Branche-Nyt

Nye Samsung TV på CES 2015

Samsung har netop præsenteret deres nye 2015 modeller på CES i Las Vegas.

Samsung SUHD JS9500
Samsung SUHD JS9500

 

2015 bliver ifølge Samsung selv året, hvor de sætter en helt ny standard for førsteklasses TV-kiggeri. Med miljøvenlig nanokrystal-teknologi, også kaldet Quantum Dot, og smartere billedbehandling skal Samsung SUHD-TV forbedre tv-oplevelsen. Samsung SUHD-TV analyserer billedets lysstyrke for at mindske unødigt energiforbrug, samtidig med at teknologien øger kontrasten. Således opnås en dybere sort og bedre kontrastniveau.

Samsung SUHD lover seeren op til 64 gange bedre farvegengivelse end et konventionelt TV. SUHD er som Samsungs resterende TV-modeller fra 2015 baseret på Samsungs eget styresystem, Tizen, og TV’et er smart nok til at kunne opskalere både HD- og full-HD-indhold til SUHD-opløsning.

Samsungs nye SUHD kommer i tre modeller: JS9500, JS9000 og JS8500 i størrelser fra 48 til 88 tommer. Alle TV har det revolutionerende buede design og en stilren ramme som gør TV’et til et lille kunstværk i sig selv.

Samsung Smart TV med operativsystemet Tizen

Forenklet navigation, nedskaleret interface, integreret underholdning såsom spil og film samt flere muligheder end nogensinde før. Det er de store nyheder Samsung lover, når de tager Smart TV til næste niveau med 2015’s nye line-up af Smart TV.

En væsentlig forskel i forhold til tidligere år er, at Smart Hub nu vises på en enkelt side. Det vil være lettere at navigere mellem apps, og streaming-tjenester og andet indhold er nu mere tilgængeligt end nogensinde før. For eksempel vises anbefalinger skræddersyet til dig, eller de serier som du senest har set. Desuden er muligheden for at synkronisere andre enheder med TV’et blevet yderligere udviklet. Med WiFi Direct er det nemt at dele indhold fra en smartphone til dit TV, eller omvendt, med et enkelt klik. Fjernsynet er endda så smart, at det på egen hånd leder efter tilgængelige Samsung-mobiler i nærheden.

Alle Smart TV-modeller, der lanceres i 2015, er baseret på OS Tizen.

Kilde: Samsung presse

I samme kategori

Back to top button