AV-Receiver

Onkyo TX-NR636

Onkyo tx-nr636 Test / Anmeldelse

Modelnavn: Onkyo TX-NR636
Teknik: Surround Receiver med 4K/HDCP 2.2 support
Udlånt af: AV-Connection.dk
Lancering: Maj 2014
Pris (maj 2014): 3989,-

 

Anmeldelse


Onkyo TX-NR636 er en meget interessant 2014 Surround Receiver der, som en af de endnu meget få, byder på HDCP 2.2 som ventes påkrævet på kommende 4K signalkilder.

Læs vores anmeldelse herunder.

Teknik

tx nr636 4khdcp22 new

Onkyo TX-NR636 er vanen tro hos Onkyo pakket med masser af muligheder og stærke specifikationer. Receiveren har væsentlig nok understøttelse af 4K signaler også dem fra signalkilder med HDCP 2.2 kopibeskyttelse.

Det er Onkyo endnu eneste producent der tilbyder på de 2014 surroundreceiver modeller vi hidtil har set annonceret fra Denon, Sony, Yamaha og Pioneer.

Skulle der f.eks. komme en Apple TV afspiller med 4K support, så vil du ikke få fuld 4K opløsning, hvis du tilslutter den til en surround receiver uden HDCP 2.2.

Det skal bemærkes, at er 4K support på alle HDMI inputs, men at der kun er HDCP 2.2 support på HDMI input 3.

tx nr636 top open

Der er tale om en 7.2 surround receiver, der dog ikke tilbyder THX Select2 Plus, der skal du et nummer op til 737 modellen.

De 7 x 90W i 8 Ohm rækker til rimelig store rum, der kan optimeres via Onkyo’s eget AccuEQ system. Tidligere har Onkyo ellers anvendt den velrennomerede producents Audessey’s løsning til dette, men det har man altså droppet i år.

MHL

HDMI tilslutningen på fronten af receiveren er desuden udrustet med MHL, Mobile High-Definition Link, der er en standard til mobil lyd- og videooverførsel, således at mobiltelefoner og andre bærbare enheder kan kobles direkte. Via denne kan du få op til 1080p HD videosignaler og digital lyd (8 kanalers (fx. 7.1 surround sound) ukomprimeret lyd.), samtidig med at den forbundne enhed oplades.

InstaPrevue

instaprevue

 

Onkyo har også på 2014 modellerne InstaPrevue teknologien fra Silicon Image indbygget. Med InstaPrevue får du mulighed for at se indhold fra tilsluttede HDMI signalkilder i billed-i-billed vindue. Du behøver altså ikke længere gætte, hvilken HDMI indgang du skal skifte til, men kan se det med det samme, allerede inden du skifter.

InstaPrevue funktionaliteten giver dig billede i billede visning af dine HDMI signalkilder. Det virker da også, men hvor meget man vil benytte sig af det, ved vi dog ikke. Vi synes vi mangler en direkte adgang til funktionen, eneste måde er via Home knappen, og så der vælge InstaPrevue. Desuden er det er også værd at bemærke, at InstaPrevue kun virker på HDMI 1-4.

InstaPrevue kan enten opsættes som multivinduer med overblik over flere indgange (stillbilleder der opdateres), eller som enkelt vindue med flydende billeder. Der kan valgfrit vælges hjørneplacering eller top og bund, men selve størrelsen af vindue kan man ikke justere på, og det er temmelig småt.

Netværk og Bluetooth indbygget

Med både indbygget trådløst netværk og bluetooth support er der masser af muligheder for at udnytte receiveren til streaming af musik.

Tjenester som Spotify, Deezer, Aupeo, Pandora (kræver amerikansk ip-adresse) og Internet Radio er tilgængelige, og du kan selvfølgelig også spille indhold fra delte netværksressourcer.

Vi har testet Onkyo TX-NR636 i et setup med DALI ZENSOR 5 højttalersystem, LG Blu-Ray afspiller, Canal Digital HD Entertain Center boks, Viasat PlusHD PVR boks, Apple TV boks.

Design

 

tx nr636 front

Onkyo TX-NR636 leveres enten i sort eller sølv chassis. Frontpanelet er i aluminium, og der er naturligvis et tydeligt front display, hvor du kan følge den aktuelle status på receiveren, aktivt input osv.

tx nr636 frontsilver close2

Onkyo TX-NR636 skiller sig ikke ud fra mængden rent udseendemæssigt. På fronten er der rigeligt med muligheder for at betjene receiveren også uden den medfølgende fjernbetjening. Integreret under displayet på fronten er indstillinger til lydzoner, lyttemodus, setup med videre. Der er naturligvis en velvoksen volumekontrol, som det sig hør og bør.

I et indhak på fronten er så alle knapperne for valg af input. Det er en smagssag om man kan lide så mange knapper på selve enheden, men selv om der er mange, så virker det i hvert på den sorte model temmelig diskrete.

Alt virker fornuftigt bygget og solidt, også de 4 fødder under receiveren.

Fjernbetjening

tx nr636 remote

Den medfølgende fjernbetjening er der er ikke sket noget med i forhold til sidste års modeller fra Onkyo. Fjernbetjeningen er ganske fornuftig, men den er ikke noget designstykke. Knaplayoutet er dog rigtig fornuftigt og overskueligt, men nogle knapper er lidt små.

Som det efterhånden er standard, så tilbyder fjernbetjeningen også styring af andre enheder.

Som vi senere vil komme ind på, så er det muligt at betjene receiveren via Android eller iOS enheder.

Tilslutninger

3220 585xfloat=center tx nr636 rear

Onkyo sparer traditionelt ikke på tilslutningsmulighederne, og det er heller ikke tilfældet på Onkyo TX-NR636.

  • 7 HDMI indgange (1 Front/6 Bag)
  • 2 HDMI udgange
  • 1 USB Port (Front)
  • 1 Komponent Video indgang
  • 1 Komponent Video udgang
  • 3 Composite Video indgange
  • 1 Composite udgang
  • 3 Digital Audio indgange (1 Optisk og 2 Coaxial)
  • 7 Analog Audio indgange
  • Subwoofer Pre-Out
  • Zone 2 pre out

Installation og betjening

Der er kun en engelsk quick guide medleveret, så du skal hente manualen som PDF online. Denne er heller ikke tilgængelig på dansk desværre.

Onkyo tilbyder en opsætningsguide til at hjælpe dig i gang med. Først vælges sprog, hvor dansk ikke er imellem, så engelsk vil nok være det man vælger her, men der er også svensk, tysk, fransk med flere.

3219 281x226 tx nr636 mic

Opsætningen af højtalere er enkelt via AccuEQ funktionen, hvor du opstiller den medfølgende mikrofon på din lytteposition, hvorefter receiveren selv måler sig frem til de optimale lydindstillinger i forhold til dine højttalere og lytteposition.

AccuEQ tjekker antallet af højttalere, lydstyrke, højtalernes optimale crossover frekvenser samt afstand fra den primære lytning position.

Der er ikke support for optimering af flere lyttepositioner.

Herudover opsættes inputkilder, netværk med videre.

Betjeningen foregår via nydesignede on screen grafik, der er minimalistisk og overskueligt i sit udtryk.

Lyd og Video

Lydmæssigt så virker Onkyo TX-NR636 ganske stærk. Den leverer, både i forhold til mere stille musik og også det mere rockede, med fylde i bassen og fine detaljer, men lydkvaliteten afhænger naturligvis også af dine tilsluttede højttalere.

Generelt er receiverne i de senere år blevet bedre i forhold til musik. Vi ynder tit at teste med DTS Audio som Steve Lukather’s Candyman samt Bonnie Raitt’s live skive Road Tested,og disse klarer Onkyo receiveren flot.

Også biografoplevelsen bliver lydmæssigt godt præsenteret på Onkyo TX-NR636 både i forhold til lydeffekter, dialog og underlægningsmusik.

Videomæssigt kan vi heller ikke finde meget at klage over. 636’eren er udrustet med Marvell Qdeo™Video Chip og HDMI signalkilder står superskarpt gennem receiveren.

De analoge videokilder opskaleres op til 4K, men vi har ikke haft 4K skærm tilgængelig under testen, opskalering til Full HD klarer receiveren fint.

Multimedia og Netværk

Via netværksforbindelsen har du mulighed for at afspille lydformaterne MP3, WMA, WMA Losless, FLAC, WAV, Ogg Vorbis, AAC, Apple Losless, DSD (5,6 Mhz), LPCM og Dolby TrueHD. HiRes lydformater op til 192 kHz/24-Bit kan håndteres.

Du kan også fra Windows Media Player sende ting til at blive afspillet på din Onkyo TX-NR636, hvilket er ganske praktisk. Dog gælder det ikke alle lydformater, flac kunne vi ikke få afspillet den vej, men mp3 filer virkede fint nok.

Streaming tjenester er der også flere muligheder for at benytte på receiveren. Onkyo TX-NR636 tilbyder Spotify, som dog kræver, at du har Spotify Premium konto. Har du det, skal du bruge Device brugernavn, og det tilknyttede password, som du finder via Spotify. Det er dog lidt surt, at skulle bogstavere sig igennem kunstner osv. ved søgninger via fjernbetjeningen.

Af andre musiktjenester tilbydes Deezer og Aupeo. Pandora er også tilgængelig, men denne tjeneste kræver dog en amerikansk ip-adresse.

Ellers kan du lytte til diverse netradio direkte på forstærkeren også en række danske stationer. Receiveren kan også modtage AM/FM radio men desværre ikke DAB.

Airplay understøttes vanen tro ikke hos Onkyo, men du kan streame musik fra dine mobile enheder via Bluetooth.

iPhone/iPod kan tilsluttes via USB porten på fronten, du kan dog også afspille musikfiler fra andre usb enheder end iPhone/iPod.

Der er fjernbetjening app til både Android og iOS. Vi savner dog en dedikeret iPad app direkte fra Onkyo. Du kan naturligvis vælge at installere iPhone remoten, men den udnytter ikke skærmstørrelsen.

Android app’en virker fint nok og giver også mulighed for at afspille musik fra telefonen på Onkyo TX-NR636.

For at kunne tænde for receiveren via remote app, så skal Network Standby aktiveres.

Onkyo TX-NR636 Konklusion

[rwp-review id=”0″]

Onkyo TX-NR636 leverer varen på rigtig mange punkter. Vi må starte med at rose Onkyo for at have været forudseende ved at tilføje HDCP 2.2 kopibeskyttelse. Her kunne alle de andre producenter tage ved lære. 4k funktionerne har vi dog ikke haft mulighed for at afprøve.

Onkyo TX-NR636 har stort fokus på integration med netmedier og netværk. Der er et rigt udvalg af netbaserede musiktjenester, DLNA streaming af musik via hjemmenetværket og mulighed for kontrol via mobile enheder som smartphones og tablets. Har du Spotify Premium konto, så er det også en mulighed.

Som altid ved Onkyo er et kritikpunkt den manglende AirPlay support, som ellers ses på flertallet af Onkyo’s konkurrenter. At man kan streame musik via Bluetooth er dog et plaster på såret.

Lydmæssigt virker både biograf og musikoplevelsen meget gennemført. Lyden gennem vores Dali højtaler setup blev gengivet nuanceret og med en god naturlig klang.

TX-NR636 er det stærkeste bud i klassen

Står du og skal investere i en AV-Receiver her i 2014, så synes Onkyo, at være den eneste der har bare lidt fremtidssikret modeller på markedet i forhold til 4K fra eksterne kilder. 636’eren er dermed efter vores vurdering det stærkeste bud på markedet pt. i 4000,- klassen.

DIGITALT.TV takker AV-Connection.dk for at stille en Onkyo TX-NR636 til rådighed for denne anmeldelse.

Video

Video

ONKYO - TX-NR636 Network A/V Receiver

ONKYO – TX-NR636 Network A/V Receiver

Specifikationer

Specifikationer Onkyo TX-NR636

OVERBLIK
Modelnavn Onkyo TX-NR636
Produkttype Surround Receiver 4K kompatibel med HDCP 2.2
Trådløs WiFi + Bluetooth
Streamingtjenester Spotify, Deezer, AUPEO!, Pandora, Internet Radio
Indhold i kassen Receiver, Fjernbetjening, Batterier, AM/FM antenner, Mikrofon, Quick guide manual, Farvelabels til kabler
Teknik
Watt / Antal lydkanaler 7x 90W i 8 Ohm
Video chip Qdeo™ Processing Technology by Marvell
Lyd DAC TI Burr-Brown 192 kHz/24-Bit DAC
Multikanal Lyd DolbyTrueHD, DTS-HD Master Audio
Strømforbrug standby 0.15 W
TILSLUTNINGER
HDMI ind / ud 7 (1 front) / 2
Component video ind / ud 1 / 1
Composite video ind / ud 3 / 1
Digital lyd ind 2 Coax / 1 Optisk
Phono audio ind 7
Ethernet / Netværk Ja
USB 1 front
Diverse
Lydformater (MP3, WMA, WMA Lossless, FLAC,
WAV, Ogg Vorbis, AAC, Apple Lossless, DSD 5.6 MHz,
LPCM*, Dolby® TrueHD
Bluetooth teknik Bluetooth Version 2.1 + EDR Capability (Compatible
Profile: A2DP v1.2, AVRCP v1.3)
Remote App Android / iOS (ikke dedikeret iPad app)
DAB Radio Nej

I samme kategori

Back to top button
Close

Adblocker registreret

Kære besøgende, DIGITALT.TV er et énmandsforetagende, der er afhængigt af reklameindtægter for at kunne fortsætte driften. Jeg beder dig venligst om at deaktivere din Adblocker på denne side. Uden reklameindtægterne har jeg desværre ikke mulighed for at holde siden kørende. På forhånd tak for din forståelse og støtte. Webredaktør Bo Kjærgaard