Nye Pengene på bordet må vente, Arvingerne for stærke
Egentlig var det meningen at Claus Elming skulle have været vendt tilbage med seks nye afsnit af quizzen ‘Pengene på bordet’ i søndags. Men på grund af EM-finalen kom quizzen i klemme tidsmæssigt og blev erstattet af en genudsendelse.
Det bliver dog også gentaget de kommende søndage for Arvingerne sidder fuldstændigt på sendetiden fra 20:00-21:00. – Det er fuldstændig rigtigt, at vi har skiftet en ny omgang af ‘Pengene på bordet’ ud med genudsendelser, bekræfter TV2´s kanalchef, Lotte Køhler Lindegaard overfor BT.
– Lige nu går dramaserierne på både TV2 og DR1 så godt, at det er spild af gode, nye programmer at lægge dem overfor. Vi vil hellere reservere de nye programmer til de mange uger, hvor TV2´s seere virkelig kan få glæde af dem, fortsætter hun.
Også Claus Elming er tilfreds med beslutningen. Alle de nye afsnit er allerede optaget, Claus Elming drager snart til vinter-OL i Sochi i Rusland, hvor han slutter sig til TV2´s store OL-team som all-round-vært og reporter.
Kilde: BT