MånedsguidesSkyShowtime Nyt

Nyt på SkyShowtime maj 2025

Der er masser af underholdning på SkyShowtime i maj. Her kigger vi nærmere på premiererne og hvornår du kan trykke play for at se dem.

Filmpremierer i maj 2025 på SkyShowtime

Ridley Scott vender tilbage med Gladiator II – et storslået og blodigt opgør i Colosseum med Paul Mescal og Denzel Washington i hovedrollerne. Speak No Evil leverer gys i James McAvoys intense fortolkning af den danske kultthriller, mens Cuckoo med Hunter Schafer tager os med til de tyske alper, hvor en families ferie afslører mørke hemmeligheder.

Naturdokumentar og serienyheder

På seriesiden ses det visuelle naturbrag The Americas med Tom Hanks som fortæller, mens Happy Face dykker ned i den virkelige historie om en datter og hendes seriemorderfar. Derudover ses også den flamske serie Styx samt anden sæson af Allegiance i maj-udbuddet.

SkyShowtime streamingnyheder maj 2025

søndag 4. maj
The Americas - Official Trailer
4 maj 2025
00:05

The Americas

Dokumentar | 8.1 | 2025–
Læs omtale

Fra BBC Studios naturhistoriske afdeling, som står bag de kritikerroste og flere gange Emmy® Award-vindere Planet Earth og Blue Planet, kommer nu den episke serie The Americas i samarbejde med Universal Television Studio. The Americas, som samtidig markerer første gang den anmelderroste skuespiller og forfatter Tom Hanks fungerer som fortæller i en underholdningsserie uden manuskript, indeholder også musik af den to-dobbelte Oscar®-vindende komponist Hans Zimmer. Dette enestående projekt anvender avanceret filmproduktionsteknologi til at fremvise Nord- og Sydamerikas vidundere, hemmeligheder og skrøbeligheder. Det er jordens største sammenhængende landmasse og den eneste, der strækker sig fra Arktis til Antarktis. Serien afslører ekstraordinære, hidtil ukendte historier om vilde dyr og planter, der har formet livet for millioner af mennesker verden over.

torsdag 8. maj
Happy Face | Official Trailer |  SkyShowtime
8 maj 2025
00:05

Happy Face

Serie | Drama Krimi | Seriepremiere | Ugentlige afsnit | 6.5 | 2025
Læs omtale

SkyShowtime er klar med den imødesete serie Happy Face, der er inspireret af den virkelige og rystende historie om en kvinde, der opdager, at hendes egen far er en berygtet seriemorder.

Happy Face er inspireret af den sande historie om Melissa G. Moore, den anmelderroste Happy Face-podcast fra iHeartPodcasts and Moore samt selvbiografien Shattered Silence, skrevet af Melissa Moore sammen med M. Bridget Cook.

I hovedrollerne ses Annaleigh Ashford, Dennis Quaid, James Wolk og Tamera Tomakili. Quaid spiller den fængslede seriemorder kendt som Happy Face, mens Ashford indtager rollen som hans datter, Melissa – en kvinde på flugt fra sin fars mørke arv og med en skjult identitet.

Happy Face – det handler den om

Som 15-årig opdagede Melissa, at hendes elskede far var seriemorderen kendt som Happy Face. Som voksen skiftede hun navn og holdt sin hemmelighed skjult, mens hendes far afsonede sin livstidsdom i fængslet. Med udgangspunkt i Moores historie, der overgår enhver fiktiv fortælling, følger SkyShowtimes eksklusive serie Melissa (Ashford) og hendes fængslede far, kendt som Happy Face-morderen (Quaid). Efter årtier uden kontakt finder han endelig en måde at tiltvinge sig adgang til datterens liv på.

I en kamp mod uret skal Melissa finde ud af, om en uskyldig mand er blevet idømt dødsstraf for en forbrydelse, som hendes far har begået. Undervejs ser hun den påvirkning, hendes far har haft på sine ofres familier, og hun må gøre op med sin egen identitet

Serien, baseret på den populære Happy Face-podcast og selvbiografien Shattered Silence, har premiere den 8. maj, hvor de første tre afsnit bliver tilgængelige eksklusivt på SkyShowtime. Herefter udkommer nyt afsnit ugentligt.

fredag 9. maj
CUCKOO | Official GreenbandTrailer (Universal Pictures) - HD
9 maj 2025
00:05

Cuckoo

Film | Gyser | 5.7 | 2024
Læs omtale

17-årige Gretchen (Hunter Schafer) forlader modstræbende sit hjem i Amerika for at bo sammen med sin far, der netop er flyttet til et ferieresort i de tyske alper med sin nye familie. Ved ankomsten til deres fremtidige bopæl bliver de mødt af Hr. König, faderens chef, der udviser en uforklarlig interesse for Gretchens stumme halvsøster, Alma. Noget virker helt forkert i dette fredelige ferieparadis. Gretchen plages af mystiske lyde og blodige syner, indtil hun opdager en chokerende hemmelighed, der også involverer hendes egen familie.

mandag 12. maj
Styx SkyShowtime
12 maj 2025
00:05

Styx

Serie | Gyser Thriller | Seriepremiere | 7.0 | 2024
Læs omtale

Sebastien Dewaele spiller rollen som politimanden Raphaël Styx i den flamske serie Styx. Han er korrupt, hans kone har begæret skilsmisse, og børnene har han ingen kontakt til. En aften overrasker han en maskeret morder, der kvæler en mand på stranden i Ostende. Han følger efter gerningsmanden ud på havnemolen, hvor morderen trækker en pistol og skyder Styx. Da solen igen står op over det iskolde Nordsøen, bliver Styx skyllet op på stranden. Han er på mystisk vis stadig i live og åbner øjnene, men han har ikke længere nogen puls. Hvad er det for et mareridt, han er endt i? Han begynder at lede efter en forklaring, men mister mere og mere kontrollen over sine sanser og udsætter sin familie for fare. Han er fast besluttet på at genvinde sin kones kærlighed og børnenes respekt. Men kan Styx beskytte sin familie mod det monster, han er ved at blive til?.

Serien kombinerer elementer af mystik og gys og tilbyder et frisk bud på krimi- og gysergenrerne.

tirsdag 13. maj
Speak No Evil | Official Trailer 2
13 maj 2025
00:05

Speak No Evil

Film | Gyser Thriller | 6.8 | 2024
Læs omtale

I forbindelse med genindspilningen af filmen, baseret på den danske thriller af samme navn, har den roste manuskriptforfatter/instruktør James Watkins (The Woman in Black) slået sig sammen med det legendariske gyserstudie Blumhouse Productions (M3GAN og The Purge). Historien følger en amerikansk familie, der besøger en britisk familie, som de har mødt på en ferie. Det, der skulle have været en idyllisk weekend, falder langsomt fra hinanden, mens gæsterne forsøger at opretholde en høflig facade trods en ubehagelig stemning. BAFTA® Award-vinder James McAvoy (Atonement, Split) har hovedrollen i denne gyserhistorie fra helvede

fredag 16. maj
Gladiator II | Official Trailer | SkyShowtime
16 maj 2025
00:05

Gladiator II

Film | Action Adventure Drama | 6.6 | 2024
Læs omtale

Den 16. maj kan du vende tilbage til Romerrigets storhed, når Gladiator II, efterfølgeren til den Oscar®-vindende klassiker Gladiator, får eksklusiv premiere på SkyShowtime. Filmskaber, Ridley Scott, fortsætter sagaen om ære, magt og hævn i en episk fortælling, der udspiller sig i hjertet af Colosseum.

Gladiator II fortsætter den episke saga om magt, intriger og hævn i oldtidens Rom.

Flere år efter Maximus’ heroiske død er Lucius (Paul Mescal) blevet voksen i en tid, hvor Rom regeres med brutal magt af en tyrannisk kejser. Da Lucius’ hjem bliver erobret, tvinges han tilbage til Colosseum, hvor han må genfinde sin styrke og kæmpe for at genoprette frihed og ære i Rom. Med imperiets fremtid på spil går Lucius på en personlig rejse fyldt med fare, opofrelse og triumf for at genvinde Roms storhed for dens indbyggere.

Med en stjernespækket rollebesætning, herunder Pedro Pascal, Denzel Washington, Joseph Quinn, og danske Connie Nielsen, har Gladiator II allerede høstet stor anerkendelse.

torsdag 29. maj
Allegiance | Official Trailer
29 maj 2025
00:05

Allegiance – Sæson 2

Serie | Action Krimi | Ny Sæson | 6.3 | 2024–
Læs omtale

I denne medrivende anden sæson navigerer den nye betjent, Sabrina Sohal, mellem spændende og aktuelle sager, samtidig med at hun i løbet af kun seks måneder skal bevise, at hun har det, der skal til for at være detektiv. Hun bliver sat sammen med en nyligt overført partner, der har årtiers mere erfaring, end hun har, og en helt anderledes tilgang til jobbet. Samtidig med at hun håndterer et kompliceret kærlighedsliv og et lige så kompliceret familieliv, er Sabrina fast besluttet på at fælde den mand, der er ansvarlig for at fabrikere beviser mod hendes far.

Månedens øvrige igangværende serier med ugentlige episoder

Gangs Of London Season 3 | Official Trailer | SkyShowtime

Gangs of London – Sæson 3

Serie | Action Krimi
Sidste afsnit: mandag 26/05/25
Læs omtale

SkyShowtime har offentliggjort den officielle trailer til den længe ventede tredje sæson af den BAFTA-vindende serie Gangs of London, som får eksklusiv premiere på SkyShowtime den 14. april.

Den nye sæson lover endnu mere intensitet, voldsom action og brutale magtkampe, når Londons underverden kastes ud i et blodigt kaos. En dødbringende mængde kokain har taget livet af hundredvis af mennesker, og nu står velkendte karakterer og nye allierede over for en nådesløs kamp for overlevelse og dominans.

Den nye trailer viser næste kapitel i Gangs of London-sagaen, hvor banderne må navigere mellem hævn og overlevelse som aldrig før… Da kaos bryder løs i London, efter en dødbringende mængde kokain tager livet af hundredvis af mennesker, krydser velkendte ansigter veje med nye, bundet sammen af blodets bånd.

Dette udløser brutale magtkampe, uventede alliancer og intense rivaliseringer. Elliot, den tidligere undercover-betjent, er nu en magtfuld gangster, der styrer på øverste niveau sammen med Dumani-familien. Men den farlige kokain udgør et alvorligt tilbageslag for dem.

Wallace-familien, Luan, Lale og gadebanderne står over for ødelæggende konsekvenser, da personlige vendettaer kolliderer med professionelle magtkampe om herredømmet over områder. I den nådesløse kamp for kontrol over Londons kriminelle underverden kan ingen føle sig sikker. Det var ikke et uheld – det var et planlagt angreb. Men hvem trækker i trådene?

I sæson tre vender Ṣọpẹ́ Dìrísù tilbage som Elliot Carter, Joe Cole som Sean Wallace, Michelle Fairley i rollen som Marian Wallace, Lucian Msamati som Ed Dumani, Brian Vernel som Billy Wallace og Narges Rashidi som Lale.

Derudover ser vi igen Pippa Bennett-Warner som Shannon Dumani, Asif Raza Mir som Asif Afidi, Orli Shuka og Eri Shuka som Luan og Mirlinda Dushaj, Jahz Armando som Saba og Fady Elsayed som Faz.

Nye medspillere i denne sæson omfatter Andrew Koji, Richard Dormer og T’Nia Miller samt gæstestjerne Phil Daniels, Ruth Sheen og Mat Fraser

Bemærk at vores system kun kan vise ugentlige serier, hvor vi kender antallet af episoder / slut dato. Visse tv-serier vises ikke fast hver uge, men holder pause af og til.

Kilde: Skyshowtime presse

I samme kategori

Back to top button
Close

Adblocker registreret

Kære besøgende, DIGITALT.TV er et énmandsforetagende, der er afhængigt af reklameindtægter for at kunne fortsætte driften. Jeg beder dig venligst om at deaktivere din Adblocker på denne side. Uden reklameindtægterne har jeg desværre ikke mulighed for at holde siden kørende. På forhånd tak for din forståelse og støtte. Webredaktør Bo Kjærgaard