Streamingnyt

Nyt på DRTV streaming i uge 40

Der er både masser af dokumentar indhold og et par nye serier at se frem til på DR TV i uge 40. Læs mere herunder.

mandag 4. oktober
Chippendales: Mord
4 okt 2021
06:00
Læs omtale

Britisk dokumentarserie fra 2021.

Chippendales indfangede både kvindehjerter og millioner i 1980'erne. Men bag den glinsende facade gemte der sig en virkelighed med stoffer, paranoia og mord.

Se alle fire afsnit fra den 4. oktober kl 06:00 på DRTV.

Manden Putin ikke kunne dræbe DR TV
4 okt 2021
06:00
Læs omtale

Britisk dokumentar fra 2021.

Under en flyvetur til Moskva begyndte Ruslands oppositionsleder, Aleksej Navalnyj, at skrige i smerte. Flyet nødlandede i nærmeste by, og han blev kørt bevidstløs på hospitalet. Her fortælles historien om giftangrebet på systemkritikeren. En fortælling om international spionage og inkompetente snigmordere. Hvorfor er Aleksej Navalnyj en trussel mod Putin? Og hvad betyder kampen mellem de to for Rusland og resten af verdens fremtid?

Se dokumentaren fra den 4. oktober kl 06:00 på DRTV.

Sammen til sidste spring DR TV
4 okt 2021
06:00
Læs omtale

Dansk dokumentarserie

Serien følger fem top-gymnaster på deres vej til EM-landsholdet. Hvordan er det at kæmpe om de samme få pladser, når man også går på efterskole sammen og er hjerteveninder? Kan pigerne holde til presset fra hinanden, trænere, forældre og ikke mindst sig selv, når det endelige hold skal udtages? Og er det overhovedet muligt for et ungt menneske at give sig selv hen til gymnastikken, når venner, fester, kærester og skole også banker på?
Serien går tæt på de skrøbelige teenageår, hvor alt er på spil og hvor vigtige livserfaringer bliver gjort – især under en verdensomspændende epidemi, hvor livet viser sig fra sin mest sårbare side.

Se alle 13 afsnit fra den 4. oktober kl 06:00 på DRTV.

tirsdag 5. oktober
Du så os date DR TV
5 okt 2021
06:00

Du så os date

Underholdning
Læs omtale

Dansk kulturprogram fra 2021

Hvad sker der, når man deler sit kærlighedsliv med hele Danmark? Tidligere medvirkende fra dating-tv vender tilbage til de mest afgørende øjeblikke i deres datinghistorie, når DR2+ undersøger, hvad der sker foran og bag kameraet, når man dater på tv. Hvilke spilleregler gælder, og kan de overføres til virkeligheden?

Se alle seks afsnit fra den 5. oktober kl 06:00 på DRTV.

torsdag 7. oktober
Hamilton DR TV
7 okt 2021
06:00

Hamilton

Serie | Thriller
Læs omtale

Svensk thrillerserie fra 2021

Jakob Oftebro spiller titelrollen i den svenske thrillerserie efter Jan Guillous romaner. Serien følger den unge Hamilton under hans første tid i Sverige efter at være blevet trænet som agent af CIA.

Se første afsnit fra den 7. oktober kl 06:00 på DRTV.

fredag 8. oktober
Manhunt: The Night Stalker DR TV
8 okt 2021
06:00

Manhunt: The Night Stalker

Serie | Krimi | Ny Sæson
Læs omtale

Den britiske krimiserie Manhunt er tilbage med en ny sæson på DRTV. Igen er det Martin Clunes, der tager sig af rollen som den jordnære vicekriminalkommissær.

‘Manhunt: The Night Stalker’ er anden sæson af den velfortalte, virkelighedsbaserede krimiserie ’Manhunt’. Sæsonen bygger på Colin Suttons dagbøger om jagten på en berygtet voldtægtsmand, der hærgede i hele 17 år – mellem 1992 og 2009.

I årevis har en brutal og udspekuleret voldtægtsmand spredt rædsel i Sydøstlondon. Politiet har brugt enorme ressourcer på at fange ham – uden resultat. Vicekriminalkommissær Colin Sutton hentes ind for at finde ud af, om der er noget, hans kolleger har overset. Den erfarne politimand kastes på hovedet ud i efterforskningen, for snart slår gerningsmanden til igen.

Se alle afsnit fra den 8. oktober kl 06:00 på DRTV. Der finder du også første sæson, hvis du ikke har fået set den.

lørdag 9. oktober
Nikolaj Sonne drømmer om det perfekte køkken DR TV
Læs omtale

Hvordan ser danskernes drømmekøkken ud? Vi bruger meget tid i vores køkkener, og vi bruger meget tid på at drømme om et nyt køkken. Men kan man få det perfekte køkken? Nikolaj Sonne undersøger og tester indretning, gadgets og materialer til danskernes drømmekøkken.

Se dokumentaren fra den 9. oktober kl 06:00 på DRTV.

søndag 10. oktober
De vilde 90'ere DR TV
10 okt 2021
06:00

De vilde 90’ere

Dokumentar
Læs omtale

Amerikansk dokumentarserie fra 2021.

I 1990'ernes USA brager popkulturen og berømthederne igennem på tv, radio og internettet. Men bag spotlyset gemmer mørke hemmeligheder sig. Dette er øjenvidneberetningerne fra et vildt årti.

Se alle afsnit fra den 10. oktober kl 06:00 på DRTV.

Fodboldfeber - historien om Premier League DR TV
10 okt 2021
06:00
Læs omtale

Fra intriger til ikoniske øjeblikke på grønsværen. Her fortælles historien om engelske Premier League. Om den totale forandring, som Englands bedste liga gennemgik i 1990’erne.

En ny æra i engelsk fodbold sparkes i gang med etableringen af Premier League i 1992. Her starter rejsen for ligaen til den liga vi kender i dag. Fra mudrede baner til moderne arenaer, fodboldspillere der er blevet til popstjerner, og indtægterne der er vokset til gigantiske beløb.

Serien er på fire afsnit, hvor nogle af Premier Leagues største profiler fortæller om, hvordan ligaen blev verdens bedste og lykkedes med at fange et globalt publikum på næsten fem milliarder mennesker.

Med blandt andre David Beckham, Alan Shearer og Peter Schmeichel.

Se alle afsnit fra den 10. oktober kl 06:00 på DRTV.

Oprør på Akademiet DR TV
10 okt 2021
06:00
Læs omtale

Hvem er 2020’ernes nye ‘kulturradikale’, hvad er deres agenda? I DR2-serien ’Oprør på Akademiet’ følger vi den nyudklækkede dokumentarist Anna Martensen, der selv kommer fra den kulturelle overklasse med en far, der er kunstmaler af den gamle skole, i hendes arbejde med at lave et portræt af en række af unge kunstnere, der har stærke holdninger til kunstens rolle i en tid, hvor det er umuligt at komme udenom spørgsmål om magt, privilegier og hvidhed i kunstens verden.

Dokumentarserien kommer i en tid, hvor begreber som ‘identitetspolitik’, ‘krænkelsesparathed’ og ‘wokeness’ fylder i debatterne. Også på Det Danske Kunstakademi er bølgerne gået højt, efter en række artikler beskrev et giftigt studiemiljø, og senest ved den aktivistiske aktion, hvor institutleder Katrine Dirckinck-Holmfeld blev bortvist, efter hun tog ansvar for, at en buste af Frederik V blev skubbet i havnen.

Se alle fire afsnit fra den 10. oktober kl 06:00 på DRTV.

Du kan løbende følge med i DRTV streaming premierer i vores kalender her

I samme kategori

Back to top button
Close

Adblocker registreret

Kære besøgende, DIGITALT.TV er et énmandsforetagende, der er afhængigt af reklameindtægter for at kunne fortsætte driften. Jeg beder dig venligst om at deaktivere din Adblocker på denne side. Uden reklameindtægterne har jeg desværre ikke mulighed for at holde siden kørende. På forhånd tak for din forståelse og støtte. Webredaktør Bo Kjærgaard