Streamingnyt

Oistertainment: Viaplay og Deezer rykker ind i nye abonnementer hos Oister

Det hører til sjældenhederne at et lavprismobilselskab kobler ekstra services til deres mobilabonnementer – ikke desto mindre er teleselskabet OiSTER med de konkurrencedygtige priser, nu gået sammen med streamings-tjenesterne Viaplay og Deezer om at skabe nye abonnementspakker til kunderne.

Viaplay er kendt for at have et bredt udbud af de nyeste danske og internationale film, serier og alle afsnit af alle TV3’s populære realityprogrammer før alle andre. Hos streamings-tjenesten glæder man sig over det nye samarbejde.

”Vi er meget tilfredse med vores nye partnerskab med 3 og OiSTER, der betyder, at vi sammen sikrer, at endnu flere kan få adgang til Viaplays unikke univers af film og serier. Vi er glade for, at 3 og OiSTER har øje for værdien i Viaplay og Viaplays fantastiske underholdningsudbud og vælger at lave mobilabonnementer, som passer godt ind i danskernes voksende behov for streamingprodukter”, siger Kim Poder, NENT Groups EVP og Chief Commercial Officer hos Viaplay.

Deezer er en global lydstreamingtjeneste, der tilbyder sine lyttere en bred vifte af unikke features, herunder Flow, en endeløs strøm af musik, der er skræddersyet til dine unikke præferencer, samt muligheden for at vælge musik baseret på dit humør gennem Flow Moods. Deezer’s brugere har adgang til en bred vifte af personlige mix og kan også få adgang til tusindvis af professionelt tilpassede afspilningslister, kanaler og samlinger, samt en række unikke funktioner i appen.

Vi er glade for at kunne tilbyde danske musik- og podcastfans et af de største lydkataloger i verden, som en del af en samlet attraktiv mobilabonnementspakke hos OISTER. Deezer tilbyder sine lyttere en bred vifte af unikke funktioner, som hjælper med at gøre lytteoplevelsen enkel og meget personlig. Jeg ser frem til at arbejde sammen med OiSTER og nå ud til endnu flere danske forbrugere.” siger Charles Jaubert, VP Partner Strategy & Business Development hos Deezer

De nye pakker er på markedet fra onsdag den 12. januar, og med en attraktiv introduktionsrabat for nye kunder.

OiSTERs nye abonnementspakker:

Fri tale/35 GB m. Deezer 139 kr.: Første måned 0 kr.

Fri tale/55 GB m. Viaplay 169 kr.: Første måned 0 kr.

Fri tale/110 GB m. Deezer+Viaplay 249 kr.: 99 kr. i første måned

Også OiSTERS eksisterende kunder kan komme med ombord i de nye abonnementer til en favorabel pris, lyder det i pressemeddelelsen.

Kilde: Oister presse

I samme kategori

Back to top button