Nyt på TV 2 Play i november 2023
TV 2 Play begynder fra december at tilbyde os en månedsliste, men vi tyvstarter lidt med nogle november titler her. Artiklen kan blive opdateret med flere titler.
Nyt på TV 2 Play i november 2023
06:01
Læs omtale
Morten Spiegelhauer undersøger i løbet af to programmer forholdene for personer med handicap på to bosteder i Jylland og København. Med skjult kamera bliver en muldvarp ansat og dokumenterer omfattende forråelse og omsorgssvigt. Svigt, der går ud over trivslen, plejen og aktiveringen for nogle af de allermest sårbare personer i Danmark. Ved begge bosteder havde advarselslamperne blinket for ledelsen, så hvorfor var der ikke rettet op?
00:00
Læs omtale
Tirsdag 7. november er der premiere på TV 2s nye dramadokumentarserie i fire afsnit, ‘Det sindssyge eksperiment’, der blotlægger en af danmarkshistoriens mest bizarre psykiatriskandaler. Serien har Søren Pilmark og Amalie Dollerup i hovedrollerne.
Fra 1960 til 1973 behandlede overlæge Einar Geert-Jørgensen og et lille udvalgt lægehold flere hundrede danske, psykiatriske patienter med LSD i en kælder på Frederiksberg Hospital. En lang række patienter fik alvorlige følgevirkninger, og LSD-lægerne blev anklaget for at udsætte patienter for forsøg, tvang og livsfarlige behandlinger med LSD, men blev frikendt for alle anklager. Men nu, 60 år senere, er der dukket et hemmeligholdt arkiv op fra af LSD-lægerne, der sår tvivl om myndighedernes afgørelse i en af danmarkshistoriens mest bizarre medicin-skandaler.
Journalist Lotte Mathilde Nielsen er instruktøren bag, og skuespiller Thure Lindhardt har instrueret dramatiseringerne, hvor han udnytter al sin filmiske erfaring med dramatiske rekonstruktioner og stjerneskuespillere som Søren Pilmark og Amalie Dollerup i rollerne som LSD-lægerne.
Dramadokumentaren ‘Det sindsyge eksperiment’ er historien om systemsvigt og psykiatriske patienter, der håbede på hjælp. Samtidigt er det fortællingen om hvordan mennesker kan miste sig selv, for at være med i et fællesskab, og tabe sin egen dømmekraft i troen på en idé.
20:40
Læs omtale
Hvad betyder mest i jagten på det perfekte match? Det ydre, det indre eller en kombination af begge dele? TV 2s nyudviklede datingprogram ‘Se mig, hør mig, elsk mig’, som har premiere 14. november på TV 2 Play og TV 2 Echo og der er 10 afsnit i alt.
I en verden fyldt med datingapps bliver vi i datinglivet eksponeret for uendelige valg og muligheder, og ét enkelt billede kan være nok til, at vi vælger folk fra. Men hvad sker der, hvis vi skiftevis fordyber os i henholdsvis den indre og ydre tiltrækning til et andet menneske? Kan det ændre vores opfattelse af, hvad vi egentlig tiltrækkes af?
Det undersøger TV 2 Echo i selskab med 20 unge singler, ti mænd og ti kvinder i alderen 21 til 31 år, der tjekker ind på et hotel i håb om at finde et kærlighedsmatch på en ny måde. Igennem ti programmer skal de date hinanden, men der er en udfordring: De kan enten kun se og røre hinanden eller kun høre hinanden. Det giver anledning til både sjove, udfordrende og nogle gange tåkrummende dates, når de 20 singler skal finde nye måder at udtrykke sig på i mødet med en potentiel kæreste.
– I udviklingen af ‘Se mig, hør mig, elsk mig’ blev vi nysgerrige på, hvor bevidste vi egentlig er om, hvad der tænder os, når vi dater. Og vi fik lyst til at udvikle et program, der med et glimt i øjet og en overraskende præmis kunne gøre både de medvirkende og seerne klogere på den indre og ydre tiltrækning, siger TV 2-redaktør Anders Fuchs og fortsætter:
– Til forskel fra ‘Gift ved første blik’ eller ‘Bachelor’, hvor det handler om at finde den eneste ene, handler programmet her i højere grad om at skærpe vores bevidsthed i datingprocessen. Hvor mange andre datingeksperimenter påstår, at det primært er det indre, der tæller, anerkender vi, at det ydre kan betyde mindst lige så meget for nogle.
Sanserne skilles ad
Singlerne kommer hver især på både se mig-dates og hør mig-dates samt gruppedates. De har hver et matchboard på deres værelse, hvor de efter en gruppe- eller solodate skal tage stilling til, hvem der er deres hør mig- og se mig-favorit.
Spørgsmålet er, om romancen vil fortsætte, hvis indpakningen er perfekt, men samtalen halter? Eller hvis samtalen slog gnister, men udseendet overrasker?
– De måder, vi dater og bliver tiltrukket af andre på, er vidt forskellige fra person til person, og intet er rigtigt eller forkert. Her dater de medvirkende i en ramme, de aldrig har prøvet før, hvor vi skiller deres sanser fra hinanden og skærper deres bevidsthed i mødet med et andet menneske. Der bliver plads til både drama, intriger og store følelser, og vores håb er, at seerne også vil lade sig suge ind i det til tider akavede og grænseoverskridende rum, som samtidig er dér, hvor vi for alvor vokser som mennesker og lærer os selv bedre at kende, siger Anders Fuchs.
Ny vært foran kameraet
I værtsrollen ses Zelma Lewerissa på 27 år, og hun står klar til at tage imod singlerne, når de tjekker ind på hotellet. Det er første gang, Zelma prøver kræfter med rollen som vært i et tv-program, men hun er ikke helt ny foran kameraet. Hun har blandt andet medvirket i TV 2-serien ‘Dag og Nat’ og filmene ‘Jomfruer fra rummet’ og ‘Højst besynderlige typer’, og så har hun arbejdet som model, siden hun var 19 år.
Zelma er født og opvokset på Nørrebro og har en kandidat i antropologi med speciale i blandede palæstinensiske-israelske par.
20:40
Læs omtale
Nu er det jul igen er en ny programserie på TV 2 Fri og TV 2 Play.Seks kendte danskere er fanget i en juleboble og skal på skift være vært for hver deres drømmejul.
Mød Ulla Vejby, Thomas Evers Poulsen, Rosa Kildahl, Jaffer Janjooa, Sara Lygum og Simon Stenspil i den nye programserie ‘Nu er det jul igen’, der er på seks afsnit. Premiere på TV 2 Play og TV 2 Fri torsdag 16. november.
I første program
Første dag i juleboblen inviterer Ulla de fem andre nisser til ‘Jul på den gamle slægtsgård’. En jul fuld af minder fra Ullas barndom, og det går ikke stille for sig. Ulla får halmstress, Simon svinger motorsaven, når der skal laves julepynt, og Thomas sørger for, at alle får en svingom til sidst.
20:00
Læs omtale
Ifølge både by- og landsretten er der ikke grundlag for at nedlægge et forbud mod TV 2s skjulte optagelser fra Helgstrand Dressage, og derfor vises ’Operation X: Hestemilliardærens hemmeligheder’ 22. november som planlagt.
Foregår der dyremishandling på verdens førende træningscenter for dressurheste? Det undersøger TV 2s ’Operation X’ ved at sende en journalist undercover som hestepasser med skjult kamera hos Helgstrand Dressage. En række eksperter har set de skjulte optagelser og vurderer, at de viser systematisk mishandling af hestene i strid med Dansk Rideforbunds etiske retningslinjer.
Direktør og medejer af Helgstrand Dressage er dressurstjernen og OL-medaljevinderen Andreas Helgstrand. Han har ikke ønsket at stille op til interview og forholde sig til kritikken. I stedet anlagde han en retssag mod TV 2, hvor han ønskede et forbud mod, at TV 2 kunne offentliggøre de skjulte optagelser. Både by- og landsret har nu behandlet spørgsmålet, og begge instanser er nået frem til samme resultat; at der ikke er grundlag for at nedlægge forbud.
– Vi er tilfredse med, at landsretten nåede frem til samme resultat som byretten. To retsinstanser har nu – ligesom os – vurderet, at der ikke skal være forbud mod publicering af de skjulte optagelser, og retten har i den forbindelse lagt vægt på, at dyreetik og dyrevelfærd er spørgsmål af væsentlig samfundsmæssig interesse, siger Michael Nørgaard, redaktionschef på TV 2, og fortsætter:
– Som journalister står vi en gang imellem i den situation, at vi ikke kan dokumentere kildernes påstande på traditionel vis. I de helt særlige tilfælde kan vi anvende skjult kamera, hvis det, vi ønsker at dokumentere, samtidig er af væsentlig samfundsmæssig interesse.
Tidligere ansatte bekræfter problematisk kultur
I programmet medvirker flere tidligere ansatte, som bekræfter den kultur, som TV 2s muldvarp dokumenterer under sin ansættelse. De tidligere ansatte bekræfter, at det var kutyme at bruge skosværte for at dække sporesår, og at piskemærker også blev skjult for udefrakommende.
’Operation X’ har vist de skjulte optagelser fra ridehallen hos Helgstrand Dressage til en række danske og udenlandske eksperter. Det er eksperternes vurdering, at træningen er i strid med Dansk Rideforbunds etiske retningslinjer, og det bekræfter Dansk Rideforbund også selv i programmerne. Eksperterne betegner træningen som mishandling, tvang og vold mod hestene, og de vurderer, at optagelserne viser, at der er tale om en kultur i virksomheden.
Programmet ’Operation X: Hestemilliardærens hemmeligheder’, der vises i to afsnit, kan streames på TV 2 Play fra onsdag 22. november. Første afsnit sendes på TV 2 onsdag 22. november kl. 20.00.
06:01
Læs omtale
Er der størst sandsynlighed for, at Victor eller Haryad bliver kaldt til en jobsamtale, hvis de har præcis samme kvalifikationer og sender enslydende ansøgninger? Dét og andre spørgsmål undersøger TV 2 Echo i en ny dokumentar med fokus på racisme og diskrimination mod minoritetsdanskere.
Zainab på 24 år, der studerer til socialrådgiver og har et deltidsjob ved siden af, oplever, at det er svært for hende at finde et studierelevant job. Det samme gør Haryad på 18 år. Han finder det noget nær umuligt at lande en læreplads som elektriker. Og det har han brug for, hvis han skal færdiggøre sin uddannelse.
I en ny dokumentar, RacismeEksperimentet, søger TV 2 Echo job og lærepladser for Zainab og Haryad. Udover deres ansøgninger sender TV 2 Echo enslydende ansøgninger, men hvor Zainab og Haryads navne skiftes ud med Sara og Victor – og hvor der indsættes billeder af etnisk danske journalister fra redaktionen.
Eksperimentets resultatet er, at Zainab bliver kaldt til én samtale, mens Haryad ikke bliver indkaldt til nogen. Fire gange bliver Sara kaldt til samtale, og Victor bliver kaldt til tre samtaler.
Forskelsbehandling på flere områder
Ovenstående er ét af de eksperimenter TV 2 Echo laver i dokumentaren RacismeEksperimentet, hvor de sammen med fire danskere med minoritetsbaggrund undersøger og viser forskelsbehandling både på jobmarkedet, i nattelivet og på sociale medier.
Dokumentaren bygger blandt andet på en netop udgivet rapport fra Institut for Menneskerettigheder, der viser minoritetsdanskeres oplevelser med racisme og diskrimination i Danmark på flere områder. Undersøgelsen viser blandt andet, at 84 procent af alle minoritetsetniske danskere det seneste år har oplevet at blive udsat for diskrimination og fordomme og oplever, at det er sket på baggrund af deres etnicitet.
– I en kombination af eksisterende forskning, journalistiske eksperimenter og involvering af fire forskere inden for feltet kaster vi lys på et strukturelt problem med racisme og diskrimination, som går hårdt ud over dem, der udsættes for det. Vi håber, at dokumentaren kan åbne op for en dialog om et emne, som normalt er meget svært at tale om, siger Ditte Viola Villumsen, der er redaktionschef på TV 2 Echo.
20:40
Læs omtale
En hvid jul er sjælden i Danmark, men det skal ikke forhindre Hans i at invitere de to deltagere på en skitur. De skal nemlig sætte pris på et kursus i rulleski hos Odense Skiklub.
Efter den oplevelse står den på julemad på Under Lindetræet midt i Odense. Sebastian, Jacob og Hans runder dagen af med julelækkeriet på Holckenhavn Slot, hvor de to deltagere skal tilbringe natten.
Efter al den julemad bliver både Hans og hans gæster vækket af en personlig træner. Derefter runder de programmet af på Ørbæk Bryggeri, hvor de skal smage en øl, hvis navn rummer de to dages oplevelser – nemlig Fynsk Jul.
06:01
Læs omtale
Julen varer lige – fra påske… i hvert fald hos ‘Linde på Langeland’, der er i julehumør fra 29. november på TV 2 Play og 6. december på TV 2.
Sofie Linde og familien er tilbage på Langeland og byder julen velkommen i Vennely. Det er dog ikke helt nemt at renovere i kulde og mørke, men når man som Sofie elsker julen, så kan den snildt fortsætte i foråret, for på Langeland varer julen helt – fra påske.
Se ‘Linde på Langeland – i julehumør’ på TV 2 Play 29. november og 6. december på TV 2. Der er tre afsnit i alt
20:00
Læs omtale
Nybyggerne er snart tilbage med en ny sæson på TV 2. Der var sæsonpremiere torsdag 21. september på TV 2 Play og torsdag 28. september på TV 2. Finalen er 30. november.
Nybyggervej ligger i Skibby i det smukke Hornsherred. Her flytter fire par ind i hver deres råhus, som de skal forvandle til deres ultimative drømmehjem. Det emmer af kreativitet, knofedt og godt naboskab på vejen, men kun ét par vinder huset til sidst.
Nybyggerne 2023 deltagere
I blåt hus flytter Winta og Albert ind. I gult hus skal de farverige jyder Camilla og Mads bo. Orientalsk stemning finder man i rødt hus, hvor Nibras og Obaid bor, og i grønt hus flytter Isabella og Napthali ind.
TV 2 Fri starter med julefilm om lørdagen fra 4. november.
Sportshøjdepunkt på TV 2 Play i november 2023
- 2. november – 5. november Golden League
- 17. november EM-kvalifikation: Danmark – Slovenien
- 20. november EM-kvalifikation: Nordirland – Danmark
C More og Britbox i november
Har du C More og Britbox via dit TV 2 Play abonnement, så tjek også disse november premiere titler.
00:04
Læs omtale
Med et nervepirrende twist på en klassisk katten-efter-musen fortælling, udforsker We Hunt Together rusen af seksuel tiltrækning og den farlige kraft af følelsesmæssig manipulation, mens to konfliktfyldte detektiver jagter farlige mordere. Hermione Corfield (The Misfits) spiller Freddy, som er charmerende, yderst intelligent og mu- ligvis psykopat. Dip Ola (Landscapers) spiller Baba, en tidligere børnesoldat, som er stærkt påvirket af sine tidligere oplevelser, men stadig formår at udvise medfølelse. Et tilfældigt møde med Freddy vækker Babas tilbøjelighed til ekstrem vold, og parrets begær efter hinan- den skaber en dødelig duo. Eva Myles (Torchwood, Broadchurch) og Babou Ceesay (Guerrilla, Into the Badlands) spiller DS Lola Franks og DI Jackson Wendy, der bliver sat sammen for at arbejde på en højprofileret mordsag. Deres usædvanlige forhold og forskellige meninger skaber konflikter under efter- forskningen, og dette, samt Lolas manglende evne til at håndtere sine indre dæmoner, kan potentielt skubbe dem ud over bristepunktet. Hold også øje med Kris Marshall (Love Actually, Death in Paradise, Beyond Paradise), som gæsteoptræder i sæson 1.
00:00
Læs omtale
Ny C More Original dramaserie baseret på Jan Guillous succesroman, om den unge Erik Ponti og hans problemfyldte år på kostskolen Stjernsberg i slutningen af 1950’erne.
00:00
Læs omtale
Dokumentar om eksperimentet Biosphere 2, hvor otte forskere skulle leve isoleret i et total lukket økosystem bag en kæmpe glaskonstruktion. Eksperimentet fejlede på alle tænkelige måder.
00:00
Læs omtale
Anmelderrost dokumentar om Rock Against Racism, en bevægelse der samlede mange af Englands kunstnere fra 1970’erne i kampen mod racisme. Her møder vi stifteren af græsrodsbevægelsen og ser bands som The Clash, Steel Pulse, X-Ray Spex og Sham 69.
00:00
Læs omtale
Dokumentar om YouTube-fænomenet Wrinkles the Clown fra Florida, der efter sigende kan hyres til at skræmme uvorne unger og gøre dem til artige børn. Er det sandt eller blot en skræmmende joke på YouTube?
00:00
Læs omtale
Musikalsk svensk drama, hvor en verdensstjerne (Peter Jöback) besøger barndomshjemmet ved juletid, overtales til at deltage i den årlige julekoncert og bliver konfronteret med gamle minder og familiehemmeligheder.
00:04
Læs omtale
Smother er en thriller, der kredser om dybt begravede familiehemmeligheder og deres ufor- udsete konsekvenser. Serien udspiller sig i en lille kystby i det vilde og barske Irland, og Dervla Kirwan (The Stranger, White Dragon) indtager rollen som matriarken Val. Hun er en hengiven mor, som er fast besluttet på at beskytte sin familie for enhver pris. Da Vals mand, Denis (Stuart Graham – The Cure, Hunger), bliver fundet død i nærheden af deres hjem, begynder Val at undersøge begivenhederne fra aftenen før. Hun udforsker også Denis’ forhold til sine børn, stedbørn og søskende i håb om at finde ud af, hvem der er an- svarlig for hans brutale og chokerende død. Jo dybere Val graver ned i familiens hemmelighe- der, jo mere indser hun, hvor indgribende og manipulerende hendes mands adfærd har på- virket alle familiemedlemmer. Smother er skrevet af Kate O’Riorden (Mr Selfridge) og medvirkende inkluderer Niamh Walsh (Good Omens), den danske skuespiller Thomas Levin (Borgen) og Hilary Rose (The Young Of- fenders).
00:00
Læs omtale
Bella er en ung kvinde, som overraskende arver en yacht fra sin far, som hun ikke længere har kontakt med. Men ude på åbent vand bliver skibet kapret af forbrydere med en dyster plan. Bella må nu stole på sine egne evner for at overleve.
00:00
Læs omtale
Efter en kaotisk ændring i sit liv flytter hjernekirurgen Maggie Sullivan (Morgan Kohan) tilbage til provinsbyen, hvor hun voksede op. Der må hun navigere i en kompliceret hverdag og samtidig konfrontere sin smertelige fortid.
00:04
Læs omtale
Den gribende, seksdelte krimithriller, Payback, følger Lexie Noble (Morven Christie – The Bay, The A word, Ordeal by Innocence), mens hun bliver viklet ind i en farlig politiaktion med det formål at vælte den berygtede krimiboss Cal Morris (Peter Mullan – The Lord of the Rings: The Rings of Power, The Underground Railroad, Ozark).
Lexie lever et idyllisk familieliv i Edinburghs forstæder sammen med sin mand, Jared. Dog er Lexie uvidende om, at Jared i stor stil har hvidvasket Cal Morris’ ulovlige midler. Nu bliver Jared overvåget af efterforskere inden for økonomisk kriminalitet, som er fast besluttede på at bruge Noble-familien til at stille Cal Morris til ansvar for sine handlinger. Som partner i Jareds forretning bliver Lexie tvunget til at arbejde for Cal, samtidig med at politiets net stram- mes omkring hende. Snart befinder hun sig på en farefuld balancegang, hvor hendes sikker- hed og liv er i alvorlig fare.
BritBox originalserien, Payback, er skrevet af den anerkendte manuskriptforfatter Debbie O’Malley (Call the Midwife, Humans, Harlots) og produceret af Jed Mercurio (Line of Duty, Bodyguard, DI Ray) og Madonna Baptiste (DI Ray). I Payback medvirker Steven Macintosh (The Confessions of Frannie Langton), Prasanna Puwanarajah (Docter Foster, Patrick Melrose) og Derek Riddell (Ugly Betty, Happy Valley)
Der er 6 afsnit af 60 minutter.
00:00
Læs omtale
Juleklassiker om unge Karl-Bertil, der skal være som sin far, varehuschef Tyko Jonsson. Men Karl-Bertil er inspireret af Robin Hood og vil sprede lidt glæde ved juletid. Men så møder han Vera, der bor på et børnehjem med sin lillesøster.
00:00
Læs omtale
Da en ung mand findes død ved Tiberens bred, kastes hans far Valerio ud i en smertelig kamp for at afdække sandheden om, hvad der er sket. Det bliver hans chance for oprejsning, både som mand og far.
00:04
Læs omtale
BAFTA-vinderen Tom Hollander (The White Lotus, The Night Manager) har været medforfat- ter, og han indtager også hovedrollen i denne prisvindende komedieserie. Han spiller præsten Adam Smallbone, der forlader sit landlige sogn for at blive præst i en kirke i indre London, hvor han nu skal håndtere de mange problemer, der plager beboerne. Olivia Colman, der har vundet en Oscar, Emmy og Golden Globe-priser i løbet af det seneste årti for sine roller i The Favourite, The Crown og Broadchurch, spiller præstens kone, Alex. Rev. vandt en BAFTA for bedste komediemanuskript og en British Comedy Award for bedste komediedrama. Alle tre sæsoner er tilgængelige på BritBox.
00:02
Læs omtale
Da den berømte krimiforfatter Harlan Thrombey bliver fundet død på sin ejendom dagen efter hans 85-års fødselsdag, lander sagen noget mystisk hos den nysgerrige og elegante Detektiv Benoit Blanc. Fra Harlans dysfunktionelle familie til hans trofaste og hengivne stab, må Blanc navigere igennem et væld af falske spor og selvbetjenende løgne for at afsløre sandheden bag Harlans tidlige død.
2019
00:04
Læs omtale
Julen kalder på hyggelige julefilm og serier. På BritBox lander der en række juletitler som nok
skal få dig i julehumør. Alt fra Absolutely Fabulous, Keeping up Appearances til Yes Minister
og Only Fools and Horses.
Klassiske komedier til julen
Only Fools and Horses Julespecials (16 x 30)
Yes Minister Julespecial (1 x 60)
Keeping Up Appearances Julespecials (4 x 30)
Absolutely Fabulous Julespecial (Komedie, 1 x 40)
Har du SkyShowtime via TV 2 Play så tjek vores november guide her