Nyt på Nordisk Film+ i februar 2023
Februar på Nordisk Film+ byder blandt andet på Klovn The Final og klassikerne Pelle Erobreren og Mig Og Charly.
Finnmarksvidda i 1800-tallet. Vi møder den unge same Aigin på 17 på vej hjem fra jagt på fjeldet. Samerne er et fredeligt jægerfolk, som prøver at overleve i den frosne ødemark. Aigin bliver vidne til, at hans familie på brutal vis bliver dræbt af tjuderne, rivaliserende nomader østfra. Aigin flygter og tror, at han formår at slette sine spor, men tjuderne finder ham og tvinger ham til at lede dem til en ny samelejr. Aigin parerer tilsyneladende ordre, samtidig med at han planlægger sin hævn.
1987
Varer kærligheden evigt? Det spørgsmål må Frank stille sig selv, da han til sin 50-års fødselsdagsfest, får overbragt nyheden om, at Mia overvejer at lade sig skille fra ham. Casper mener, at Mia bare skal lægges på is, og de tager derfor på weekendtur til Island. En dum misforståelse i lufthavnen betyder, at de misser flyet til Island, og så ruller lavinen… De ikke er klar til at tage hjem, så de ”gemmer” sig i Lars Hjortshøjs tomme luksusvilla, lige over for Frank og Mias hus. Alt kører, lige indtil et voldsomt vulkanudbrud på Island lukker luftrummet over øen på ubestemt tid og forhindrer dem i at ”komme hjem”, fordi alle tror de er taget afsted. Er Mia virkelig ved at forlade Frank, og hvad kan han gøre, når han og Casper har opbygget deres hidtil største løgn? KLOVN THE FINAL bliver en episk odyssé ind i midtvejskrisens tåger – en sidste tåkrummende, pinagtig og vanvittig KLOVN-rejse.
2020
Året er 140 e. Kr. Den unge og succesfulde romerske soldat Marcus Aquila fører en strålende militærkarriere, der brat bringes til ophør da han bliver alvorligt såret. Han har mistet alt – mest af alt muligheden for at vinde familiens ære tilbage. 20 år tidligere forsvandt hele det 9. Regiment anført af Markus’ far – en skamplet på hele det Romerske Rige. Markus har ikke længere noget at tabe, men alt at vinde i jagten på sandheden om faderens mission. Han må rense sin families navn, ved en sidste livsfarlig mission bag fjendens linier. Med sig har han kun sin slave – og sit sværd.
2011
For Kaja er familien det vigtigste i verden. Hun er altid positiv, selv om hun lever med en mand, som helst vil på jagt med drengene, og som nægter at dyrke sex med hende, fordi hun “ikke er særlig tiltrækkende” længere. Skidt pyt, sådan er det bare. Da det perfekte par så flytter ind i nabohuset, bliver det pludselig svært at holde følelserne i skak. Ikke nok med at disse fremgangsrige, smukke og spændende mennesker synger i kor, har de også lige adopteret – fra Etiopien! Det nye naboforhold lukker op for en ny verden for Kaja, som får følger for dem alle. Da julen står for døren, står det klart, at ingenting bliver som før, også selv om Kaja gør sit yderste.
2010
Prop har arvet et hus i en hyggelig lille by. Da han flytter ind, opdager han, at huset ligger i udkanten af Heksens skov – og Heksen hader naboer! Hun truer Prop; flytter han ikke ud igen, hævner hun sig på hele byen. Heldigvis får Prop hjælp af den tapre ko Berta. Da de frelser de små Tytte-Bøvser, som Heksen har spærret inde, bliver Berta på magisk vis i stand til at tale menneskesprog. Men Heksen er verdens ondeste heks, og nu er hun for alvor blevet sur. Prop og Berta kommer på deres livs opgave. Kan deres venskab og mod besejre hendes tarvelige magiske tricks?
2000
Holly og Gerry er unge, nygifte og lykkelige. Da Gerry mister livet pga. pludselig sygdom, dør også Holly indvendigt. Men på sin 30 års fødselsdag modtager hun et brev fra Gerry skrevet inden hans død. Det er det første af 10 breve, der for en stund holder Holly tæt på sin elskede og langsomt fører hende videre i livet. Hvert brev byder på et nyt, uforudsigeligt eventyr. Og hvert brev slutter med de samme ord: P.S. I Love You.
2007
I de mørke baggårde i det indre København er der ikke levnet meget plads til børnene – selvom de er mange. Og børn er, som børn nu er. Fulde af larm og ballade. Og konstant på nakken af den onde vicevært Thomsen. Men en dag flytter Thomsen, og vicevært Hansen kommer til fra provinsen. Ungerne er mistroiske. Men Hansen er ikke, som Thomsen var. Og snart har han fået masser af små venner. Venner, der vil gøre alt for at hjælpe, når Hansen pludselig bliver beskyldt for røveri…
1947
Karla har ikke glemt Jonas, der stadig bor på børnehjem. Og slet ikke det kys de udvekslede i sommerferien sidste år. Men hun har ikke haft modet til at ringe til ham og følge op på følelserne. Presset af sin bedste veninde Katrine tager hun sig sammen. Og naturligvis er Jonas klar til et møde. Sammen udvikler de et projekt, som går ud på at finde Jonas’ mor, som sandsynligvis bor i Århus. I ægte “Sporløs”-stil tager Karla og Jonas til Jylland for at finde en kvinde, der hedder Nanna. En film om at finde sin familie – og om at gøre det selv. En film om at gøre noget vigtigt sammen.
2010
Melodrama om den gifte Else (Ruth Brejnholm), der ønsker sig et barn, men er nervøs for, at en tidligere abort har gjort hende steril. Da hendes veninde Jytte (Grethe Thordahl) imod sit ønske bliver gravid, træder Hans (Ib Schønberg) til og foreslår, at Else adopterer Jyttes barn. I tråd med mange virkelige situationer vælger Jytte dog alligevel at beholde sin baby – og lykken smiler til sidst også til Else, der omsider bliver gravid igen. En film, der skal ses med Kleenex lige i nærheden, og selv om den er præget af sin tid, er forløbet og situationerne genkendelige i al deres følelsesladet styrke.
1949
Halvsøstrene Tuva og Ida begiver sig ud for at foretage deres traditionelle vinterdyk i Nordnorge, men så sker det, som ikke må ske. Et stenskred fanger Tuva 30 meter under vandoverfladen og begraver alt deres udstyr. Alt er væk, og søstrene er afskåret fra omverdenen. I sin kamp for at redde sin søster presses Ida til det yderste, og da alt synes at være tabt, er der mere på spil end blot liv og død.
2020
Don og Ellie Griffin har været skilt i mange år. Det er bare ikke lige alle, der har fået det at vide! Så da adoptivsønnen står foran sit store bryllup – og særligt da hans ultrakonservative biologiske mor er inviteret – må kamphanerne forvandle sig til turtelduer endnu engang. Men kan familien holde masken? Kan Don og Ellies nye kærester holde kammertonen? Og kan Don og Ellie selv holde sig fra at slå hinanden ihjel?
2012
Det begynder ganske tilfældigt. To journalister fra “Morgenbladet”, kriminalmedarbejderen Lassen og filmmedarbejderen Poul Hansen bliver på forperronen af en sporvogn blandet ind i en diskussion om filmstjerner, og en ældre dame, der åbenbart ikke kender noget videre til film, spørger om en filmstjerne er en ganske almindelig pige. Det giver Poul Hansen en idé: hvorfor skulle en ganske almindelig pige ikke kunne blive filmstjerne?



