Månedsguides

Nyt på Nordisk Film+ marts 2024

Buster filmen fra 2021 er blandt premieretitlerne på Nordisk Film+ i marts måned.

Filtrér oversigten

fredag 1. marts
Komtessen
1 mar 2024
00:10

Komtessen

Film | Dansk Komedie | 7.1 | 1961
Læs omtale

På Hardenborg slot lever grev Otto Hardenborg et meget smukt familieliv sammen med sin kloge og fine hustru, grevinde Sonia og deres to voksne børn, sønnen Flemming og datteren Maria. Flemming er kun 4­5 år ældre end Maria, og de to er strålende kammerater. Sammen med vennen Torben, nabogodsets søn, rider de ofte rundt i skovene eller tager på bilture. Måske fordi det er hyggeligere at være fire end tre, har Maria inviteret den flotte Harriet, men Harriet viser sig at være meget udfordrende af væsen, og Maria synes slet ikke om, at Harriet så åbenbart lægger an på Flemming.

1961

Landmandsliv
1 mar 2024
00:10

Landmandsliv

Film | Dansk Drama
Læs omtale

Godsejerparret Von Rambow, har store økonomiske vanskeligheder og må derfor nødtvungent forlade deres residens og det glade københavnerliv. I stedet må de lade sig nøje med det mere jordbundne landmandsliv. Den lille jomfru ‘Marie Møller’ er dybt forelsket i Von Rambows fætter ‘grev Frantz’, men han kan bedre li’ godsinspektørens smukke Louise.Den uheldige Triddelfitz er til gengæld vild med Marie Møller, så det giver mange forviklinger inden alle brikkerne i kærlighedens puslespil falder på plads.

1965

lørdag 2. marts
The Young Victoria
2 mar 2024
00:10

The Young Victoria

Film | Drama | 7.2 | 2009
Læs omtale

Den yngste hersker, det mægtigste rige, den største kærlighed! Året er 1837, og den kun 18-årige prinsesse Victoria overtager tronen som dronning af det engelske kongerige. Hun har en af verdens mægtigste positioner, men bag hendes ryg udspiller sig et magtspil om hendes fremtid. Rigets skæbne er i hendes hænder – men dronningens egen skæbne venter lige om hjørnet…

2009

søndag 3. marts
Det stærke køn
3 mar 2024
00:10

Det stærke køn

Film | Komedie | 7.1 | 2010
Læs omtale

Hvis du elskede humoren i den uimodståelige Calendar Girls, skal du glæde dig til instruktørens nyeste, det stærke køn, en rørende morsom komedie om kvindekamp i 60’ernes England. Vi følger den karismatiske bilsæde- syerske Rita O’Grady (Golden Globe-vinder, Sally Hawkins), der med ukuelig selvsikkerhed og charme får mobiliseret den kvindestrejke på Ford Motor Company, der bliver afgørende for ligestillingen i dag. det stærke køn er uden tvivl årets feel good-film, der vil få dig til at juble, grine og græde.

2010

mandag 4. marts
Giftes - nej tak
4 mar 2024
00:10

Giftes – nej tak

Film | Dansk Komedie | 6.6 | 1936
Læs omtale

Lystspil om den meget selvstændige og kønsbevidste forfatterinde Ulla (Berthe Quistgaard), der vækker meget opmærksomhed med sin bog om manden som tøffelhelt. Hendes bedste veninde, Lis (Lis Smed, får en regulær krise i sit ægteskab ved at læse den, så de to piger tager en tur på landet med Preben (Ib Schønberg) som mandlig opvarter. Preben er ulykkeligt forelsket i Ulla, som da også tænder på den flotte Jørgen (Henrik Bentzon). Provokerende nok for 1936 føder Ulla et barn inden hun (endelig) bliver gift, og Lis, med forbehold, accepterer tøffelhelten derhjemme. Berthe Quistgaard i en glansrolle.

1936

tirsdag 5. marts
Så hvid som sne
5 mar 2024
00:10

Så hvid som sne

Film | Drama | 6.2 | 2001
Læs omtale

Elsa Andersson vokser op på en stor gård i Skåne i starten af 1900-tallet. Hendes fascination af højder og fart gør, at Elsa, mod sin fars vilje, begynder på en flyuddannelse. Hun oplever både romantik og tragedie, da hun møder den charmerende flyveinstruktør Erik Magnusson og skolens arrogante brushoved Robert Friedman. For at virkeliggøre sin drøm om et spændende liv må Elsa betale en høj pris. Spørgsmålet er, om det er det værd?

2000

onsdag 6. marts
Kvindelist og kærlighed
6 mar 2024
00:10

Kvindelist og kærlighed

Film | Dansk Komedie | 5.7 | 1960
Læs omtale

At hele kvindeoprøret i slutningen af tresserne var en postgang for sent ude, bevidner denne film fra 1960 om. En festlig lille bekræftelse på at der bag en mand af bare nogenlunde format, står en kvinde med det dobbelte ditto. Kvindesagens kvinder ville selv ro rundt på livets store hav. Pigerne hér i filmen får manden til det, mens de selv nyder vejr og vind – og navigerer!

1960

torsdag 7. marts
Elling - Me
7 mar 2024
00:10

Elling – Me, My Friend and I

Film | Komedie | 7.5 | 2001
Læs omtale

Efter et to år langt ophold på Brøynes behandlingshjem skal Elling tilbage til den tilsyneladende virkelige hverdag. Sammen med sin lidt mere tilbagestående værelseskammerat Kjell Bjarne har han fået tildelt en beskyttet lejlighed i Majorstua i Oslo med besked om at klare sig selv. For en, der synes, at det at gå tværs over et restaurantgulv er en præstation på linje med en Sydpolsekspedition, indebærer det nye liv en hel del udfordringer, der skal overvindes. Med en jernvilje, et spirende mod og med lidt hjælp (samt nogle trusler om at blive sendt retur til Brøynes) vakler Elling og Kjell Bjarne frem ad nye veje. Da Kjell Bjarne møder kvinden i sit liv, og Elling brækker sig over norsk samtidspoesi, opstår der situationer, hvor de forskræmte knægte må give alt, hvad de har – og endda lidt til.

2001

fredag 8. marts
Far laver sovsen
8 mar 2024
00:10

Far laver sovsen

Film | Dansk Komedie | 6.2 | 1967
Læs omtale

Herbert og Bitten lever i et dejligt hus, i et lykkeligt ægteskab med 2 børn. Herbert er lærer på en gymnasieskole, og så digter han lidt i sin fritid. Bitten er ingeniør på en slipsfabrik. Hjemmet fungerer kun takket være hushjælperen fru Jørgensen. Da fru Jørgensen konfronteres med sin største skræk: en levende mus, forlader hun hjemmet for aldrig at vende tilbage. Der er nu kun en ting at gøre: Herbert må opgive sin stilling og blive hjemmegående husfader.

1967

Piger til søs
8 mar 2024
00:10

Piger til søs

Film | Dansk Komedie | 5.7 | 1977
Læs omtale

Denne gang er vore piger fra “Piger i trøjen” udkommanderet til fjernkendingskursus på Holmen. Gaster fra minelæggeren “Falster” inviterer pigerne på uofficielt besøg ombord. Uheldigvis bliver der alarmering og “Falster” står til havs med tre blinde passagerer, der ikke er så glade for den ufrivillige tur – bl.a. efterlader Irmgard sit barn, der dog får sergent Vasby (Dirch Passer) som en ikke helt almindelig babysitter.

1977

lørdag 9. marts
Children of Men
9 mar 2024
00:10

Children of Men

Film | Drama | 7.9 | 2006
Læs omtale

Jordens befolkning er ikke længere i stand til at formere sig. Verdens yngste borger, Baby Diego, er lige død i en alder af 18 år, og menneskeheden må se i øjnene, at den er ved at uddø. Bureaukraten Theo har mistet troen på fremtiden, men da menneskehedens sidste håb, en gravid kvinde, pludselig dukker op, beslutter han sig for at hjælpe. Men også andre er interesserede i at få fat i pigen, og Theo kaster sig ud i en nervepirrende flugt for at bringe hende i sikkerhed…

2006

søndag 10. marts
Centervagt
10 mar 2024
00:10

Centervagt

Film | Dansk Komedie | 2.0 | 2021
Læs omtale

Da chefen for et skrantende shoppingcenter vil skære ned på vagtpersonalet, må de to sikkerhedsvagter Glen og MC ty til utraditionelle metoder for at beholde deres jobs. Glen er hemmeligt forelsket i MC og foreslår, at de stjæler i deres eget center for at bevise, at centervagter ikke er noget, man sparer på. Det går forrygende. Glen og MC har aldrig haft det sjovere, for det er let at være heltemodig vagt, når tyven er din kollega i forklædning. Men da centerchefen ansætter den selvsikre hjerteknuser og supervagt Patrick, går der grus i maskineriet, og Glen må bruge alle kneb i kampen for karrieren og kærligheden.

2021

mandag 11. marts
Otte akkorder
11 mar 2024
00:10

Otte akkorder

Film | Dansk Drama | 6.6 | 1944
Læs omtale

Med originalt udgangspunkt i en grammofonplade med en vals af Chopin fortælles otte små skæbnefortællinger. Som en stafet føres pladen fra det ene sociale lag til det andet, ind i vidt forskellige menneskers verdener her og nu. Fra den utro hustru, til husassistenten, via højesteretspræsidenten over til en fortabt pige for et ende i hænderne hos en død-drukken affekt-morder. I en stjernebesat film fortæller Johan Jacobsen en handlingsmættet historie, der tager et tidstypisk tværsnit af samfundet og især kærlighedens trange og vilkårlige vækstmuligheder. Her ser man Peter Malberg, Bodil Kjer, Poul Reumert, Poul Reichhardt, Ebbe Rode, Helle Virkner, Ib Schønberg og Johannes Mayer i samme film – for blot at nævne nogle få af de største.

1944

tirsdag 12. marts
Adele and the Secret of the Mummy
12 mar 2024
00:10

Adele and the Secret of the Mummy

Film | Action | 6.3 | 2010
Læs omtale

En af vor tids største filmskabere, franskmanden Luc Besson, inviterer nu indenfor i et storslået eventyr i det tidlige 1900-tals Frankrig. og i en magisk verden spækket med mumier, freaks og sprællevende dinosaurer! Den unge reporter Adèle Blanc-Sec vil gøre hvad som helst for den gode historie, og hun kaster sig hovedkulds ud i eventyr af den mest halsbrækkende slags!

2010

onsdag 13. marts
I morgen min elskede
13 mar 2024
00:10

I morgen min elskede

Film | Dansk Drama | 5.3 | 1971
Læs omtale

Filmen er ikke nogen morsom historie, men derfor kan livet godt være i overkanten! Frem for alt er det fortællingen om fem unge mennesker, der møder hinanden i København. Sommeren danser afsted med sine ind- og udfald, og det, der begynder som en henkastet flirt, udvikler sig til forelskelse, til kærlighed – til ensomhed og isolation. Da vinteren kommer – og jorden bliver hvid, opløses de sidste rester af femkløveret. Men så kommer foråret igen! De tålmodige hjerter forenes, og livet kommer i overkanten igen!

1971

torsdag 14. marts
Ud og stjæle heste
14 mar 2024
00:10

Ud og stjæle heste

Film | Drama | 6.5 | 2019
Læs omtale

Året er 1999. Trond er 67 år gammel og er flyttet til et øde sted. Da efterår bliver til vinter, glæder han sig til nytårsaften og årtusindskiftet, som han skal fejre helt alene. Han opdager en nabo, som er en mand, han kendte i sommeren 1948. Den sommer, hvor hans far forberedte ham på det store svigt. Men også den sommer, hvor Trond blev voksen og fornemmede duften af en kvinde, han gerne ville være nær. Den samme kvinde, hans far gerne ville dele sit liv med.

2019

fredag 15. marts
Jetpiloter
15 mar 2024
00:10

Jetpiloter

Film | Dansk Komedie | 4.8 | 1961
Læs omtale

Ras og Jan er brødre og begge nyuddannede jægerpiloter. Mens Ras er rap i replikken og hurtig på aftrækkeren, er Jan mere reserveret og drømmende. De får dog begge problemer i deres nye eskadrille under kaptajnen Tom, som har personlige, grunde til ikke at kunne lide Ras. Kammeratskabet kommer først i Toms eksadrille, men både Jan og Ras har på hver deres måde svært ved at finde deres plads. Med store konfrontationer til lands og i luften som følge.

1961

Poeten og Lillemor
15 mar 2024
00:10

Poeten og Lillemor

Film | Dansk Komedie | 5.9 | 1959
Læs omtale

Idéen til dette charmerende lystspil er hentet fra den kendte tegneserie af samme navn. Vi møder Poeten og Lillemor i en lille kvistlejlighed, hvor de forsøger at klare dagen og vejen, hele tiden forfulgt af en fæl kreditor. Lykken tilsmiler dem dog, for en dag modtager Poeten et stort legat, der sætter dem i stand til at realisere deres drøm om den stråtækte bondehusidyl. Dermed begynder en hel ny tilværelse for dem. I de landlige omgivelser får Poeten fred til at digte, og samtidig bliver de venner med de mest mærkværdige og interessante mennesker. Barberen Anton (Ove Sprogøe) og hans forlovede gennem 7 år, Vera (Lis Løwert), den spøjse bager (Dirch Passer), som forelsker sig i den dejlige Lise (Judy Gringer) og byens betydningsfulde slagter (Karl Stegger), som desværre ikke forstår sig på Poetens digtekunst. Udefra bliver Poeten kontaktet af en kendt komponist, som vil have ham til at skrive teksten til en popmelodi – en opgave der får overraskendekonsekvenser.

1959

lørdag 16. marts
Dancer in the Dark
16 mar 2024
00:10

Dancer in the Dark

Film | Dansk Drama | 7.9 | 2000
Læs omtale

Selma, en enlig mor i den amerikanske provins, arbejder hårdt på fabrik for at spare sammen til den øjenoperation, der er nødvendig for, at hendes søn ikke skal miste synet. Han lider af samme øjensygdom, som hun selv bærer på, og som nu i hemmelighed er ved at gøre hende fuldstændig blind. Da hun ved en fejl anklages for at have stjålet penge fra en nabo, optrappes dramatikken i hendes liv…

2000

søndag 17. marts
Buster
17 mar 2024
00:10

Buster

Film | Dansk Familie | 6.5 | 2021
Læs omtale

Buster Oregon Mortensen er en 11-årig dreng, der er fuld af kærlighed til livet og sine omgivelser. En ukuelig optimist, der nok ved at livet kan være hårdt, men blandt andet ved hjælp af trylleri og kærlighed går det nok! Han hjælper sin haltende lillesøster, sin far og sin mor, og ikke mindst sin gamle ven Hr. Larsen, der også er en “magiens mester”. Det har de to til fælles! Buster går i en helt normal folkeskole, hvor han ved enhver given lejlighed underholder den ret ligeglade klasse med trylleshows. I denne sommerferie får han chancen for at vise hele byen hvad han kan, på byens talentshow. Men Buster har mange jern i ilden, han er blevet forelsket i Joanna, hans bedste ven Hr. Larsens tilstand forværres og hans familie har også brug for ham. Og igen er det troen, håbet og kærligheden der sejrer. Sådan er det nemlig i Buster Oregon Mortensens Verden.

2021

mandag 18. marts
Mine kære koner
18 mar 2024
00:10

Mine kære koner

Film | Dansk Komedie
Læs omtale

Lystspil med Gunnar Lauring som en berømt, populær charmør-skuespiller, der af hjertens godhed vil give en ung skuespillerinde privat-lektioner i skuespillets ædle kunst. Som ægte flødebolle har han fire knuste ægteskaber bag sig og ved et tilfælde, som kun skal og bør forekomme i lystspil-genren, beslutter hans eks-koner sig i fællesskab for, at han KUN skal give faglig undervisning. Kvindeforbrugeren står overfor en slags regnskabets time foran bl.a. Karin Nellemose og Beatrice Bonnesen, så det går ikke stille og fredeligt for sig i denne elegante Johan Jacobsen-komedie.

1943

tirsdag 19. marts
Erased
19 mar 2024
00:10

Erased

Film | Action | 6.0 | 2012
Læs omtale

Den tidligere CIA-agent Ben Logan håber, at hans nye konsulentjob i Belgien vil give ham mere tid med hans 15-årige datter, Amy. Men da han møder på arbejde og opdager, at selskabet er lukket, hans kollegaer forsvundet, og han selv og datteren må flygte for livet, bliver det en anden slags kvalitetstid, end han havde forestillet sig!

2013

onsdag 20. marts
Ullabella
20 mar 2024
00:10

Ullabella

Film | Dansk Drama
Læs omtale

Ulla er en pubertetsplaget skolepige. Med sine skriftende sindsstemninger skaber hun evindeligt intriger, hidtil små og uskyldige, men en skønne dag en, der får vidtgående følger. Hun provokerer en af sine lærere til at give sig en lussing – og nu har hun muligheden for at agere i filmstjernerollen Ullabella, som hun altid har drømt om… Med de træk, hun kender fra biografen og sladderbladene, smyger Ulla sig elegant uden om alle, der prøver at opklare sagen om den mystiske lussing. Men da spillet når sit højeste, møder hun en mand, der ikke er sådan at løbe om hjørner med: sin far.

1961

torsdag 21. marts
Olsenbandens allersidste kup
21 mar 2024
00:10

Olsenbandens allersidste kup

Film | Komedie | 6.4 | 1982
Læs omtale

En våbenhandel til en milliard kroner! Og Olsenbanden bliver selvfølgelig indblandet. I god, gammel stil planlægger de deres allersidste kup. Funktionærerne Bang-Hansen og Hallandsen må ty til de værste metoder for at slippe af med Olsenbanden, og hvad er værre end Biffen med sine udspekulerede aflivningsmetoder? Hvad nu hvis ofret forsvandt i et syrebad? Desuden vrimler det med politi og KGB-folk (Kristoffersens Body Guards).

1982

fredag 22. marts
Bussen
22 mar 2024
00:10

Bussen

Film | Dansk Komedie | 6.3 | 1963
Læs omtale

Buschaufføren Martin tager det hele med et smil. Selvom bussen har set bedre dage, er der ingen stress, og ikke det, der ikke kan klares med en sang. Alligevel bryder byens nye kæmner sig ikke om Martins busdrift. Han planlægger derfor at lade et stort selskab overtage ruten. Men så tager byens kvinder affære.

1963

Fup eller fakta
22 mar 2024
00:10

Fup eller fakta

Film | Dansk Komedie | 5.1 | 1967
Læs omtale

Morten Grunwald, Jesper Langberg og Willy Rathnow spiller tre unge kunstnere, der sammen med deres muse, Helle Hertz gør godt grin med borgermusikken. De unge kunstnere er lige så overbeviste om deres talent, som de er skuffede over manglende anerkendelse. Problemet er derfor, hvordan man bliver berømt og får gang i malerisalget. Da erfaringen viser, at de fleste maleres berømmelse først kommer, når de har forladt dette jordiske liv, klunser de tre om, hvem af dem, der skal forsvinde som ‘afgået ved døden’ og derefter opnå ære og berømmelse. Men i deres ungdommelige overstadighed sættes en udvikling i gang, som meget hurtigt tager magten fra dem. Situationen kompliceres yderligere, da Judy Gringer pludselig dukker op på arenaen som ‘afdødes’ forlovede og med charme og frækhed overtager administrationen af hans kometagtige berømmelse samt de mange penge, der strømmer ind fra salget af ‘afdødes’ malerier, som nu noteres til toppriser. Herefter udvikler løjerne sig hurtigt, og den ene farceagtige situation afløser den anden.

1967

lørdag 23. marts
Undskyld jeg forstyrrer
23 mar 2024
00:10

Undskyld jeg forstyrrer

Film | Dansk Komedie | 5.8 | 2012
Læs omtale

Den unge og smukke, men forvirrede, Helene, kom ifølge sin dominerende mor til verden som et “teknisk uheld”. Hendes søgen efter sin ukendte far fører hende til et lille skrantende københavnsk teater. Godt hjulpet af morens hund, som Helene i øvrigt altid har stået i skyggen af, lykkes det hende at komme helt tæt på teaterdirektøren og resten af det hårdt pressede persongalleri. Det bliver en overrumplende rejse, hvor alt vendes op og ned, og hvor Helene ikke nødvendigvis finder det hun søgte, men noget andet – og meget større.

2012

søndag 24. marts
Fartstriber
24 mar 2024
00:10

Fartstriber

Film | Familie | 5.2 | 2005
Læs omtale

Det er ikke nemt at være forældreløs cirkuszebra på en bondegård! Og slet ikke, når man tror, at man er en toptunet væddeløbshest, der sagtens kan vinde det store hestevæddeløb Kentucky Open! Klart! Men den unge zebra, Striber, lever i sin vilde drøm, og med et umage hold af cheerleaders bestående af gårdens halv- og helskøre husdyr ligger vejen mod toppen klar! Hvis altså bare det ikke går op for Striber, at den er en zebra!

2005

mandag 25. marts
Panserbasse
25 mar 2024
00:10

Panserbasse

Film | Dansk Komedie | 6.3 | 1936
Læs omtale

Betjent Peter Basse – i folkemunde kendt som Panserbasse – klarer enhver hændelse uden drama på sin godmodige facon. Han drømmer på at blive forfremmet, så han kan fri til sin hjertenskær, men det forpurrer en bande amerikanske gangstere på jagt efter en dansk opfindelse. Og så må Panserbasse træde i karakter.

1936

tirsdag 26. marts
Avalon
26 mar 2024
00:10

Avalon

Film | Drama | 5.4 | 2011
Læs omtale

Efter at have afsonet med fodlænke tager Janne, en forhenværende festarrangør, til Båstad for at åbne en eksklusiv natklub og komme på fode igen. I tennisugen, hvor det vrimler med kendisser, gør han de sidste forberedelser inden åbningen, ses med søsteren Jackie og nyder livet som kommende klubkonge. Men blot et par dage inden åbningen forårsager Janne en katastrofal ulykke, og hans stadig mere desperate forsøg på at håndtere situationen fører ham ind i en dyster nedadgående spiral.

2011

onsdag 27. marts
Far Til Fire
27 mar 2024
00:10

Far Til Fire

Film | Dansk Familie | 6.3 | 1953
Læs omtale

Danmarks populæreste filmfamilie er på banen i den allerførste rigtige Far til Fire-film med Ib Schønberg som den lune, godmodige far til de fire herlige børn – med hjerteknuseren Lille Per i spidsen. Til familien hører også den festlige Onkel Anders, forrygende spillet af Peter Malberg. Her er hygge, sjov og spænding for alle pengene. Ole har problemer i skolen, og Søs føler hun må gribe ind. Det får bare alvorlige følger for både hende og Ole, så hvordan skal det dog ende.

1953

torsdag 28. marts
Max Manus
28 mar 2024
00:10

Max Manus

Film | Thriller | 7.3 | 2008
Læs omtale

Som sine danske “kolleger” kæmper Max Manus en intens og voldsom risikabel kamp mod nazisterne. Sammen med en af sine venner uddannes Max som agent af SOE (Special Operations Executive) i England og sendes tilbage til Norge, hvor han gennemfører en række dristige, men særdeles effektive sabotage aktioner mod besættelsesmagten. Han jages derefter hensynsløst af Gestapo, men ved en utrolig kombination af held og dristighed undslipper han gang på gang sin skæbne.

2008

fredag 29. marts
DE RØDE HESTE
29 mar 2024
00:10

DE RØDE HESTE

Film | Dansk Komedie | 4.3 | 1968
Læs omtale

Unge Ole vender tilbage til sin fødeby efter en vellykket eksamen fra Landbohøjskolen. Men derhjemme finder han snart ud af, at hans forlovede har forladt ham, og at nabogårdejer Munk ligger for døden. Ole er fristet af at rejse udenlands, men lader sig i stedet overtale til at hjælpe til på Munks gård. Og inden længe forelsker han sig i datteren, Bente. Men da Munk dør, står den brutale hestetræner, Willer, på spring for at overtage gården. Ole og Bentes eneste chance er at vinde det store hestederby…

1968

Drømmen om det hvide slot
29 mar 2024
00:10

Drømmen om det hvide slot

Film | Dansk Drama | 6.3 | 1962
Læs omtale

Suzanne er sin aføde mors udtrykte billede. Hun er født blind, og fødslen kostede hendes mor livet. Suzannes far elsker sin lille pige over alt på jorden. Siden hustruens død har hele hans liv drejet sig om at gøre Suzanne lykkelig, og han har ladet førende øjenspecialister behandle hende og givet hende den bedst mulige opdragelse. En dag fortæller han sin datter, at han vil gifte sig igen. Det viser sig snart, at den nye kone og hendes datter betragter Suzanne som et nødvendigt onde.

1962

lørdag 30. marts
Lille soldat
30 mar 2024
00:10

Lille soldat

Film | Dansk Drama | 6.5 | 2008
Læs omtale

Lotte vender hjem fra endnu en mission som soldat, mærket af den krig hun har deltaget i. Hendes far, der er vognmand, tilbyder hende et job som chauffør for hans nigerianske kæreste, escortpigen Lily. Hverken Lotte eller Lily har den store interesse for den anden, de skal bare overleve. Men omstændighederne tvinger dem til at se hinanden som medmennesker og da Lotte langsomt bliver vidne til Lilys liv, tager hun en beslutning, der ændrer fremtiden for dem begge.

2008

søndag 31. marts
Remember Me
31 mar 2024
00:10

Remember Me

Film | Drama | 7.1 | 2010
Læs omtale

Tyler Hawkins lever en rodløs tilværelse, og insisterer på at være helt sin egen. Kærlighed står langt nede på hans ønskeseddel – lige indtil han møder Ally. Hendes mod og spontanitet inspirerer Tyler til at slippe tøjlerne og finde sit hjørne af lykke og mening med livet. Men både Tyler og Ally bærer på hemmeligheder, der snart vil sætte deres forhold og kærligheden på den ultimative prøve…

2010

Kilde: Nordisk Film+ presse

I samme kategori

Back to top button