Nye svenske Viaplay Originals på vej i 2023
Martina Haags to succesfulde bøger, ’Der er noget som ikke stemmer’ og ’Livet går så hurtigt. Og så langsomt,’ bliver samlet til én spillefilm på Viaplay.
Filmen følger karakteren Petra i to stadier i livet; som 50-årig, hvor hun gennemlever sin skilsmisse, og som 15-årig i 1980’erne, hvor hun forsøger at tackle sine forældres separation. Filmen ’Det er noget som ikke stemmer’ har forventet premiere på Viaplay næste år og bliver samtidig Martina Haags instruktørdebut. Hun har skrevet manuskriptet til filmen i samarbejde med Peter Arrhenius.
– Efter at have skrevet manuskripter til flere film, føles det som et naturligt skridt at bruge mine erfaringer til at instruere min første spillefilm. Og ’Der er noget som ikke stemmer’ var et oplagt valg at starte med, fordi bøgerne er så ekstremt vigtige for mig, siger Martina Haag.
Rollen som Petra deles af Alexandra Rapaport og Ella Hammarsten Liedberg.
– Det her er et drømmeprojekt. Jeg læste bogen, og det rystede mig, hvor meget jeg kunne identificere mig med den, siger Alexandra Rapaport.
Optagelserne er netop skudt i gang i Stockholm, og hun glæder sig til at dele rollen med Ella Hammarsten Liedberg.
– Det bliver spændende at finde et fælles kropssprog. Vi er den samme person i forskellige aldre. Vi vil gerne visualisere, at man bærer sine oplevelser med sig gennem livet, siger Alexandra Rapaport.
Filmen er Ella Hammarsten Liedberg spillefilmsdebut.
– Det bliver min første hovedrolle, hvilket selvfølgelig føles meget spændende. Rollen som unge Petra bliver en fantastisk tidsrejse, hvor jeg får mulighed for at leve i firserne, siger Ella Hammarsten Liedberg.
Derudover spiller Shanti Roney (kendt fra Lars von Triers ’Nymphomaniac’) Petras mand.
– Martina Haag har ‘Der er noget som ikke stemmer’ til mere end blot en personlig fortælling, det er en universel historie, som jeg tror vil påvirke mange mennesker, siger Shanti Roney.
Bøgerne ’Der er noget som ikke stemmer’ og ’Livet går så stærkt. Og så langsomt’ udkom i henholdsvis 2015 og 2017 og har solgt næsten en halv million eksemplarer.
– Vores næste store filmsatsning vil skabe genklang hos publikum i Sverige, Norden og internationalt – faktisk hos alle, der nogensinde har elsket eller er blevet elsket. Vi har samlet et hold i verdensklasse til at fortælle denne denne øjeblikkeligt genkendelige historie gennem en usædvanlig fortællestruktur. Viaplay bliver ved med at adskille os med vores investering i unikke streamingoplevelser, siger Filippa Wallestam, EVP & Chief Content Officer hos Viaplay Group.
’Der er noget som ikke stemmer’ er instrueret af Martina Haag, som også har skrevet manuskriptet sammen med Peter Arrhenius. Filmen er produceret af Calle Jansson på Bigster. Executive producers hos Viaplay er Sara Askelöf og Helena Larand.
’Det kunne have været os’ skildrer et mørkt kapitel i svensk historie
’Det kunne have været os’ giver et historisk tilbageblik på, hvordan mennesker med funktionsnedsættelse er blevet behandlet i Sverige gennem – og fortælles af Emma Örtlund og Ida Johansson, to veninder, der begge er født med funktionsnedsættelse. Sammen med deres mentor Pär Johansson rejser de rundt i Sverige og møder pårørende, eksperter og forskere. Filmen har eksklusiv premiere på Viaplay næste år.
Filmen er instrueret af Björn Tjärnberg, som også har skrevet manuskriptet sammen med Rebecca Brander.
– Vi havde den ære at møde Emma og Ida under optagelserne til Viaplay-filmen ’Catwalk,’ og siden har verden ikke været den samme. Den er blevet nemmere, sværere – og mere glitrende. Vi vil ikke dømme de mennesker, der levede før, men i stedet rette blikket mod nutiden og vores eget moderne menneskesyn, siger manuskriptforfatter Rebecca Brander.
– Da vi begyndte at undersøge, hvordan livet har været for mennesker med funktionsnedsættelser gennem tiderne, udviklede der sig en virkelighed, der var mørkere, end vi nogensinde kunne have forestillet os, siger instruktør Björn Tjärnberg.
Undervejs i filmen leger Emma og Ida med tanken “det kunne have været os,” men de dvæler ikke ved den. De lever i nuet.
– ’Det kunne have været os’ er en følelsesmæssig rutsjebane. Selvom filmen nogle steder er meget mørk, er der også glimt af håb og glæde. Vi er så utrolig stolte over at kunne uddybe vores kendskab til Ida, Emma og deres venner, og jeg tror, at denne film vil sætte tankerne i gang hos vores seere, siger Filippa Wallestam, EVP Chief Content Officer hos Nordic Entertainment Group.