Nye trådløse MultiRoom-højtalere s-Living One og Three fra JAYS
Den svenske producent JAYS, der udvikler både livsstils- og lydprodukter udvider nu sin portefølje af højttalere med to nye trådløse MultiRoom højttalere, s-Living-serien.
S-Living-serien beskrives som ægte Hi-Fi-højttalere, designet til at kunne integreres i dit moderne hjem, fyldt med de nyeste teknologier. Fuldt kompatibel med dit smart home og med moderne streamingtjenester.
S-Living-højttalerne er et resultat af fusionen mellem Clint og JAYS, som fandt sted tidligere på året. Højttalerne i s-Living-serien er certificerede til de mest populære og moderne streamingprotokoller, såsom GoogleCast, AirPlay 2 og Spotify Connect. Der er dog ikke indbygget mikrofon.
De første produkter, der lanceres i s-Living-serien er s-Living One og Three, og de kommer begge med et touch-panel med features, der gør dem nemme at betjene i det daglige.
S-Living One beskrives i pressemeddelelsen som en elegant, kompakt MultiRoom-højttaler lavet til de mindre og mellemstore værelser såsom køkkenet eller soveværelset.
S-Living Three skulle være en kraftfuld stereohøjttaler, der er skabt til at fylde større rum, såsom din stue.
Pris og tilgængelighed
S-Living One og Three fås i farverne “concrete white” og “graphite black”. De vil være tilgængelige i butikkerne omkring december. For mere information, se https://www.jaysheadphones.com/speakers/home
S-Living One fås til en vejledende pris på DKK 1.999,-
S-Living Three fås til en vejledende pris på DKK 2.799,-