Nyt på Apple TV april 2026
April 2026 byder på flere nye premierer og tilbagevendende serier på Apple TV.
Blandt højdepunkterne finder du nye sæsoner af anmelderroste serier som Your Friends & Neighbors og Criminal Record, mens der også er premiere på helt nye titler som Margo’s Got Money Troubles og Widow’s Bay. Derudover lander filmen Outcome med en markant hovedrollebesætning.
Herunder får du det fulde overblik over, hvad der er nyt på Apple TV i april 2026 – inklusive premieredatoer og korte beskrivelser af de enkelte titler.
Apple TV Premierer April 2026
Apple TV har frigivet traileren til sæson 2 af Jon Hamm serien Your Friends & Neighbors, den anmelderroste dramaserie med Jon Hamm i hovedrollen.
Sæsonen består af 10 afsnit og får global premiere fredag den 3. april 2026 med ét afsnit, efterfulgt af ugentlige afsnit frem til 5. juni 2026.
Mere om Your Friends & Neighbors sæson 2 om?
I sæson to dykker Andrew Cooper endnu dybere ned i sin tilværelse som uventet forstadstyv. Men balancen mellem familielivet og hans skjulte kriminelle aktiviteter bliver truet, da en ny nabo flytter ind. Den nye tilstedeværelse risikerer ikke blot at afsløre Andrews hemmeligheder, men også at sætte hele familien i fare.
Sæsonen byder på et nyt ansigt i form af Emmy-nominerede James Marsden. Han slutter sig til de tilbagevendende skuespillere Amanda Peet, Olivia Munn, Hoon Lee, Mark Tallman, Lena Hall, Aimee Carrero, Eunice Bae, Isabel Gravitt og Donovan Colan.
Apple Original Films er klar med den nye mørke komedie “Outcome”, instrueret af Jonah Hill og med Keanu Reeves i hovedrollen.
Filmen får global premiere 10. april 2026 på Apple TV.
Outcome – det handler den om
“Outcome” følger Hollywood-stjernen Reef Hawk, der lever et tilsyneladende perfekt liv – indtil det hele truer med at falde fra hinanden.
Han bliver nemlig afpresset med en mystisk sexvideo, der kan ødelægge både hans image og karriere.
Med hjælp fra sine nærmeste venner Kyle og Xander samt sin kriseadvokat Ira må Reef begive sig ud på en personlig rejse gennem sin egen fortid. Målet er at finde ud af, hvem der står bag afpresningen – og samtidig gøre op med de fejl, han har begået undervejs.
Rejsen udvikler sig til en både kaotisk og selvransagende tur fyldt med nostalgi, erkendelser og konfrontationer, hvor det at se sin fortid i øjnene måske er den eneste måde at redde sin fremtid på.
Apple TV har afsløret premieredato og første kig på Margo’s Got Money Troubles, som globalt får premiere den 15. april 2026. Serien er baseret på Rufi Thorpes bestseller og produceres af A24 med multi-Emmy-vinder David E. Kelley som showrunner.
Serien lanceres med tre afsnit på premieredagen, efterfulgt af nye afsnit hver onsdag frem til 20. maj 2026.
Elle Fanning og Michelle Pfeiffer spiller hovedrollerne og fungerer også som executive producers, mens ensemblet desuden ledes af Nick Offerman, Thaddea Graham og Nicole Kidman — der ligeledes indgår som executive producer.
Hvad handler Margo’s Got Money Troubles om?
Serien beskrives som et modigt, varmt og komisk familiedrama.
Margo (Elle Fanning), en nylig college-dropout og spirende forfatter, står med et nyfødt barn, voksende gæld og færre og færre måder at håndtere sit liv på.
Hun er datter af en tidligere Hooters-server (Michelle Pfeiffer) og en ex-wrestler (Nick Offerman), og serien følger hendes forsøg på at finde en vej frem — både praktisk, følelsesmæssigt og kreativt.
Rollellisten tæller også navne som Marcia Gay Harden, Greg Kinnear, Michael Angarano, Rico Nasty og Lindsey Normington.
Bag serien
Serien produceres for Apple TV af A24. David E. Kelley fungerer som showrunner og manuskriptforfatter samt executive producer sammen med Elle Fanning, Dakota Fanning og Brittany Kahan Ward for Lewellen Pictures. Nicole Kidman og Per Saari er executive producers for Blossom Films.
Flere afsnit instrueres af Dearbhla Walsh, der også er executive producer. Kate Herron og Alice Seabright instruerer yderligere episoder.
Apple TV har offentliggjort et første kig på den længe ventede sæson 2 af krimithrilleren Criminal Record. Serien, der har høstet stor anerkendelse, har Peter Capaldi og Cush Jumbo i hovedrollerne og vender tilbage med nye episoder fra 22. april.
Den nye sæson består af otte afsnit, og første episode får global premiere onsdag den 22. april. Herefter udkommer der et nyt afsnit hver uge frem til den 10. juni.
Criminal Record er skabt af Paul Rutman og er et karakterdrevet krimidrama, der udspiller sig i nutidens London, hvor sandheden ofte er til forhandling.
I sæson 2 bliver rivalerne June Lenker (Cush Jumbo) og Daniel Hegarty (Peter Capaldi) tvunget til at samarbejde, da en ung mand bliver stukket ihjel ved et politisk møde. Efterforskningen udvikler sig hurtigt fra en klassisk mordsag til en undercover-operation, hvor politiet forsøger at forhindre et højreekstremt bombeangreb i hjertet af London.
Velkendte ansigter og nye tilføjelser
Sæsonen genforener Capaldi og Jumbo i rollerne som henholdsvis kriminalinspektør Daniel Hegarty og kriminalassistent June Lenker. Samtidig får serien nye ansigter i form af Dustin Demri-Burns, Luca Pasqualino, Luther Ford, Lyndsey Marshal og Peter Sullivan.
Derudover vender flere kendte skuespillere tilbage, herunder Shaun Dooley, Stephen Campbell Moore og Charlie Creed-Miles.
Apple TV har præsenteret traileren på den nye serie Widow’s Bay, som får global premiere onsdag den 29. april 2026. Serien består af 10 afsnit og lanceres med de første tre afsnit på premieredagen, hvorefter der udkommer ét nyt afsnit hver onsdag frem til 17. juni 2026.
Serien har Emmy-vinderen Matthew Rhys i hovedrollen, og han fungerer samtidig som executive producer.
Hvad handler Widow’s Bay om?
Widow’s Bay foregår på en lille ø 40 kilometer ud for New Englands kyst. Umiddelbart fremstår byen idyllisk, men under overfladen gemmer der sig noget mørkt.
Øens borgmester, Tom Loftis (Matthew Rhys), er desperat efter at genoplive sit pressede lokalsamfund. Øen mangler både stabil mobilforbindelse og Wi-Fi, og de lokale er stærkt overtroiske og overbeviste om, at øen er forbandet. De har ringe respekt for Loftis, som de opfatter som både blød og fej.
Loftis er dog fast besluttet på at skabe en bedre fremtid for sin teenagesøn og gøre øen til et turistmål. Mod alle odds lykkes det – turisterne begynder at komme. Men snart viser det sig, at de gamle historier måske alligevel havde noget på sig. Efter årtiers ro begynder begivenheder, der tidligere virkede utænkelige, at indtræffe.
Månedens øvrige igangværende serier med ugentlige episoder
Apple TV+ har afsløret premieredatoen og det første billede fra den tredje sæson af den Emmy-nominerede komedieserie Shrinking. Serien vender tilbage onsdag den 28. januar 2026 efterfulgt af ét nyt afsnit hver onsdag frem til den 8. april 2026.
I hovedrollerne ses Jason Segel og Harrison Ford, flankeret af Christa Miller, Jessica Williams, Luke Tennie, Michael Urie, Lukita Maxwell og Ted McGinley. Serien er skabt af Bill Lawrence og Brett Goldstein – begge Emmy-vindere – sammen med Segel selv.
Udover hovedensemblet vender gæstestjerner Brett Goldstein, Damon Wayans Jr., Wendie Malick og Cobie Smulders tilbage. Blandt de nye navne på rollelisten er Jeff Daniels og den prisvindende skuespiller Michael J. Fox, som tilslutter sig serien i nøgleroller.
Shrinking – det handler den om
Shrinking følger terapeuten Jimmy Laird (Segel), der kæmper med sorg og begynder at bryde alle professionelle regler ved at sige præcis, hvad han mener til sine klienter. Hans nye, ærlige tilgang får uforudsete konsekvenser – ikke bare for dem, men også for ham selv.
I tredje sæson fortsætter serien med at udforske de komiske og rørende sider af at håndtere livets største udfordringer, venskab og forandring.
Apple TV+ har offentliggjort traileren fra den meget ventede sæson 2 af The Last Thing He Told Me. Serien har Jennifer Garner som både stjerne og executive producer, og vender tilbage med Angourie Rice, David Morse og Nikolaj Coster-Waldau samt nye tilføjelser som Judy Greer og Rita Wilson.
Den anden sæson, baseret på The First Time I Saw Him New York Times-bestseller (opfølger til The Last Thing He Told Me) af Laura Daves, består af otte afsnit. Sæsonen får global premiere fredag den 20. februar 2026 med første afsnit, hvorefter der udkommer ét nyt afsnit hver fredag frem til sæsonfinalen den 10. april.
Handling – sæson 2
Efter fem år på flugt vender Owen (Coster-Waldau) tilbage, og Hannah (Garner) samt hendes stedatter Bailey (Rice) må kæmpe for at samle familien, inden fortiden indhenter dem.
Sæsonen byder også på nye og tilbagevendende skuespillere som Augusto Aguilera, Josh Hamilton, Nick Hargrove, Michael Galante, John Noble, Michael Hyatt og Luke Kirby.
Apple TV+ har løftet sløret for første kig på Monarch: Legacy of Monsters sæson 2, den næste del i det populære Monsterverse-univers. Serien vender tilbage den 27. februar 2026 og får denne gang selskab af flere nye trusler, nye hemmeligheder og et gensyn med ikoniske steder som Kong’s Skull Island. I hovedrollerne ses blandt andre Kurt Russell, Wyatt Russell, Anna Sawai, Kiersey Clemons, Ren Watabe, Mari Yamamoto, Joe Tippett og Anders Holm.
Hvad handler Monarch: Legacy of Monsters sæson 2 om?
Den nye sæson tager tråden op der, hvor første sæson slap, med Monarch og resten af verden i dyb fare. Fortiden kaster lange skygger, og gamle sandheder driver vores helte — og skurke — tilbage til Skull Island, hvor nye mysterier venter. Samtidig introduceres en ukendt landsby, hvor en mytisk Titan rejser sig fra havet og sætter gang i begivenheder, der truer verdens fremtid.
Fortidens spor og nye Titan-trusler
Sæson 2 udforsker de efterdønninger, tidligere beslutninger har skabt, og blander historier på tværs af tidslinjer og familiebånd. Konfliktlinjerne mellem venner, familie og fjender udviskes, mens en potentiel Titan-katastrofe nærmer sig.
Bag serien
Serien kommer fra Legendary Television og er executive produceret af Joby Harold og Tory Tunnell fra Safehouse Pictures, sammen med Chris Black, Jen Roskind, Matt Shakman og Lawrence Trilling, der også instruerer fire episoder. Andrew Colville bidrager som executive producer og manuskriptforfatter på to episoder. Chris Black fungerer som showrunner på sæson 2.
Toho Co., Ltd., som ejer Godzilla-figuren, er også involveret som executive producers gennem Hiro Matsuoka og Takemasa Arita. Monarch: Legacy of Monsters udspringer af den langvarige relation mellem Toho og Legendary, der har bragt Monsterverse-franchisen til live gennem både film og tv-serier.
Hvornår kan man streame Monarch: Legacy of Monsters sæson 2?
Sæson 2 får global premiere på Apple TV+ fredag den 27. februar 2026 med det første afsnit. Herefter udkommer et nyt afsnit hver fredag frem til 1. maj 2026.
Apple TV har løftet sløret for Imperfect Women, en ny psykologisk thriller med Elisabeth Moss og Kerry Washington i hovedrollerne. Begge fungerer også som executive producers på serien, der er skabt for tv af Annie Weisman, som samtidig er showrunner.
Serien består af otte afsnit og lanceres med de to første afsnit, hvorefter der udkommer et nyt afsnit hver uge.
Hvad handler Imperfect Women om?
Imperfect Women er baseret på romanen af Araminta Hall og kredser om en forbrydelse, der splitter livet for tre kvinder, som har været tætte venner gennem årtier.
Serien udforsker temaer som skyld og gengældelse, kærlighed og forræderi – samt de kompromiser, mennesker indgår, og som kan ændre livet for altid. I takt med at efterforskningen skrider frem, begynder sandheden også at krakelere, og det står klart, at selv de tætteste venskaber ikke nødvendigvis er, hvad de giver sig ud for at være.
Apple TV har offentliggjort traileren til sæson 5 af den anmelderroste rumserie For All Mankind. Den nye sæson får global premiere fredag den 27. marts på Apple TV+.
Den femte sæson består af 10 episoder, hvor første afsnit udkommer på premieredagen, hvorefter der kommer én ny episode hver fredag frem til 29. maj.
Mars-kolonien vokser – men konflikterne også
Sæson 5 tager fat i årene efter det dramatiske Goldilocks-asteroidekup. Happy Valley er nu vokset til en blomstrende koloni med tusindvis af indbyggere og fungerer som base for nye missioner, der skal føre menneskeheden endnu længere ud i solsystemet.
Men udviklingen har en pris. Jordens nationer kræver nu lov og orden på Mars, hvilket skaber stigende spændinger mellem dem, der lever på den røde planet, og deres tidligere hjem på Jorden. Det lægger op til politiske, personlige og interplanetariske konflikter i seriens hidtil mest ambitiøse sæson.
Følgende skuespillere vender tilbage i sæson 5:
- Joel Kinnaman
- Toby Kebbell
- Edi Gathegi
- Cynthy Wu
- Coral Peña
- Wrenn Schmidt
Samtidig introduceres nye faste roller, herunder:
- Mireille Enos (The Killing, Hanna)
- Costa Ronin (The Americans, Homeland)
- Sean Kaufman (The Summer I Turned Pretty)
- Ruby Cruz (Bottoms)
- Ines Asserson (Royalteen)
Bemærk at vores system kun kan vise ugentlige serier, hvor vi kender antallet af episoder / slut dato. Visse tv-serier vises ikke fast hver uge, men holder pause af og til.















