MånedsguidesSkyShowtime Nyt

Nyt på SkyShowtime i juni 2023

Så kigger vi på nyt på SkyShowtime i juni 2023. I juni får du f.eks. Star Trek: Strange New Worlds sæson 2 der lander på SkyShowtime d. 16. juni. Ellers så er juni på SkyShowtime med en del filmpremierer som Ticket to Paradise med George Clooney og Julia Roberts.

tirsdag 6. juni
Watcher - Official Trailer | HD | IFC Midnight
6 jun 2023
00:05

Watcher

Film | Drama Gyser | 6.3 | 2022
Læs omtale

Julia, en amerikansk kvinde, der har giftet sig med en mand fra Rumænien, ankommer til Bukarest for at starte sit nye liv. Men da en kvindemorder begynder at hærge i byen, bemærker hun en nabo, der konstant overvåger hende fra sit vindue. Hun bliver mere og mere urolig og forsøger at tale med sin mand, som er meget tvivlende – og endda gør grin med hende i samvær med deres venner – indtil naboen angriber hende i lejligheden og næsten skærer halsen over på hende

mandag 12. juni
Kamikaze
12 jun 2023
00:05

Kamikaze

Serie | Dansk Drama | Ugentlige afsnit | 6.4 | 2021
Læs omtale

Den første danske Max Original-serie, Kamikaze, fik premiere på HBO Max i Danmark i november 2021. Serien er siden pillet af HBO Max og rykker nu over på SkyShowtime, hvor den har premiere 12. juni.

Kamikaze – det handler den om

Serien følger den 18-årige, fandenivoldske og charmerende Julie (Marie Reuther) på en genopdagelsesrejse, efter at hun har mistet sine forældre og bror i et flystyrt. Pludselig er Julie efterladt alene i et kæmpe palæ med to dyre biler i garagen, og hun har i princippet alt det, andre kun drømmer om: ungdom, skønhed og penge – masser af penge. Men materielle goder betyder ingenting for Julie længere, og hun er tvunget til at genfinde meningen med livet. Derfor begiver hun sig ud på en turbulent og vild rejse, der fører hende fra hjemlandet, Danmark, til alle hjørner af verden. Serien er baseret på Erlend Loes roman, Muleum.

I Kamikaze medvirker desuden Charlotte Munck (Astrid, Julies mor), Johan Rheborg (Thomas, Julies far), Mads Reuther (Tom, Julies bror), Aleksandr Kuznetsov (Krysztof) Carla Philip Røder (Constance), Vidhi Kastebo (Sofia) og Casper Kjær Jensen (Micke) og Anders Matthesen (Psyko-Bo).

Kamikaze, 8 afsnit af 30 min., er  produceret af Ditte Milsted fra produktionsselskabet Profile Pictures. Serien er adapteret og skrevet af manuskriptforfatter Johanne Algren, konceptualiseret af Annette K. Olesen og instrueret af Kaspar Munk.

Kamikaze er produceret med støtte fra Public Service Puljen samt udviklingsstøtte fra Creative Europe Media programme of the European Union.

tirsdag 13. juni
The Forgiven | Official Trailer | In Theaters July 1
13 jun 2023
00:05

The Forgiven

Film | Drama | 6.1 | 2021
Læs omtale

Det velhavende ægtepar fra London, David og Jo Henninger (Ralph Fiennes og Jessica Chastain), er i høj fart på vej gennem den marokkanske ørken for at deltage i en gammel vens overdådige weekendparty, da de involveres i en tragisk ulykke med en lokal teenagedreng. De ankommer sent til den store villa, hvor den vilde fest er i gang, og parret forsøger at skjule hændelsen efter en hemmelig aftale med det lokale politi. Men da drengens far ankommer og kræver retfærdighed, er scenen sat for et spændingsfyldt kultursammenstød, hvor David og Jo må se deres skæbnesvangre handling og dens sønderrivende konsekvenser i øjnene.

fredag 16. juni
Star Trek: Strange New Worlds | Season 2 | Official Trailer | SkyShowtime
16 jun 2023
00:05

Star Trek: Strange New Worlds – Sæson 2

Serie | Ny Sæson | Ugentlige afsnit | 8.3 | 2022–
Læs omtale

På denne First Contact Day meddeler SkyShowtime, at den nye sæson af Star Trek: Strange New Worlds vil være eksklusivt til rådighed på platformen denne sommer. Sæson 2 af Star Trek: Strange New Worlds, der er produceret af CBS Studios, lander på SkyShowtime i juni.

Star Trek: Strange New Worlds er baseret på de år, hvor Captain Christopher Pike bemandede roret i U.S.S. Enterprise. I serien møder vi publikumsfavoritterne Anson Mount som Captain Christopher Pike, Rebecca Romijn som Number One og Ethan Peck som Science Officer Spock. Serien følger Captain Pike, Science Officer Spock og Number One i årene, før Captain Kirk kom om bord på U.S.S. Enterprise, mens de udforsker nye verdener i galaksen.

Andre hovedroller i serien spilles af Jess Bush som Nurse Christine Chapel, Christina Chong som La’an Noonien-Singh, Celia Rose Gooding som Cadet Nyota Uhura, Melissa Navia som Lt. Erica Ortegas og Babs Olusanmokun som Dr. M’Benga. Sæson to byder også på tilbagevenden af en særlig gæstestjerne, nemlig Paul Wesley som James T. Kirk, og en ny tilføjelse, Carol Kane, i en tilbagevendende rolle som Pelia.

Sæson to af Star Trek: Strange New Worlds er produceret af CBS Studios, Secret Hideout og Roddenberry Entertainment. Akiva Goldsman og Henry Alonso Myers er co-showrunners. Goldsman, Alex Kurtzman og Jenny Lumet er executive producers i tillæg til Alonso Myers, Aaron Baiers, Heather Kadin, Frank Siracusa, John Weber, Rod Roddenberry og Trevor Roth. Serien er distribueret af Paramount Global Content Distribution.

Sæson to af Star Trek: Strange New Worlds indeholder et særligt crossover-afsnit med både live-action og animation og Star Trek: Lower Decks’ Tawny Newsome som Ensign Beckett Mariner og Jack Quaid som Ensign Brad Boimler, der slutter sig til U.S.S. Enterprise. Afsnittet blev instrueret af Star Trek: The Next Generation- og Star Trek: Picard-skuespiller og instruktør Jonathan Frakes.

Den første sæson af Star Trek: Strange New Worlds kan streames nu, kun på SkyShowtime.

mandag 19. juni
Mrs. Harris Goes To Paris | Streaming Soon | SkyShowtime
19 jun 2023
00:05

Mrs. Harris Goes To Paris

Film | Drama Komedie | 7.1 | 2022
Læs omtale

Mrs. Harris Goes To Paris er den fortryllende fortælling om en tilsyneladende helt almindelig husmor, hvis drøm om at eje en haute couture-kjole fra Christian Dior fører hende på et helt ekstraordinært eventyr i Paris.

Mrs. Harris Goes To Paris – det handler den om

I London, efter afslutningen af 2. verdenskrig, tjener Ada Harris (Oscar®-nominerede Lesley Manville) til føden ved at gøre rent for andre. Hendes liv har været ensomt, siden hendes elskede mand Eddie blev meldt savnet under krigen, men hun er ikke typen, der ruger over modgang eller beklager sig. Men da den evigt pragmatiske Ada får øje på en ufatteligt smuk Christian Dior-kjole i soveværelset hos en velhavende kunde, bliver hun overrasket over at mærke en helt overvældende længsel. At eje noget så overjordisk, så smukt, et ægte kunstværk – se det kunne virkelig ændre alting for et menneske.

Efter at have påtaget sig ekstra jobs og sparet så meget, som hun kan – og endda have prøvet lykken på travbanen – har Ada endelig råd til at købe en Dior-kjole. Hun siger farvel til sine nære venner Vi (Ellen Thomas) og Archie (Jason Isaacs) og drager til Paris for at besøge det prestigefyldte Huset Dior og få sin drøm til at gå i opfyldelse. Men da hun ankommer, bliver Ada mødt med en del overraskende modstand, ikke mindst fra Diors intimiderende Madame Colbert (Oscar®-nominerede Isabelle Huppert), der er rystet ved tanken om, at en almindelig rengøringskone kan gå i haute couture.

Men uanset hvilke forhindringer, hun møder på sin vej, nægter Ada at forlade Paris uden sin kjole. Hendes urokkelige engagement charmerer den idealistiske Dior-bogholder André (Lucas Bravo), husmodellen Natasha (Alba Baptista) og den aristokratiske Marquis de Chassagne (Lambert Wilson), den mest eftertragtede ungkarl i Paris. Ada opdager snart, at hun ved at ændre sit eget liv begynder at ændre livet for dem, der omgiver hende. Måske kan hun endda hjælpe med at redde selve Huset Dior.

Forfatteren Paul Gallicos roman fra 1958, Mrs. ‘Arris Goes to Paris, er bearbejdet til skærmen af forfatteren og instruktøren Anthony Fabian, der skaber et indtagende og moderne eventyr om at forfølge sine drømme, venskabets magt og vigtigheden af at være tro mod den, man er.

Warszawianka | Official Trailer | SkyShowtime
19 jun 2023
00:05

Warszawianka

Serie | Drama Komedie | Seriepremiere | Ugentlige afsnit | 2023–
Læs omtale

De tragikomiske eventyr i en 40-årig polsk skørtejægers liv, hvis forfattertalent har vundet en hel generations hjerter.

Forsvinder fra SkyShowtime i juni 2023

19/6 Why Women Kill

30/6 Back to the Future 1-3

30/6 FBI: Most Wanted – Sæson 1-2

30/6 Up in the Air

30/6 Spy Kids 1-3

Månedens øvrige igangværende serier med ugentlige episoder

Yellowjackets sæson 2 | Stream nu | SkyShowtime Danmark

Yellowjackets – Sæson 2

Serie
Sidste afsnit: lørdag 03/06/23
Læs omtale

Den længe ventede finale i Yellowjackets sæson to havde premiere på SkyShowtime for nylig, og serien genererede et stærkt seertal i Norden. Anden sæson af denne Emmy®-nominerede must-see, psykologiske horrorserie, var den mest populære titel på SkyShowtime-platformen i maj. I Norden roste anmelderne den nye sæson, som modtog flere 5-stjernede anmeldelser. Den blev bl.a. beskrevet som både “tilfredsstillende mørk, vild og sindssyg!” (Norge, Filmmagasinet), “endnu mørkere, skørere og mere dramatisk end den første sæson” (Norge, Filmmagasinet), “utroligt underholdende” (Danmark, Vi Elsker Serier), “det bedste tv-program, du nok ikke ser” (Sverige, Aftonbladet) og “uhyggelig spænding og stærke skuespilpræstationer” (Danmark, Soundvenue).

Skabt af Ashley Lyle og Bart Nickerson (Narcos), Yellowjackets har den Emmy®–nominerede og Critics Choice Award-vinderen Melanie Lynskey (Castle Rock), den Oscar®- og Emmy-nominerede Juliette Lewis (Camping), den Emmy-nominerede Christina Ricci (Z: The Beginning of Everything) i hovedrollerne. og Tawny Cypress ((Unforgettable). Lauren Ambrose (Six Feet Under, Servant) og Simone Kessell (Obi-Wan Kenobi) har også sluttet sig til anden sæson som stamgæster i denne sæson sammen med Elijah Wood (Ringenes Herre-trilogien). Yellowjackets distribueres internationalt af Paramount Global Content Distribution.

Yellowjackets er lige dele overlevelsesepos, psykologisk gyserhistorie og coming-of-age-drama – en saga om et hold vildt talentfulde high school pigefodboldspillere, der bliver de (u)heldige overlevende fra et flystyrt dybt inde i den afsidesliggende nordlige vildnis. Serien skildrer deres udvikling fra et at være et kompliceret, men blomstrende fodboldhold til vilde klaner, mens vi også følger det liv, de hver har forsøgt at samle igen næsten 25 år senere – en udvikling der beviser, at fortiden aldrig rigtig er forbi, og hvad der begyndte i ødemarken langt væk, langt fra er slut.

I sæson to medvirker også Sophie Nélisse (The Book Thief), Jasmin Savoy Brown (The Leftovers), Sophie Thatcher (Prospect), Samantha Hanratty (Shameless), Courtney Eaton (Mad Max: Fury Road), Liv Hewson (Santa Clarita Diet), Steven Krueger (The Originals), Warren Kole (Shades of Blue) og Kevin Alves (Locke & Key).

De første to sæsoner af Yellowjackets kan streames nu, kun på SkyShowtime.

Grease: Rise of the Pink Ladies | Official Trailer | SkyShowtime

Grease: Rise of the Pink Ladies

Serie | Musical
Sidste afsnit: fredag 02/06/23
Læs omtale

SkyShowtime har bekræftet lanceringsdatoen for den nye serie Grease: Rise of the Pink Ladies. Musical-serien, der er produceret af Paramount Television Studios, lander på SkyShowtime fredag den 7. april med to afsnit, hvorpå nye afsnit af serien på i alt 10 afsnit er tilgængelige de efterfølgende fredage.

Musicalserien foregår fire år før den originale “Grease”, i 1954, før rock ‘n’ roll herskede, og før T-Birds var de sejeste i skolen, hvor fire utilpassede piger vælger at have det sjovt på deres egne betingelser og dermed starter en moralsk panik, der for altid vil ændre Rydell High.

I serien spilles hovedrollerne af Marisa Davila som Jane og Cheyenne Isabel Wells som Olivia, Ari Notartomaso som Cynthia, Tricia Fukuhara som Nancy, Shanel Bailey som Hazel, Madison Thompson som Susan, Johnathan Nieves som Richie, Jason Schmidt som Buddy, Maxwell Whittington-Cooper som Wally og Jackie Hoffman som viceskoleinspektør McGee.

Skrevet af Annabel Oakes (Atypical, Transparent), som også er executive producer, showrunner og instruktør. Marty Bowen og Wyck Godfrey er executive producers for Temple Hill, Adam Fishbach ligeledes executive producer og Alethea Jones (Made For Love, Dollface, Evil) har instrueret pilotafsnittet samt yderligere to afsnit og er executive producer. Erik Feig og Samie Kim Falvey er executive producers via PICTURESTART, som er produceret af Grace Gilroy. Koreografi af Jamal Sims, som også har instrueret, og musik af GRAMMY Award-nomineret og executive musikproducer Justin Trante.

Lust | Streamar snart | SkyShowtime Sverige

Lust

Serie | Komedie
Sidste afsnit: fredag 16/06/23
Læs omtale

LUST er en skamløst sjov og smerteligt ærlig komedie om 40+ kvinder, der kæmper for at holde lysten i live i en seksuelt frustreret verden. Komedieserien vises fra 5. maj på SkyShowtime, der overtager den fra HBO Max.

Lust – det handler den om

Anette, Nadia, Ellen og Martina alle været venner siden barndommen. Da Anette, der nu er ekspert i Sundhedsstyrelsen, foretager en undersøgelse under det lidt tvivlsomme slogan “Sex er en motorvej til sundhed”, bliver de nysgerrige. Påvirker god sex – eller rettere manglen på samme – sundheden for kvinder over 40? Hvornår blev passion erstattet med planlagt torsdagssex? Siden hvornår blev det en forventet rutine at vente en halv time på, at din eksmands Viagra begynder at virke? Er uforpligtende sex meget mere givende end sex i et forhold? Karriere, børn, ægteskab, skilsmisse, frihed, at forblive sund og pæn – har alle disse hverdags-realiteter tvunget forestillingen om den dekadente, sexede synd ud på et sidespor?

LUST består af otte episoder og er instrueret af Ella Lemhagen, skrevet og skabt af Frans Milisic Wiklund, i samarbejde med Åsa Kalmér, Julia Dufvenius, Sofia Helin og Anja Lundqvist. Sandra Harms og Karl Fredrik Ulfung, Miso Film Sverige AB har produceret

Beforeigners

Beforeigners

Serie | Scifi
Sidste afsnit: mandag 10/07/23
Læs omtale

Det norske Sci-fi-drama Beforeigners er tilbage på streaming efter HBO Max solgte den videre til SkyShowtime.

Et brutalt mord i Oslo med tilknytning til 1800-tallets England rejser spørgsmålet om, hvorvidt Jack the Ripper måske er blevet migreret til nutiden. Lars og Alfhildr indser snart, at hvis de skal fange morderen, kan de kun stole på hinanden.

I sæson to spiller Krista Kosonen og Nicolai Cleve Broch fortsat hovedrollerne som Alfhildr og Lars. Derudover vender Tobias Santelmann (The last Kingdom) tilbage i rollen som Olav the Holy i den nye sæson såvel som internationale skuespillere såsom Paul Kaye (Game of Thrones), Hedda Stiernstedt (The Restaurant), Ann Akin (I May Destroy You), Jade Anouka (His Dark Materials), Billy Postlethwaite (Chernobyl) og Philip Rosch (The Alienist).

Björnstad (Beartown)

Björnstad (Beartown)

Serie | Drama
Sidste afsnit: fredag 02/06/23
Læs omtale

Björnstad er baseret på den internationale bestseller af Fredrik Backman (En mand der hedder Ove).  Serien består af fem episoder og er en svensk originalproduktion fra HBO Europe, der siden er solgt videre til SkyShowtime, hvor den har premiere 12 maj.

Den lokale helt og ishockeystjerne, Peter Andersson (Ulf Stenberg), vender tilbage til hjemstavnen, Björnstad, for at overtage trænerhvervet for det lokale juniorhold. Hele byens drømme om en lysende fremtid hviler på de unge ishockeyspilleres skuldre, men da holdets stjernespiller, Kevin (Oliver Dufåker), bliver anklaget for en frygtelig forbrydelse, bliver hele det lille samfund sat på prøve.

Björnstad handler om en lille by med store drømme, de hemmeligheder, som slider et samfund i stykker, modet, det kræver at gå imod flertallet, og konsekvenserne af, hvordan vi opdrager vores børn.

Guldbaggevinderen Peter Grönlund (Goliat, Drifters) instruerer, og Anders Weidemann (30 grader i februar, Interrogation Files), Antonia Pyk og Linn Gottfridsson står bag seriens manuskript.

Hovedrollerne spilles af Ulf Stenberg, Aliette Opheim, Miriam Ingrid og Oliver Dufåker, og i de øvrige roller finder man Lukas Wetterberg, Tobias Zilliacus, Frida Sandberg, Jacob Nordenson, Charlotta Jonsson, Sanna Niemi, Mikael Odhag, Anna Azcárate, Tomas Bergström, Einar Bredefeldt og Gustav Lindh. Desuden medvirker en række unge talenter, der aldrig har stået foran et kamera før, men som til gengæld er alt andet end nybegyndere på isen! Foruden Oliver Dufåker som Kevin består ishockeyholdet af Otto Fahlgren, Alfons Nordberg, Erik Lundqvist, Rasmus Karlsson og Najdat Rustom.

Björnstad er indspillet i Gällivare samt Övertorneå, Haparanda, Kalix, Malmberget og Kiruna. Seriens producere er Bonnie Skoog Feeney og Mattias Arehn fra Filmlance International (en del af Banijay), og executive producers for HBO Europe er Hanne Palmquist, Steve Matthews og Antony Root.

Fredrik Backman, der har skrevet den storsælgende bog bag serien (på dansk hedder bogen Bjørneby), fungerer også som executive producer. Backman er repræsenteret af Salomonsson Agency ved Tor Jonasson.

A Town Called Malice | Season 1 | Streaming 12 May | SkyShowtime

A Town Called Malice

Serie | Krimi Thriller
Sidste afsnit: fredag 16/06/23
Læs omtale

SkyShowtime har bekræftet lanceringsdatoen for den helt nye krimi-thrillerserie A Town Called Malice. Serien lander på SkyShowtime fredag den 12. maj med tre afsnit til rådighed på lanceringsdagen. Nye afsnit af den 8-afsnit lange sæson kan streames hver uge.

A Town Called Malice – det handler den om

Handlingen udspiller sig omkring Costa del Sols strandklubber og palmer i de tidlige 80’ere, hvor A Town Called Malice følger familien Lord, en kriminel familie fra Sydlondon med mindre tyverier på samvittigheden, som flytter til Spanien for at tjene på en uventet mulighed – og for at undslippe fra politiets efterforskning af et højtprofileret mord. Den eksplosive familiesaga-thriller, som har Jack Rowan, Jason Flemyng, Martha Plimpton og Tahirah Sharif i hovedrollerne, er produceret i et samarbejde mellem Vertigo Films, Rogue State og Sky Studios.

Overhovedet i Lord-familien er Jason Flemyng (Save Me, Lock, Stock and Two Smoking Barrels) som Albert Lord. Jack Rowan (Born to Kill) spiller Gene Lord i selskab med Tahirah Sharif (The Haunting of Bly Manor) som Cindy Carter – Genes kæreste. Martha Plimpton (Mass, The Good Wife) spiller Mint Ma, efterfulgt af flere familiemedlemmer som Dougray Scott (Ever After, Mission: Impossible 2) som onkel Tony, Lex Shrapnel (Captain America) som Leonard Lord, Daniel Sharman (Fear the Walking Dead, Medici) som Kelly Lord, George Jaques (The Third Day: Autumn) som Anthony Lord og Eliza Butterworth (The Last Kingdom) som Carly Lord.

Den klogeste, men oversete, yngste søn, Gene (Rowan) og hans frygtløse forlovede, Cindy (Sharif) flygter til Spanien for at undgå arrestation efter med nød og næppe at have overlevet en gangsterkrig. Kæresteparret bliver hurtigt inddraget i den lokale underverden, og problemerne begynder at tårner sig op for dem. Da de andre Lorder slutter sig til dem på Costa del Sol, går det op for familien, at det er en gylden mulighed for at genopfinde sig selv og genvinde deres tidligere storhed – til stor irritation for Gene og Cindy, om har helt andre planer. Stærkt drevet af musikken er A Town Called Malices selve hjertelyden af 80’erne.

​Nick Love (Bulletproof, The Sweeney) er hovedforfatter og får selskab ved skrivepulten af Melissa Bubnic, John Jackson, Liz Lake og Matt Evans. Den ledende instruktør er Jamie Donoughue, og seriens producer er Andy Noble.

Fatal Attraction | Official Trailer | Streaming soon | SkyShowtime

Fatal Attraction

Serie | Thriller
Sidste afsnit: mandag 26/06/23
Læs omtale

SkyShowtime har i dag bekræftet lanceringsdatoen for den nye serie Fatal Attraction. Fatal Attraction er produceret af Paramount Television Studios og Amblin Television og lander på SkyShowtime mandag d. 22. maj. Herefter vil nye afsnit af serien på 8 afsnit kunne streames hver mandag.

Fatal Attraction er en dybtgående nytænkning af den klassiske psykoseksuelle thriller, som blev lidt af et kultfænomen i 1980’erne. Den nye serie udforsker skæbnesvanger tiltrækning og de tidløse temaer om ægteskab og utroskab med nutidens syn på og holdning til stærke kvinder, personlighedsforstyrrelser og tvangsmæssig kontrol.

I hovedrollerne ser vi Joshua Jackson som Dan Gallagher og Lizzy Caplan som Alex Forrest og desuden Amanda Peet som Beth Gallagher, Alyssa Jirrels som Ellen Gallagher, Toby Huss som Mike Gerard, Reno Wilson som detektiv Earl Booker og Brian Goodman som Arthur Tomlinson.

Alexandra Cunningham (Dirty John, Chance) fungerer som forfatter, showrunner og executive producer af serien sammen med executive producer Kevin J. Hynes (Perry Mason), med hvem Cunningham deler æren for historien, samt executive producere Darryl Frank og Justin Falvey for Amblin Television. Silver Tree fungerer også som executive producer og instruktør af fem afsnit.

Bemærk at vores system kun kan vise ugentlige serier, hvor vi kender antallet af episoder / slut dato. Visse tv-serier vises ikke fast hver uge, men holder pause af og til.

Kilde: Skyshowtime presse

cshow

I samme kategori

Back to top button
Close

Adblocker registreret

Kære besøgende, DIGITALT.TV er et énmandsforetagende, der er afhængigt af reklameindtægter for at kunne fortsætte driften. Jeg beder dig venligst om at deaktivere din Adblocker på denne side. Uden reklameindtægterne har jeg desværre ikke mulighed for at holde siden kørende. På forhånd tak for din forståelse og støtte. Webredaktør Bo Kjærgaard