MånedsguidesDRTV

Nyt på DRTV i januar 2023

DR har udsendt deres nyheder for de tre første uger af 2023, så du får allerede nu et indblik i, hvad du kan se frem til i starten af det nye år herunder.

Der er en masse dokumentar indhold at se frem til som den historiske dramatiserede dokumentar Matadorerne, der har premiere på årets første dag.

Vi tilføjer naturligvis flere titler når vi får info fra DR.

søndag 1. januar
Forsvundne mennesker | Trailer
1 jan 2023
06:00

Forsvundne mennesker

Serie | Drama | Seriepremiere | 2022–
Læs omtale

Svensk dramaserie fra 2022.

Erwin Linnas er en helt almindelig familiefar og lastbilchauffør i en svensk småby. Han er bekymret for sin aldrende far og kæmper med et ægteskab, som knager i fugerne. En varm sommerdag kører Erwin sin tankbil over Øresundsbroen. I lasten smugler han otte syriske flygtninge. Pludselig ser han en politikontrol foran sig på vejen. En skæbnesvanger fejltagelse stiller ham over for et livsafgørende valg.

Min søster ser spøgelser - Sæson 2 DR TV
1 jan 2023
06:00
Læs omtale

Influencer-søstrene Melissa og Lærke Bentsen har altid været uadskillige. Selvom Lærke hver dag kæmper med sine diagnoser, er hun opsat på at leve sit liv som enhver 22-årig. Melissa har hele sit liv taget sig af familien og Lærke, men er nu klar på at sætte sig mere fri og give sig selv og sin karriere fuld fokus. Men selvom pigerne nu lever hvert deres liv, har de stadig brug for hinanden.

Matadorerne DR1
1 jan 2023
20:00

Matadorerne

Dokumentar | Dansk | Seriepremiere
Læs omtale

Matadorerne er titlen på en ny DR dramadokumentar. Serien har premiere den 1. januar og skildrer magtspillet mellem bankkongerne Isak Glückstadt og C.F. Tietgen i slutningen af 1800-tallet.

Matadorerne følger både historien om de to mænds rivalisering, men det er også historien om, hvordan det danske bankvæsen blev til og skabelsen af det Danmark, vi kender i dag.

Mere om Matadorerne på DR1

De fleste kender rivaliseringen mellem bankdirektørerne Hans Christian Varnæs og Mads Skjern i serien ‘Matador’, men færre kender nok historien om virkelighedens oprindelige bankmatadorer: bankdirektørerne C.F. Tietgen og Isak Glückstadt.

Det råder en ny DR-serie bod på. Her følger vi Tietgens rejse fra en fattig barndom i Odense til, at han manifesterer sig som en af de mægtigste mænd i Danmark, som direktør for Privatbanken.

Han er dog ikke alene med ambitionen om at nå den finansielle top, for direktøren for den konkurrerende bank, Landmandsbanken, Isak Glückstadt, har samme ambitionsniveau. De to mænd indleder årtiers fejde, der kulminerer i et indædt opgør om det finansielle herredømme i København.

‘Matadorerne’ er dog ikke kun historien om to mænds rivalisering. Det er lige så meget historien om, hvordan et egentligt dansk bankvæsen og iværksætterkultur blev til, og hvordan det på godt og ondt var med til at skabe dét Danmark, vi kender i dag.

De medvirker i Matadorerne

Mikael Birkkjær har i serien rollen som bankdirektør C.F. Tietgen og spiller over for Nicolai Dahl Hamilton som Isak Glückstadt. Herudover ses også Jesper Christensen i rollen som ØK’s stifter H. N. Andersen og Martin Greis-Rosenthal som Emil Glückstadt.

Mia Wagner og Johannes Langkilde fungerer som værter igennem de i alt fire programmer. Serien kan ses på DRTV fra søndag den 1. januar 2023 klokken 6.00 og på DR1 klokken 21.00 samme dag og de kommende tre søndage. Serien er på i alt fire afsnit.

Mere om dramadokumentar genren

Serien holder sig så tæt op af det historiske materiale som muligt, men der er dialog, som man af gode grunde ikke kan kende den præcise ordlyd af. For at komme så tæt på virkeligheden som muligt er alle manuskripter, scener og replikker i disse tilfælde dog gennemgået med seriens historiske konsulenter for at sikre, at den fiktive dialog alligevel fremstår så historisk korrekt, som det overhovedet er muligt.

I de tilfælde, hvor der ikke foreligger referat fra en samtale, eksempelvis når C.F. Tietgen er alene med sin kone, Laura C. Tietgen, er dialogen genskabt med et særligt blik på den tone, der findes i brevene mellem dem og den viden, der findes om deres samliv og omgangsform.

Et andet eksempel kan være scenen, hvor C.F. Tietgen og Isak Glückstadt mødes på Tietgens kontor på Børsen. Her kender man de historiske fakta umiddelbart før mødet og de begivenheder, som blev en direkte konsekvens af dette møde. Derudover kender vi til tonen og intentionen hos de to karakterer. Ud fra denne viden, har vi genskabt mødet og siden forelagt ordvekslingen for seriens historikere.

Der er altså visse steder tale om fortolkninger i manuskriptarbejdet.

Danmarkshistorien har områder, hvor historikere er uenige, og for eksempel C.F. Tietgens virke er beskrevet fra mange vinkler gennem de mere end 100 år, der er gået siden hans død. Alle vinkler kan ikke rummes i denne serie, og det er ikke intentionen med serien at fremlægge den endelige sandhed. Historieforståelse er organisk, og vi ser denne serie som DR’s bidrag til at blive klogere på en helt afgørende tid i vores lands tilblivelse.

Derfor vil der også uden tvivl også forekomme uenigheder i forbindelse med denne serie. Dette er uundgåeligt i en genre, hvor man fortolker historien. DR hilser den debat velkommen, da vi tror på, at det er gennem debatten, at vi udvikler os og bliver klogere på historien og os selv som nation.

DR har i denne genre blandt andet tidligere lavet serien om politikeren Jens Otto Krag og skuespilleren Helle Virkners liv.

mandag 2. januar
Ernest & Celestine DR TV
2 jan 2023
06:00

Ernest & Celestine

Serie | Animation Børn
Læs omtale

Poetiske tegnefilm til børn.

Billederne og musikken er helt anderledes end i kommercielle tegnefilm til børn – serien om Ernest & Celestine er en perlerække af små poetiske kunstværker, og historierne er rigtig gode i denne fransk/belgiske serie om bjørnen Ernest og musen Celestine og deres umage men fine venskab.

Alle 26 afsnit i sæson 2 lægges ud til binge mandag 2. januar kl 06:00 i Ramasjang på DRTV.

Forklædt som skoledreng DR TV
2 jan 2023
06:00
Læs omtale

Britisk dokumentar fra 2022.

Han narrede sine lærer og klassekammerater. I 1993 indskriver den 16-årige Brandon Lee sig på Bearsden Academy i Glasgow, Skotland. En mønsterelev, der hjælper mobbeofre og spiller hovedrollen i skolens musical. Lige indtil hans dobbeltliv bliver afsløret. Hør historien om den 31-årige svindler.

Se dokumentaren fra den 2. januar kl 06:00 på DRTV.

Indefra med Anders Agger - Vestre fængsel DR TV
2 jan 2023
06:00
Læs omtale

Dansk dokumentar fra 2023.

Anders Agger har fået adgang til Danmarks største ventesal, Vestre Fængsel i København. Her sidder over 500 varetægtsfængslet i små celler i både måneder og år, uden at være dømt. Familie og indsatte kalder det umenneskeligt. Og midt i det hele skal et underbemandet fængselspersonale forsøge at holde uroen nede og sørge for den menneskelige kontakt.

Se alle afsnit fra den 2. januar kl 06:00 på DRTV.

Museet DR TV
2 jan 2023
06:00

Museet

Dokumentar
Læs omtale

Dansk dokumentar fra 2023.

Kom med bag kulisserne på Statens Museum for Kunst, SMK. SMK kæmper med at lokke besøgende ind på museet, og jagten er sat ind på en ny og stor publikumsbasker.

Se alle afsnit fra den 2. januar kl 06:00 på DRTV.

Nyrup - søn af en udstødt DR TV
2 jan 2023
06:00
Læs omtale

Dansk dokumentar fra 2023.

Poul Nyrup Rasmussens far blev som dreng tvangsanbragt på en åndssvageanstalt i syv år. Hans ophold på øen Livø i Limfjorden blev skæbnesvangert for hans liv og kom til at præge hele familien. Poul fik aldrig talt med sin far om de oplevelser, han havde på Livø. Nu søger han svar på, hvad faren oplevede på øen, og hvad det gjorde ved ham – måske kan han lære noget af fortiden, som han kan bruge i sit nutidige arbejde med psykisk sårbare unge.

Se alle afsnit fra den 2. januar kl 06:00 på DRTV.

Sirius DR TV
2 jan 2023
06:00

Sirius

Dokumentar
Læs omtale

Dansk dokumentar fra 2023.

Kom på slæderejse med Slædepatruljen Sirius i Nordøstgrønland, hvor enorme afstande, storme og temperaturer ned til -50° betyder, at selv den mindste fejl kan have fatale konsekvenser.

Se alle afsnit fra den 2. januar kl 06:00 på DRTV.

The Fall - Sæson 3 DR TV
2 jan 2023
06:00

The Fall – Sæson 3

Serie | Thriller | 8.1 | 2013–2016
Læs omtale

Jamie Dornan spiller familiefar og seriemorder i den veldrejede britiske thrillerserie ’The Fall’, der har Gillian Anderson i rollen som politikvinden, der jager ham.

tirsdag 3. januar
Klassen - Sæson 14 DR TV
3 jan 2023
06:00

Klassen – Sæson 14

Serie | Børn
Læs omtale

Klassen går et nyt år i møde, og det er ikke uden drama. For hvilke hemmeligheder dækker Tobi over? Hvordan slipper eleverne af med den urimelige skoleleder? Og hvordan skal Agnes og Lotus sikre sig, at Klassen, der lige er blevet sat sammen ikke bliver splittet ad igen? Følg med i næste sæson af Klassen!

Se det første afsnit tirsdag d. 3 januar fra kl 06:00 på Ultra på DRTV.

torsdag 5. januar
Løvens Hule 2023 DR TV
5 jan 2023
06:00

Løvens Hule 2023

Reality | Ny Sæson
Læs omtale

Løvens Hule er tilbage med to nye løver, som giver de etablerede løver kamp til stregen om de gode investeringer. Men hvem skal have en investering? Jan, der har løst en af sine hverdagsirritationer, eller Line Lykke og Mille, som benytter data til at drive deres virksomhed. De to nye løvinder
Louise Herping bringer tech-erfaring ind i Løvens hule med sin baggrund som bl.a. medstifter af CLIO, som er landets største platform med digitale læringsmidler til folkeskolen. CLIO blev solgt til Bonnier i 2018. Louise Herping har siden investeret i flere tech-virksomheder, men bruger også tid på bestyrelsesarbejde og mentoring.

Anne Stampe har en baggrund som driftsdirektør i Freeway, inden hun i 2020 stiftede virksomheden Nordic Female Founders sammen med Mia Wagner, hvor de bl.a. investerer i øget diversitet i dansk iværksætteri. Igennem virksomheden har Anne Stampe andele i mere end 10 virksomheder, der opererer både i Danmark og udlandet.

fredag 6. januar
DR1 /// FredagsTamTam - Dont Fortell The Kids  1.1
6 jan 2023
06:00

FredagsTamTam

Underholdning
Læs omtale

FredagsTamTam er den nye tegnefilm-time for hele familien. Indholdet er resultatet af flere års arbejde med helt ny dansk animation på internationalt niveau – blandet med tegnefilm fra andre studier. FredagsTamTam afløser Disney Sjov. Ambitionen er, at ‘Disney Sjov’-erstatningen stadig skal kunne udfylde rollen som samlingspunkt for familien en gang om ugen.

FredagsTamTam – det kan du se

Fra Danmark kommer i første omgang den morsomme og lidt vanvittige Karlas Fantalastiske Klasse og den sjove og spændende Mesterlige Monsterbørn. Den Ustoppelige Gule Yeti er en helt ny finsk serie om en afskyelig snemand, der er mere klodset end farlig, og fra arkivet med klassiske tegnefilm får vi hver gang en af de uopslidelige Tom & Jerry-film.

Du kan streame FredagsTamTam allerede fra kl. 06:00. Det er ny, da ‘Disney Sjov’, af rettighedsårsager, ikke var mulig at streame når som helst. Du kan naturligvis se med fredag kl. 19:00 på DR1.

LOOKING FOR ALASKA Trailer # 2 (NEW 2019) Kristine Froseth, Teen TV Series
6 jan 2023
06:00

Looking for Alaska

Serie | Drama | Seriepremiere | 8.0 | 2019
Læs omtale

Dramaserie baseret på John Greens vildt populære ungdomsroman om teenageren Miles og hans fascination af den smukke, intelligente, sexede og selvdestruktive pige Alaska.

Mabinooz DR TV
6 jan 2023
06:00

Mabinooz

Serie | Børn | Seriepremiere
Læs omtale

Der er dømt seje dansemoves, kærlighed og krimi i DR Ultras nye serie Mabinooz. Da Alba flytter fra storbyen til en lille kedelig by på landet, føles det som det værste, der nogensinde er sket. Men da hun møder Ozzy og finder ud af, at MABINOOZ, en hemmelig dansegruppe med masker, holder til i byen, tager hendes liv en drejning. For kan det værste, der er sket, måske ende med at blive det bedste?

Se de første tre afsnit fra den 6. januar kl 06:00 på Ultra på DRTV.

Lise Nørgaard
6 jan 2023
20:00

DR mindes Lise Nørgaard

Underholdning
Læs omtale

DR1 Kl. 21.25 mandag aften sendes dokumentaren ‘Længe leve Lise’, som er et rørende portræt, der blev lavet af Lise Nørgaard i forbindelse med Lise Nørgaards 100 års fødselsdag.

Desuden mindes ‘Aftenshowet’ Lise Nørgaard fra kl. 19.05.

DR2 Kl. 20.00 mandag aften sendes Matador-afsnittet ‘Hr. Stein’. Netop dette afsnit er udvalgt, fordi det er et af danskernes favorit afsnit, og Lise Nørgaard har skrevet manuskriptet til afsnittet.

På fredag klokken 20.00 vil DR hylde Lise Nørgaard i et mindeshow, der sendes direkte fra Korsbæk på Bakken, hvor Matador-universet er genskabt med bygninger og gader fra TV-serien.

– Lise Nørgaard tegnede i Matador et portræt af danskernes liv og vores lands historie i en periode på over 20 år. En tid som havde kolossal betydning for Danmark som land og for dansk kultur. Matador har uden tvivl gjort mange mennesker bevidste om den tid, som vi i dag står på skuldrene af. Serien er og bliver et sandt mesterværk og takket være Lise Nørgaards helt særegne evne til at skabe fortællinger vil Matador være et samlingspunkt og en fælles reference for os som nation i mange år fremover. Man kan lave “en Maude” og gå i seng i ærgrelse og frustration eller en “Jørgen Varnæs” og forlænge juleferien langt ind i det nye år. Vores sprog er også blevet rigere. Der er uendelig meget at takke Lise Nørgaard for, og vi vil mindes hende med respekt og ære og ikke mindst med et smil, siger DR’s direktør for Kultur, Børn og Unge Henrik Bo Nielsen.

Lørdag klokken 19.50 sendes en nyproduceret mindedokumentar om Lise Nørgaard på DR1 og DRTV, inden ‘Sport 2022’ løber af stablen klokken 21.00.

lørdag 7. januar
Sport 2021 Tina Müller DR
7 jan 2023
21:00

Sport 2022

DR1
Underholdning
Læs omtale

Efter en coronapause vender DR’s sportshow ‘Sport 2022’ tilbage i Jyske Bank Boxen i Herning. Lørdag den 7. januar klokken 21.00 inviterer DR hele Danmark med til ‘Sport 2022’, der hylder sportens stjerner og de største sportspræstationer.

I år får DR Sportens værter Tina Müller og Josefine Høgh følgeskab af Caroline Wozniacki, Danmarks tennisstjerne og bedst rangerede dansker gennem tiderne.

Selv siger Caroline Wozniacki om værtskabet:

– Jeg ser virkelig frem til at være en del sportsshowet og prøve mig selv af som vært for første gang. Det bliver virkelig spændende, og samtidig føler jeg mig meget tryg ved at gøre det sammen med dygtige folk omkring mig som Josefine og Tina.

Og der er masser af fejre ved sportsshowet, for 2022 har været et forrygende dansk sportsår. Tour de France på dansk jord og Jonas Vingegaards gule trøje på podiet i Paris, Viktor Axelsens VM for anden gang, det danske dressurlandsholds VM-sejr på hjemmebane, Holger Runes indtog på verdensranglisten og Anne Marie Rindoms tredje VM-titel i sin bådklasse og meget meget mere.

Underdirektør i DR Nyheder Anders Kern Boje siger:

– Vi glæder os enormt meget til igen at kunne lave sportsshowet live i Herning med deltagelse af både en række af Danmarks største atleter og musiknavne. Og når vi endelig igen kan invitere til fejring af dansk sport, så vil vi gerne gøre det med manér, og derfor er vi mildt sagt begejstrede for, at Caroline Wozniacki har sagt ja til være vært for festen sammen med Tina Müller og Josefine Høgh.

Der er også musikalsk underholdning med Medina, Benjamin Hav & Familien samt Saveus.

Bag showet står DR i samarbejde med MCH, DIF og Team Danmark siden år 2000, og siden 2010 har begivenheden – på nær under corona-pandemien – haft til huse i Jyske Bank Boxen i Herning.

‘Sport 2022’ kan ses live på DR1, og man kan læse mere om billetter til showet her.

mandag 9. januar
Spector: Manden
9 jan 2023
06:00
Læs omtale

Britisk dokumentarserie fra 2021.

Deres veje krydses en skæbnesvanger nat i 2003: Den legendariske musikproducer Phil Spector og skuespilleren Lana Clarkson. Få timer efter de møder hinanden i Los Angeles, bliver politiet tilkaldt. Spector bliver arresteret og anklaget for mord. Han siger, at hun begik selvmord i hans palæ. Den efterfølgende retssag er et mediecirkus. Men hvad er sandheden? Hvem var disse to mennesker? Og skyldes dødsfaldet hans traumatiske barndom?

Se alle afsnit fra den 9. januar kl 06:00 på DRTV.

torsdag 12. januar
​Motor Mille og Børnebanden klarer ærterne DR TV
Læs omtale

Ny sæson i serien, hvor børnene kan selv.

Der er ballade i den lille by – og børnene i byen får skylden og bliver sendt i stuearrest, så de ikke kan komme ud og lege.
Børnebanden og Motor Mille tager på mission for at finde ud af, hvem det i virkeligheden er, der står bag balladen? Og hvorfor nogen prøver at få alle byens børn i stuearrest?

Følg med i den nye sæson af Motor Mille og Børnebanden i Ramasjang på DRTV fra torsdag d. 12. januar kl. 06:00.

fredag 13. januar
Efterglød | Trailer
13 jan 2023
06:10

Længe leve livet

Serie | Drama Norsk | Seriepremiere | 2022–
Læs omtale

Prisvindende dramaserie baseret på serieskaber Atle Knudsens egne erfaringer.

I Længe leve livet (originaltitel Efterglød) møder vi en gruppe venner midt i livet. I centrum står den sprudlende og søde Ester, som fylder 40 år. Hendes fødselsdag tager imidlertid en uventet drejning, da både venner og familie ved et uheld får den triste nyheds, at Ester har fået kræft.

Ester er helt klart den type menneske som alle tror vil leve evigt, og ingen kan forestille sig en verden uden hende.

Esters sygdom påvirker alle omkring hende, hendes tre børn, og hendes mand, den velmenende forsker Arild, som nu tvinges til at tage over som familiens klippe.

Parret og deres nære venner tvinges til at se ind ad og stille spørgsmål ved deres egne liv. Lever de det liv de ønsker? Hver og en må de træffe deres egne valg, som ændrer både deres egne og andres liv.

lørdag 14. januar
Hvorfor snakker vi ikke om mig? - Sæson 2 DR TV
14 jan 2023
06:00
Læs omtale

Dansk satireserie fra 2023.

’Hvorfor snakker vi ikke om mig?’ er tilbage med en ny sæson, og endnu gang griller sketchshowet et samfund fuld af first-world-problems i en verden, der brænder. En overflod af usmageligt indhold på sociale medier, en generation af afhængige SoMe-misbrugere, dårlig opførsel fra opmærksomheds-sultne egoer og selvudnævnte eksperter får alle en tur i satirekværnen. Og så skal vi have et længe ventet gensyn med den overfladiske influencer Alberte My, da vi får lov at følge hende og hendes diametralt anderledes kusine Iben i mockumentary-serien “Alberte My & Iben – vores Story”.

Se alle afsnit fra den 14. januar kl 06:00 på DRTV.

Lise Nørgaard
14 jan 2023
12:10
Læs omtale

Forfatter og journalist Lise Nørgaard bisættes lørdag fra Sankt Pauls Kirke i København. Sognepræst Kathrine Lilleør forestår bisættelsen, som familien har ønsket, at så mange som muligt kan deltage i.

Sådan dækker DR og TV 2 bisættelsen

Hos DR tager Stephanie Surrugue, Sofie Østergaard, Cecilie Nielsen og Adrian Hughes os igennem dagen med start klokken 12.15 på DR1 og DRTV.

Hos TV 2 er det værterne Anne Vig og Dennis Ritter der følger begivenheden sammen med kulturjournalist og anmelder på Berlingske, Jakob Steen Olsen fra 12:10 på TV 2 og TV 2 Play.

Begge kanaler vil mindes Lise Nørgaard sammen med en række af de personlige venner og kolleger, der skal med til bisættelsen.

søndag 15. januar
Hjernevaskeren DR TV
15 jan 2023
06:00

Hjernevaskeren

Dokumentar
Læs omtale

Dansk dokumentar fra 2023.

Yaqoub Ali rejser tilbage til barndommens land, Irak, og mindes sin voldelige opvækst med krig, våben og vold. Da han som 12-årig kommer til Frederikssund, bliver det en kæmpe omvæltning. Gaden og kriminaliteten bliver der, hvor Yaqoub føler sig hjemme og kan få afløb for al sin vrede. Men da han afsoner en voldsdom, laver han en pagt med Allah, der ændrer hans liv.

Se alle afsnit fra den 15. januar kl 06:00 på DRTV.

fredag 20. januar
Stadig ikke død DR TV
20 jan 2023
06:00

Stadig ikke død

Serie | Dansk Drama | Seriepremiere
Læs omtale

Dansk fiktionsserie fra 2023.

Helga vil gerne dø, men alle selvmordsmetoder er åbenbart enormt ubehagelige. Det ser sort ud, indtil hun støder på Ingrid og kommer på sporet af nogle helt særlige piller, der lover den perfekte død.

Serien  har bl.a. Albert Rosin Harson, Laura Bro, Sarah Broberg og Malaika Berenth Mosendane på rollelisten.

Se alle afsnit fra den 20. januar kl. 06:00 på DRTV.

mandag 23. januar
Besat af en drøm DR TV
23 jan 2023
06:00

Besat af en drøm

Dokumentar
Læs omtale

Dansk musikdokumentar fra 2022.

Mads drømmer om et gennembrud, ligesom det, hans kæreste MØ fik. Sangeren har været upcoming musiker i tyve år og tror altid, han er i gang med at skrive et hit. Mød drømmeren og optimisten Mads, der fængsler publikum med bandet Goss og prøver at få tiden til at stå stille. Og som kun har sat drømmen på pause, mens han passede på sin kæreste, da hun gik ned med stress.

Se begge afsnit fra den 23. januar kl 06:00 på DRTV.

onsdag 25. januar
Civilisationernes storhed og fald DR TV
25 jan 2023
06:00
Læs omtale

Britisk dokumentarserie fra 2022.

Vi mennesker har været overalt. Vi har bygget byer, nationer og riger. Men for mere end 3000 år siden led menneskeheden et af historiens største tilbageslag. Blomstrende civilisationer forsvandt inden for en menneskealder, og der skete enorme ødelæggelser. Nu har internationale forskere fundet opsigtsvækkende ny viden om, hvorfor bronzealderen ophørte så brat. Stod klimaforandringer bag?

Se alle afsnit fra den 25. januar kl 06:00 på DRTV.

fredag 27. januar
Mordene på solkysten DR TV
27 jan 2023
06:00

Mordene på solkysten

Serie | Krimi | Ny Sæson
Læs omtale

Finsk krimiserie fra 2022.

På den spanske solkyst findes en ukendt mand myrdet. Manden har en finsk ishockeytatovering på armen. Efterforskeren Hilkka Mäntymäkis fredelige kvalitetstid i Finland bliver afbrudt, da den spanske politikvinde Luisa Salinas beder hende om hjælp.

Se alle afsnit fra den 27. januar kl 06:00 på DRTV.

Takeover - far og mor får magten DR TV
27 jan 2023
06:00
Læs omtale

Fem unge, der drømmer om en forandring i deres liv, har sagt ja til at lade et hold hemmelige eksperter tage magten over deres liv i tre uger. Det, de unge ikke ved, er dog, at der ikke er tale om et hold fremmede eksperter, men nogen, der kender dem rigtig godt: deres forældre.

Nu er spørgsmålet så: Er de irriterende forældreråd stadig irriterende, selvom de kommer fra nogle hemmelige eksperter? Eller ved mor og far i virkeligheden bedst?

Se de første to afsnit fra den 27. januar kl 06:00 på DRTV.

Kilde: DR

I samme kategori

Back to top button
Close

Adblocker registreret

Kære besøgende, DIGITALT.TV er et énmandsforetagende, der er afhængigt af reklameindtægter for at kunne fortsætte driften. Jeg beder dig venligst om at deaktivere din Adblocker på denne side. Uden reklameindtægterne har jeg desværre ikke mulighed for at holde siden kørende. På forhånd tak for din forståelse og støtte. Webredaktør Bo Kjærgaard