mandag 1. marts
00:00
Invictus
Læs omtale
Hvad gør Nelson Mandela efter, han bliver valgt til præsident i Sydafrika? Han søger ikke hævn, men tilgiver sine undertrykkere og finder håb om national sammenhold på et utænkeligt sted: rugbybanen.
00:00
Goodfellas
Læs omtale
Allerede som dreng bliver Henry Hill involveret med mafiaen, og som voksen fylder den hele hans liv. Henry deltager i planlægningen og udførelsen af et millionrøveri i en af New Yorks lufthavne.
00:00
War dogs
Læs omtale
To venner, der er først i tyverne, udnytter et ikke særlig velkendt initiativ fra regeringen, der giver mindre virksomheder mulighed for at byde på amerikanske militærkontrakter.
00:00
Pineapple Express
Læs omtale
En vanvittig komedie med James Franco, der spiller et hashvrag, der flygter fra politiet sammen med sin pusher, efter han ser en betjent begå et mord. Nomineret til en Golden Globe.
00:00
Full Metal Jacket
Læs omtale
Krigen opleves gennem den 18-årige gamle rekrut, der fra den første dag bliver konfronteret med sine overordnede der forsøger at skrælle hans identitet væk, og genskabe ham som en soldat.
00:00
Desperate Housewives – Sæson 1-8
Læs omtale
Følg livet på Wisteria Lane i den prisbelønnede tv-serie, hvor skeletterne begynder at trille ud af skabene efter Susan, Lynette, Bree og Gabrielles veninde og nabo på mystisk vis tager sit eget liv.
00:00
Homeland – Sæson 8
Læs omtale
Saul Berenson, den nationale sikkerhedsrådgiver for den nyindviede præsident Ralph Warner, har til opgave at forhandle fred med Taliban i Afghanistan. Carrie Mathison kæmper stadig med at komme sig efter sin brutale behandling som fange i Rusland, men Saul ønsker at tage hende med til Afghanistan og føler, at hendes viden og erfaring der er vigtig.
onsdag 3. marts
00:00
New Amsterdam – sæson 3
Læs omtale
Den amerikanske drama serie New Amsterdam er tilbage på Viaplay med en ny sæson fra 3. marts.
00:00
Boligkøb i blinde – sæson 4
Læs omtale
I Boligkøb i blinde tager deltagerne det ultimative skridt i jagten på deres drømmehjem – ved at overlade den store beslutning og hele deres opsparing til programmets eksperter.
torsdag 4. marts
00:00
Behind Enemy Lines
Læs omtale
Behind Enemy Lines er en amerikansk thriller krigsfilm fra 2001 med Gene Hackman og Owen Wilson i hovedrollerne.
00:00
Arrival
Læs omtale
Da mystiske, fremmede rumskibe lander rundtomkring på kloden, sættes et ekspertteam bl.a. bestående af den førende lingvist Louise Banks og fysikeren Ian Donnelly til at kommunikere med dem for at finde ud af, hvad de vil.
fredag 5. marts
00:00
Gone Baby Gone
Læs omtale
Privatdetektiverne Patrick Kenzie og Angie Gennaro, bliver sat på sagen om den forsvundne 4-årige pige, som politiet har eftersøgt i to dage.
00:00
Blade Runner 2049
Læs omtale
K, en ny blade runner, opdager en gammel hemmelighed, som kan sætte den sidste smule af samfundet i fare. Afsløringen fører K ud på jagten efter en anden blade runner, som har været forsvundet i 30 år.
00:00
Final Target
Læs omtale
Ava er en dødsensfarlig lejesoldat, der rejser verden rundt og har højprofilerede lejemord som speciale. Da en opgave går galt, får Ava besked på at holde pause, indtil der falder ro på. Men i al hemmelighed har hendes arbejdsgivere bestilt et lejemord på hende for at sikre sig, at intet kan føre tilbage til dem … Ava beslutter sig for at tage hjem til sin familie i Boston, men mens hun har været væk, har familien fået problemer, og før hun ved af det, må Ava redde sin familie og kæmpe med sine egne dæmoner.
lørdag 6. marts
00:00
Passengers
Læs omtale
To passagerer, der rejser til en ny planet. Rejsen tager en katastrofal drejning, da deres dvalemoduler på mystisk vis vækker dem 90 år før ankomst.
søndag 7. marts
00:00
Delete Me
Læs omtale
Den norske dramaserie ‘Delete Me’ har premiere på Viaplay den 7. marts. Serien stiller skarpt på aktuelle temaer som sociale medier, hacking og et ungdomsliv, hvor man vil gøre næsten alt for at blive populær. Serien har premiere på Viaplay den 7. marts, og alle syv episoder bliver frigivet samtidigt.
I Viaplays nye ungdomsdrama udforsker skaberen bag ’Delete Me’, Marie Kristiansen (’Unge Lovende’), hvordan det er at vokse op i en tid, hvor alt kan – og ofte bliver – dokumenteret på de sociale medier.
De to veninder Marion (Amalia Holm) og Marit (Thea Sofie Loch Næss) har fremtidsplanerne klar: Overleve studentertiden; sikre et stipendium til Miami og udforske livet sammen. Alt ændres dog, da en intim video af Marion begynder at florere uden hendes viden eller samtykke.
Marie Kristiansen har talt med en række unge, der har oplevet lignende hændelser, som inspiration til serien. Hun mener, at det er blevet sværere at være ung, efter de sociale medier er blevet en del af folks hverdag.
”Sociale medier og internettet har gjort det farligere at være ung. Før var ungdomsårene et relativt lukket univers. Hvis du lavede en fejl, forblev visheden om denne ofte i et lille, lukket miljø. Nu risikerer du, at en lille fejl bliver en del af din person resten af dit liv, uden du nødvendigvis selv har været skyld i fejlen,” fortæller Maria Kristiansen.
’Delete Me’ beskæftiger sig med ungdomshierarkiet og de grupperinger, som især unge piger opdeles i.
”Jeg ville lave en ambitiøs thriller for unge baseret på den virkelighed, de lever i. Målet er at underholde dem med temaer og historier, de genkender. Manuskriptet er baseret på interviews og møder, jeg har haft med målgruppen. Dette er ikke en ’pege-fingre-historie’, hvis formål er at tegne et dystert billede af unge. Formålet er at kaste et lys over, hvordan samfund og populærkultur påvirker os, og hvor let små handlinger kan få store konsekvenser online,” siger Maria Kristiansen.
På rollelisten finder man nogle af Norges største skuespiltalenter bl.a. Thea Sofie Loch Næss (’Wisting’), Axel Bøyum (’Heksejagt’), Amalia Holm (’Motherland: Fort Salem’), Sofia Tjelta og Sjur Vatne Brean (’Ud og stjæle heste’). Det svenske stjerneskud, Happy Jenkell, spiller også en central rolle i ungdomsdramaet.
Historien i ’Delete Me’ fortælles baglæns, så den ikke opfattes som moralsk stødende. Derudover vil det fortællende greb give publikum mulighed for at udforske, hvilke af begivenhederne i serien, der danner rammen for det dramatiske klimaks, som finder sted i starten.
onsdag 10. marts
00:00
Dødsensfarlige Kvinder
Læs omtale
Kvindelige mordere hører til sjældenhederne i Danmark, men de findes. I den nye Viaplay Original ’Dødsensfarlige kvinder’ forsøger tre forskellige personer af finde svar på, hvad der har fået de kvinder, som de engang kendte eller har været ganske tæt på, til at begå grusomme drab og drabsforsøg. ’Dødsensfarlige kvinder’ har premiere på Viaplay den 10. marts.
Hvad er det, der får nogle kvinder til at forsøge at slå et andet menneske ihjel eller gå så langt som at dræbe?
Netop dét spørgsmål søges besvaret i ’Dødsensfarlige kvinder’, som er Viaplays næste Original. I dokumentarserien, som består af seks afsnit, er vi med, når tre personer, som hver især har været tæt på de gerningskvinderne i tre danske drabssager, dykker ned i kvindernes fortid og barndom og opsøger centrale personer og vidner, som aldrig før har fortalt, hvad de ved om gerningskvinderne.
I ”Dødsensfarlige kvinder” følger vi en barndomsveninde til én af Danmarks mest berygtede kvindelige mordere, som i årevis har følt sig tynget af, at den veninde, hun engang legede med, endte med at få livstid for to drab. Hvordan kunne det gå så galt? Angrer kvinden? Og sidder hun stadig i fængsel?
Vi er også tæt på en ældre kvinde, der fik sit livs chok, da det gik op for hende, at dén person, hun kendte som sin bedste veninde, pludselig viste sig at have slået flere mennesker ihjel. Hvordan lykkedes det kvinden at holde sin dystre fortid skjult? Og hvordan tackler man, at ens bedste veninde har slået et andet menneske ihjel?
Og så forsøger en journalist at forstå, hvorfor en kvindelig sygeplejerske ville skade sine patienter, når der dykkes ned i én af de drabssager, der i nyere tid har rystet det danske samfund allermest: Drabssagen fra Nykøbing Falster Sygehus. Journalisten, som også dækkede den dramatiske retssag, har aldrig sluttet fred med sagen, som stadig kan holde ham vågen om natten: For hvilket menneske forsøger at slå uskyldige patienter ihjel?
”’Dødsensfarlige kvinder’ er en dokumentarserie, der stiller skarpt på spørgsmålet, vi ofte stiller os selv i forbindelse med sådanne mordsager, og som de mennesker, der har været tæt på disse kvinder, ofte sidder tilbage med: Hvad er det, der har fået dem til at dræbe eller forsøge at slå ihjel? Vi har store forventninger til ’Dødsensfarlige kvinder’, som er den første danske Viaplay Original i true crime-genren – en genre, som helt sikkert vil fylde mere på Viaplay fremover”, siger Filippa Wallestam, NENT Group Chief Content Officer.
Viaplay Originalen ”Dødsensfarlige kvinder” består af seks afsnit og har premiere på Viaplay den 10. marts. Dokumentarserien produceres af Bermuda Productions.
tirsdag 16. marts
00:00
Family Guy – sæson 19
Læs omtale
Med over 100 nomineringer og priser er kultserien Family Guy en af verdens mest elskede. Den knap så smarte Peter Griffin og hans dysfunktionelle familie byder på skøre hverdagsscenarier.
torsdag 18. marts
00:00
Good Trouble – Sæson 3
Læs omtale
Callie og Mariana tager fat på næste fase at deres liv som unge voksne i Los Angeles, hvor Callie arbejder som juridisk assistent og Mariana som softwareudvikler. Spinoff af ”The Fosters”.
fredag 19. marts
00:00
Huss
Læs omtale
Irene Huss, som er baseret på Helene Turstens bøger, er en svensk krimiklassiker om kriminalinspektøren fra Göteborg. I den nye Viaplay Original ’Huss’ følger vi Irene Huss’ datter Katarina i fem nye spillefilm. Den første film premierer den 19. marts på Viaplay, hvorefter der udgives én film om ugen.
Katarina Huss er en ambitiøs, nyuddannet politibetjent, der hurtigt trækkes ind i et sammenfiltret virvar af korruption og forræderi. Hun har et kompliceret forhold til sin mor Irene (Kajsa Ernst) – ikke mindst grundet Irenes utilfredshed med datterens karrierevalg. Hver film kredser om ny, spændende kriminalsag alt imens, vi følger udviklingen af karakterenes forhold til hinanden.
”Det føles fantastisk at kunne tilbyde seerne fem nye, nordiske kvalitetsfilm. ’Huss’ er en neglebidder fra start til slut, og seerne vil helt sikkert blive fanget af de forskellige forbrydelser”, siger Filippa Wallestam, EVP og Chief Content Officer hos NENT Group.
’Huss’ er instrueret af Jörgen Bergmark (’Beck’, ’Gråzone’) og Annika Appelin (’Jagten’og ’Broen’) og er produceret af Daniel Gylling (’Rebecka Martinsson’, Wallander BBC’) hos produktionsselskabet Yellow Bird.
’Huss’ er en samproduktion mellem NENT, Yellow Bird, ZDF, ZDF Enterprise, Fälemark Film og Discovery. ’Huss’ distribueres internationalt af ZDF Enterprise.
00:00
Little Women
Læs omtale
Forfatter og instruktør Greta Gerwig (Lady Bird) har lavet ‘Little Women’, som både trækker fra den klassiske roman og Luisa May Alcotts forfatterskab og udfolder sig, mens forfatterens alter ego, Jo March, reflekterer frem og tilbage på sit fiktive liv. I Gerwigs bud er den elskede historie om March-søstrene – fire unge kvinder, som hver er fast besluttet på at leve livet på deres egne betingelser – både tidløs og rettidig.
søndag 21. marts
00:00
We got this
Læs omtale
Struggling from the collapse of his career and a sudden unsurmountable tax debt, American immigrant George English stumbles onto the fact that there is a 50 million SEK reward for solving the murder of Olof Palme. He assembles a crew of misfits to assist him as he begins to imagine that solving this seemingly unsolvable crime of the century could be the answer to all of his problems, but as the deeper they go into the labyrinth the more dangerous their journey becomes.
fredag 26. marts
00:00
Crown Vic
Læs omtale
Filmen følger en uforglemmelig nat i politibetjent Ray Mandels liv i Los Angeles, mens han jagter to politimordere, der er på fri fod. I løbet af natten må Mandel i et desperat kapløb med tiden finde en forsvundet pige, mens han og hans makker Nick Holland strejfer om i Los Angeles’ farlige gader i deres politibil, kun beskyttet af nogle tynde lag
søndag 28. marts
00:00
Den som Dræber – fanget af mørket 2
Læs omtale
Når Viaplay blænder op for premieren på den nye sæson af ’Den som Dræber – fanget af mørket 2’, er der endnu engang tale om en mørk psykologisk krimi. Natalie Madueño spiller hovedrollen i serien, og denne gang akkompagneres hun af Helle Fagralid, Tobias Santelmann og Solbjørg Højfeldt.
Serien består af otte afsnit á 45 minutter, som får premiere eksklusivt på Viaplay den 28. marts. De to første episoder frigives den 28. marts, hvorefter der frigives én episode hver uge efterfølgende.
Den som Dræber – fanget af mørket 2 – det handler den om
Som i de foregående sæsoner følger vi ’profileren’ Louise Bergstein, spillet af Natalie Madueño, der denne gang bliver personligt involveret i en frygtelig mordsag.
Handlingen i den nye sæson tager udgangspunkt i tre uopklarede mord på unge mænd på Fyn. På trods af, at de blev dræbt med få måneders mellemrum under lignende omstændigheder, lykkedes det ikke politiet at opklare mordene, og fem år senere er politiet stadig på bar bund.
Et af ofrene var den 18-årige Markus, hvis mor, Alice, var nær veninde med Louises mor. Da Alice bliver diagnosticeret med kræft, ønsker hun brændende at opklare sin søns mord inden hun dør, og hun beder derfor Louise om hjælp til at finde morderen. Louise kaster sig uden tøven ind i arbejdet med at finde Markus’ morder, da endnu en ung mand findes myrdet under lignende omstændigheder. Louise søger desperat efter at løse gåden, inden det næste offer bliver taget – men hvad hun overser er, at hun kan have en personlig forbindelse til morderen, der viser sig langt mere intelligent og kynisk, end hun tør forestille sig.
”Det har været en fornøjelse at skrive en ny sæson af ’Den som Dræber – fanget af mørket 2’, hvor vi, i modsætning til i en klassisk krimi, afslører morderen allerede i første afsnit. Det har været spændende at arbejde med, for nu skal seerne ikke gætte, hvem morderen er, men i stedet forholde sig til ham som menneske. Jeg håber, at der vil blive taget vel imod den nye sæson. Jeg kan i hvert fald garantere et godt gys”, fortæller Ina Bruhn, hovedfatter til serien.
’Den som Dræber – fanget af mørket 2’ produceres af Miso Film og er skrevet af hovedforfatter Ina Bruhn med Per Daumiller, Tine Krull Petersen og Bo Hr. Hansen som episodeforfattere. Konceptuerende instruktør er Jonas Alexander Arnby.