, “Go’ morgen Danmark” og “Go’ aften Danmark” i hele påskeugen og god dansk og international sport.

Voice Michella

TV 2s store udbud af dansk weekendunderholdning fortsætter i begge påskens weekender: ”Voice – junior” fredag, ”Lyden af lørdag” og ”Pengene på bordet” søndag. Hertil kommer ”Hvem vil være millionær?” mandag 14. april og 2. påskedag (mandag 21. april).

Også sport er der en del af, især slutrundekampe i dansk håndbold og forårsklassikeren i cykling Paris-Roubaix.

Mens DR1 skruer ned for nyheds- og aktualitetsdækningen og lukker ”Aftenshowet” og de faste aktualitetsmagasiner, fortsætter TV 2s nyhedsdækning i stort set samme omfang som normalt med 87 landsnyhedsudsendelser foruden sportsnyheder og regionale nyhedsprogrammer. TV 2 sender også ”Go’ morgen Danmark” hver eneste dag i påsken og ”Go’ aften Danmark” alle dage bortset fra lørdag og søndag.

TV 2 er gennem flere år den kanal, der sender flest timers danskproduceret fjernsyn, og i påsken 2014 udbygger TV 2 altså sit danske programudbud.

Olsen banden Jylland
Egon (Ove Sprogøe), Keld (Poul Bundgaard) og Benny (Morten Grunwald) i “Olsen-banden i Jylland”, som TV 2 sender skærtorsdag kl. 20.00. (Foto: Rolf Konow / TV 2)

Danske film eftermiddag og aften
Det helt særlige programtilbud i påsken er gode film, og også her har TV 2 prioriteret det danske. TV 2 tager hul på herlighederne allerede dagen op til påske, onsdag 16. april, og sender danske film samtlige aftener frem til og med 2. påskedag. I alt 11 danske film har TV 2 fundet frem til aftentimerne, og hertil kommer to ”Far til fire”-film om eftermiddagen skærtorsdag og langfredag.

Blandt påskens danske film kan nævnes den allerførste ”Olsen-banden”-film samt ”Olsen-banden i Jylland” med trioen Ove Sprogøe, Morten Grunwald og Poul Bundgaard. Blandt de lidt ældre film er også lystspillet ”Sommer i Tyrol” med bl.a. Dirch Passer, Susse Wold, Ove Sprogøe og Lone Hertz.

Af lidt nyere danske film kan nævnes thrilleren ”Kandidaten” med bl.a. Nikolaj Lie Kaas, Laura Christensen og Kim Bodnia, den romantiske komedie ”Nynne” med Mille Dinesen, Lars Kaalund og Claes Bang i hovedrollerne samt thrilleren ”Det som ingen ved” med bl.a. Anders W. Berthelsen, Marie Bonnevie og Ghita Nørby.

Også tre store actionkomedier fra 2000-tallet kan ses på TV 2 i påsken. Det gælder ”Blinkende lygter” med bl.a. Søren Pilmark, Nikolaj Lie Kaas, Ulrich Thomsen, Mads Mikkelsen og Sofie Gråbøl, ”Gamle mænd i nye biler” med bl.a. Kim Bodnia, Nikolaj Lie Kaas, Thomas Villum Jensen og Iben Hjejle samt ”Det perfekte kup” med bl.a. Frederik Meldal Nørgaard, Robert Hansen, Ole Thestrup og Camilla Bendix.

Hvidsten med
Bodil Jørgensen som Gudrun Fiil og Jens Jørgen Spottag som Marius Fiil i det danske drama “Hvidsten Gruppen” fra 2012. (Foto: Lars Høgsted / TV 2)

Tv-premiere på ”Hvidsten Gruppen” …
Påskedag sender TV 2 den danske tv-premiere på det historiske drama ”Hvidsten Gruppen” fra 2012, der blev set af flere end 760.000 danskere i biografen og er en af de mest sete danske biograffilm i de seneste år.

I hovedrollerne ses Jens Jørgen Spottag og Bodil Jørgensen (i rollerne som Marius Fiil og hustruen Gudrun Fiil) samt Thomas Ernst og Marie Bach Hansen, der senere blev endnu mere kendt i rollen som Signe i DR-serien “Arvingerne”.

… og dokumentar om Hvidstengruppen
Påskedag om eftermiddagen sender TV 2 et program, som fortæller om den rigtige modstandsgruppe Hvidstengruppen med rødder på kroen i Hvidsten uden for Randers.

Historien fortælles bl.a. af det eneste nulevende medlem af gruppen, Svend Andersen, samt af Ulla Pedersen, der var datter af dyrlæge og modstandsmand Albert Iversen. Der er ligeledes interview med modstandsmanden Jørgen Kieler, der fortæller om Hvidstengruppens betydning.

Weekendfar vej dyr
Fra den prisvindende kortfilm “Weekendfar”, der har Thomas Bo Larsen i den voksne hovedrolle. (Foto: TV 2)

Prisvindende kortfilm – og prisvindende serie
TV 2 har også tv-premiere på kortfilmen ”Weekendfar” fra 2013, som har været udvalgt til en lang række filmfestivaler og har vundet flere priser, bl.a. en Robertpris for ’bedste lange novellefilm’ i 2014. Læs mere om kortfilmenher.

I påsken har TV 2 også premiere på den prisvindende, amerikanske dramaserie ”Broadchurch”, som TV 2 sender de første fire afsnit af onsdag og torsdag i påsken. Læs mere om ”Broadchurch” her.

Palmesøndag (13. april) sender TV 2 endnu en filmpremiere, nemlig på den romantiske komedie ”Friends with Benefits”.

Tobias Dybvad
TV 2 ZULU sender i påsken en række programmer med Tobias Dybvad, bl.a. flere udgaver af programserien ”Dybvaaaaad!” og tv-premieren på hans nye standupshow ”Sjov mand, klam personlighed”. (Foto: TV 2)

Premiere på ZULU – og danske film på CHARLIE
TV 2 ZULU fortsætter langt hen ad vejen sit almindelige programflow, men kanalen sætter desuden særligt fokus på Tobias Dybvad og hans mange talenter i en række afsnit af ”Dybvaaaaad!” og med tv-premieren på Tobias Dybvads nye standupshow ”Sjov mand, klam personlighed”.

TV 2 CHARLIE fejrer påsken med en række gamle danske film – ”Vagabonden på Bakkegården”, ”Det skete på Møllegården”, ”Kampen om Næsbygård” og ”Næsbygårds arving” – samt miniserierne ”Konkyliesamlerne” og ”Sommersolhverv”.

Et af de nye påske-programmer på CHARLIE er en stor koncert fra 2013 med den tyske popdronning Helene Fischer.

Kilde: TV 2

I samme kategori

Back to top button
Close

Adblocker registreret

Kære besøgende, DIGITALT.TV er et énmandsforetagende, der er afhængigt af reklameindtægter for at kunne fortsætte driften. Jeg beder dig venligst om at deaktivere din Adblocker på denne side. Uden reklameindtægterne har jeg desværre ikke mulighed for at holde siden kørende. På forhånd tak for din forståelse og støtte. Webredaktør Bo Kjærgaard