Månedsguides

Nyt på Pluto TV i september 2022

Der er masser at glæde sig til på Pluto TV i september – blandt andet den direkte, globale hyldestkoncert for Taylor Hawkins, der byder på et kæmpe line-up af stjernenavne heriblandt danske Lars Ulrich fra Metallica. Der er også masser af MMA på programmet både live fra Bellator MMA i Dublin med danske Mads Burnell og lokalt fra Roskilde, hvor Pluto TV sender live fra MMA GALLA. Glæd dig også til nye sæsoner af Viaplays bedste programmer, The Late Show med Stephen Colbert og to RX Rallycross-stævner live fra Letland og Portugal.

taylor hawkins tribute concert Danmark pluto tvTAYLOR HAWKINS TRIBUTE CONCERT

Live på Pluto TV d. 3. september kl. 17.30

Lørdag d. 3. september præsenterer Paramount på Pluto TV en global livekoncert og musikbegivenhed til ære for den afdøde rocklegende Taylor Hawkins liv og musik. Koncerten fra et fyldt Wembley Stadium i London bliver i Danmark sendt LIVE på Pluto TV, og kan globalt også opleves på CBS, MTV og Paramount+. Til koncerten optræder et væld af musikkens allerstørste navne – herunder blandt andre Foo Fighters, danske Lars Ulrich, Liam Gallagher, Nile Rodgers, Chevy Metal, Stewart Copeland, Josh Freese, Liam Gallagher, James Gang, Violet Grohl, Omar Hakim, Justin Hawkins, Shane Hawkins, Joshua Homme, Chrissie Hynde, Alain Johannes, Brian Johnson, John Paul Jones, KESHA, Greg Kurstin, Geddy Lee, Alex Lifeson, Brian May, Krist Novoselic, Mark Ronson, Luke Spiller, Supergrass, Roger Taylor, Rufus Taylor, Wolfgang Van Halen og med en særlig optræden af ​​ingen ringere end Dave Chappelle og Chris Rock.

BELLATOR 285 – MED DANSKE MADS BURNELL I AKTION

Live på Pluto TV d. 23. september fra kl. 17.30

Det kommende MMA, Mixed Martial Arts event, BELLATOR, vender i september tilbage til Dublin i Irland, hvor hovedkampen er den irske stjerne Peter Queally, der gør comeback efter en skade foran sit hjemmepublikum. Han møder Benson Henderson, der har en frisk sejr mod Islam Mamedo i bagagen. De danske seere kan også se frem til at opleve den danske kæmper Mads Burnell, der skal i ringen mod Pedro Carvalho. Mads har de sidste måneder trænet intenst i USA op til den store kamp. Seerne kan også glæde sig til Sveriges Karl Albrektsson, der skal i kamp mod Karl Moore. Stævnet byder også på den nr. 7-rangerede letsværvægter Yoel Romero mod Melvin Manhoef i et længe ventet opgør. Kampen er uanset resultatet afslutningen på Manhoefs legendariske kampsportskarriere.

MMA Fight Night

Lørdag d. 3. september fra kl. 18.30

Så er der igen kampsport på højt plan i Roskilde, når MMA GALLA rammer vikingebyen.

MMA GALLA præsenterer et brag af et fightcard med hele 13 kampe heraf 10 amatørkampe og tre professionelle kampe, hvor de danske professionelle fightere tager kampen op imod ærkefjenderne fra Sverige. Se med live på Pluto TV fra kl. 18.30.

RallyCross

Pluto TV sender live fra Letland d. 3. og 4. september og live fra Portugal d. 17. og 18. september

Pluto TV-seerne kan i september eksklusivt og direkte følge “RX FiA World Rallycross” ved to live-stævner, nemlig fra Letland og Portugal. Ulrik Linnemann fra Skivum i Nordjylland tørner igen ud for Danmark i begge løb under hans motto “Never give up”.

World RX i Letland finder sted den 3. og 4. september på Biķernieki-banen, der er landets eneste, permanente racerbane lige udenfor hovedstaden Riga. Se med live på Pluto TV.

Den 17. og 18. september sender Pluto TV også live – fra World RX Portugal på Montalegre banen, der ligger i bjergene i den nordlige del af landet, hvor vejret ofte kan være en interessant faktor.

Rallycross er blevet kendt – ikke mindst i racermiljøet – for sit spændende, intense format med fem biler og fem runder pr. løb på en lukket bane, hvor publikum kan se med hele vejen gennem 4-6 runder på et mikset og udfordrende underlag af grus og asfalt. Alle starter samtidig i de tre første heats, før man derigennem kvalificerer sig til en “progression round”, to knockout semifinaler og derpå får den eftertragtede plads i finalen.

Pluto TV byder på Robinson Ekspeditionen, Masterchef og Luksusfælden

Pluto TV har fornøjelsen af at give seerne de bedste programmer og nyeste sæsoner fra Viaplay. Og der venter en masse fantastisk underholdning i september.

D. 19. september – kort tid efter premieren på TV3 og Viaplay – sender Pluto TV den intet mindre end 23. sæson af Robinson Ekspeditionen, hvor værten Jakob Kjeldbjerg igen er vært for en gruppe danskere, der i intens konkurrence med både hinanden, sult og konkurrencer skal slås om at stå tilbage som den sidste. 1. september kan seerne på Pluto TV også se Masterchef – de unge talenter. Denne gang er det unge mennesker, der skal kæmpe om dommernes gunst i en masse kreative udfordringer i Masterchef-køkkenet. Og en af seernes store favoritter på Viaplay og Pluto TV er Luksusfælden. D. 6. september serverer Pluto TV d. 29. sæson af programmet, hvor værterne, der er økonomiske eksperter, i hvert afsnit hjælper mennesker, der er kommet i økonomisk uføre.

The Late Show with Stephen Colbert

Pluto TV byder fra september på USA’s berømte og satiriske talkshow med Stephen Colbert

Værten Stephen Colbert står i spidsen for nye afsnit af det satiriske The Late Show with Stephen Colbert. På Pluto TV kan man i september nyde de nyeste afsnit, når Stephen Colbert både har gæster og indslag om, hvad der er nyt og relevant inden for politik, underholdning, business, musik, teknologi og meget mere. Showets band ledes af Jon Batiste og bandet Stay Human. Det Emmy Award-nominerede show sendes fra det historiske Ed Sullivan Theatre i New York. Stephen Colbert, Chris Licht, Tom Purcell og Jon Stewart er executive producers. Barry Julien og Denise Rehrig fungerer som co-executive producers.

Talkshowet vil være tilgængeligt on-demand og på Pluto TV Comedy-kanalen.

Nye kanaler på Pluto TV i september

LOVE ISLAND UK – MED DELTAGERNE FRA SÆSON 1-4

Pluto TV d. 1. september

Så er det mest populære, engelske britiske datingshow endelig tilbage! Så pak din kuffert og gør dig klar til en lang varm sommer på Love Island, hvor singlerne fra sæson 1-4 overtager den hotteste og vildeste villa i verden. Her skal de tilbringe otte uger med sol, hav og hygge. Jagten handler om den ultimative sommerromance og en præmie på 50.0000 kroner!

NCIS

Kommer på Pluto TV i september

Pluto TV kan i september tilbyde seerne den populære og actionmættede serie, NCIS – serien hvor specialagenter fra den amerikanske flåde og Marinekorpset skal samarbejde i altid meget udfordrende kriminalsager. Serien byder på alt fra mordsager til spionage, terrorisme og stjålne ubåde. NCIS-agenterne rejser kloden rundt for at efterforske alle slags forbrydelser, hvor US Navy eller Marinekorpset er indblandet.

RULES OF ENGAGEMENT

Kommer på Pluto TV i september

Den Emmy-nominerede sitcom-serie med Patrick Warburton (Seinfeld), Megyn Price (The Ranch) og Oliver Hudson (Nashville) handler om to par og en enkelt ven, der kæmper med hverdagens problemer, dating, forpligtelser og ægteskab.

Kilde: Pluto TV presse

I samme kategori

Back to top button