TV-Nyt

Nyt DR1-magasin om mad og sundhed

Madmagasinet Bitz & FriskHvordan limer man en skinke sammen? Hvorfor kan en hamburgerryg holde sig i to måneder? Hvor kommer vores rejer fra – og er der andet end rejer i posen? Hvorfor putter man gummi i sovs – og er det usundt?

Spørgsmålene står i kø, når det gælder vores fødevarer. I ’Madmagasinet Bitz & Frisk’ guider ernæringsekspert Christian Bitz og journalist Mette Frisk seerne gennem den jungle af myter og fakta, der omgiver vores fødevarer og giver svar på, hvordan de påvirker vores sundhedstilstand. Magasinet vil bidrage med viden og perspektivering i den ofte ophedede og følelsesladede debat om fødevarer og sundhed.

Magasinet bliver fast del af nyhedstimen på DR1 med premiere den 13. august.

– Vi vil sætte en ære i at være nysgerrige og fordomsfri i vores tilgang til fødevarerne. Formålet med magasinet er ikke at sætte standarder for, hvad der er rigtig og forkert mad, men at oversætte varedeklarationerne, så folk ved, hvad de putter i munden, siger Mette Frisk.

Om Mette Frisk

Mette Frisk har været ansat som journalist i DR i 10 år og har især beskæftiget sig med undersøgende journalistik for programmer som TV-Avisen, Søndagsmagasinet og Kontant samt en række dokumentarprogrammer. Hun har tidligere prøvet kræfter med værtsrollen i dokumentarserien ’Testen’ og har senest været radiovært på P1 Morgen og P1 Debat.

Om Christian Bitz                                                                

Christian Bitz er uddannet cand. scient. i human ernæring. Han er tidligere forskningschef på Herlev Hospital og er forfatter til flere bøger om sundhed. Bitz er en af Danmarks flittigste foredragsholdere og har gennem flere år været fast ernæringsekspert på TV2 og klummeskribent i Berlingske og iForm.

Kilde: DR

I samme kategori

Back to top button
Close

Adblocker registreret

Kære besøgende, DIGITALT.TV er et énmandsforetagende, der er afhængigt af reklameindtægter for at kunne fortsætte driften. Jeg beder dig venligst om at deaktivere din Adblocker på denne side. Uden reklameindtægterne har jeg desværre ikke mulighed for at holde siden kørende. På forhånd tak for din forståelse og støtte. Webredaktør Bo Kjærgaard