Nye dokumentarer, reality og underholdning på streaming i marts 2026
Dokumentar, Underholdning eller reality i marts?
Der er sæson start på en række programmer her i marts, hvor du får en ny omgang Kender du Typen og Sommerdrømme samt LOL: Den der ler sidst.
Det er prisuddelingstid med både Actor Awards på Netflix og The Oscars på TV 2 Play.
⬇ Tjek hele månedsguiden med det nye indhold herunder.
Dokumentarer, underholdning og reality på streaming i marts 2026
Amerikansk dokumentarserie fra 2025.
I 2023 inviterer Erin Patterson sin svigerfamilie til frokost og serverer den klassiske ret beef Wellington. Men måltidet udvikler sig katastrofalt. Begge svigerforældre og hendes svigerinde dør, mens svigerindens mand ligger i koma i flere uger, men overlever. Hvad skete der egentlig i køkkenet? Vidste Patterson, at retten var tilsat dødbringende grønne fluesvampe?
Forholdet mellem far og søn er i forandring. Sønnerne higer efter en dybere følelsesmæssig relation, men mange fædre har ikke lært at snakke følelser på det niveau, som sønnerne og samfundet nu kræver.
Det kigger en ny programserie på DRTV nærmere på.
- Jens Konrad og hans far, Sigurd Barrett.
Jens Konrad er vokset op på landevejen med sin far, der optrådte over hele landet. Det gav et liv fyldt med sjove oplevelser – men også kaos og fravær. Nu søger Jens Konrad svar på, om de kan skabe en mere balanceret relation.
- Victor og hans far, Michelin-kokken Francis Cardenau.
Far og søn arbejder side om side i familievirksomheden, men Victor ønsker en relation, der ikke kun handler om arbejde og forventninger. Spørgsmålet er, hvordan man ændrer dynamikken uden at miste hinanden.
- Musicalskuespiller og Dansk Melodi Grand Prix-vinder Søren Torpegaard Lund og hans far, Morten Lund.
Søren drømmer om at kunne dele følelser med sin far, som til gengæld helst vil vise sin kærlighed gennem praktiske handlinger. Deres vej mod større forståelse er både rørende og genkendelig.
- Rapperen Zaman “ZK” Kilic og hans far, Atila Kilic.
ZK står midt i en lovende karriere, men hans far frygter den verden, musikbranchen repræsenterer – især når en hård fortid stadig kaster skygger og spørgsmålet er om tilliden genopbygges?
Undervejs i serien konfronterer sønnerne deres fædre med gamle konflikter, ubesvarede spørgsmål og uudtalte savn. Fædrene reagerer forskelligt – nogle åbner op, andre kæmper med det. Men alle forsøger at finde nye måder at møde hinanden på.
Serien viser de små, genkendelige øjeblikke: en far, der bliver rørt til sin søns premiere, en misforståelse der endelig bliver forklaret, eller modet til at sige “jeg savnede dig, da jeg var barn”. Den viser samtidig, hvor universelle – og samtidig komplekse – relationerne mellem fædre og sønner kan være.
Uanset alder, baggrund eller livssituation står både fædre og sønner ofte med de samme spørgsmål: Hvordan taler vi om det svære? Hvordan finder vi hinanden på ny?
Netop derfor er ’Fars dreng’ en vigtig fortælling for P3 x TV, fortæller redaktør på programmet Julie Duel:
– Relationen mellem fædre og sønner er en af de mest betydningsfulde – men også en af dem, vi taler mindst om. ’Fars dreng’ giver ærligt indblik i, hvor svært det kan være at finde hinanden på tværs af generationer, og hvor meget der er på spil, når man prøver. Serien viser både sårbarheden, styrken og kærligheden i at tage de samtaler, man ellers har undgået. Jeg tror, mange vil kunne spejle sig i det – uanset om man er far, søn eller noget midt imellem.
Andreas Odbjerg har fået sit eget musikprogram, hvor det er ham der sætter rammerne og bestemmer hvad der skal ske. Med sig har Odbjerg et popmanifest på 10 punkter, som de skal læne sig opad i processen. Manifestet er hans bud på, hvad der kendetegner en sang med potentiale til at nå ud til mange. Målet er ikke at ændre, hvem artisterne er som kunstnere, men at give dem forudsætningerne for at skrive musik med en anden bredde og folkelighed, end de hidtil har gjort.
Artisterne tæller Mathias Ranch, Brimheim, Luna Ersahin og Michael Rexen, som alle er i gang med deres musikalske karriere, men ikke for alvor er trådt ud til det store, brede publikum.
I hvert program sætter Andreas én af de fire artister sammen med nogle af Danmarks dygtigste session- sangskrivere, som han tror kan hjælpe med at indfri artistens potentiale.
I et hus på Teaterøen i København skal de hen over to dage sammen forsøge at skrive en popsang, som skal ende ud i en live-performance. Andreas indgår selv på sangskriverholdet, og forsøger med alle midler at hjælpe skabelsesprocessen og det nye musikalske samarbejde på vej.
– Musik er relationer og oplevelser, som er med til at styrke vores fællesskab på tværs af forskelle. Derfor er ambitionen med programmet ikke kun at formidle musikken, men også at give et unikt indblik i den kreative og ofte sårbare proces, det er, når man skaber musik, siger Erik Struve Hansen, chef for DR’s ’Bred Kultur og Fakta’ og fortsætter:
– Derudover har vi ønsket at gå nye veje i måden at lave TV på, og derfor brugt nye og originale greb i formidlingen. Jeg håber, at man vil opleve både at blive udfordret og overrasket, når man ser programmet.
Sæt kryds i kalenderen: The 32nd Annual Actor Awards, præsenteret af SAG-AFTRA (Screen Actors Guild – American Federation of Radio and Television Artists), bliver sendt live søndag den 1. marts 2026. Prisuddelingen kan streames på Netflix fra kl. 02.00 natten til mandag dansk tid.
Blandt årets nominerede finder man navne som Michael B. Jordan, Ariana Grande, Jacob Elordi, Jean Smart, Seth Rogen og Jenna Ortega. Skuespillerne bag årets største film og serier samles her for at hædre hinandens præstationer. Nomineringerne blev præsenteret af Janelle James (Abbott Elementary) og Connor Storrie (Heated Rivalry).
Actor Awards er den eneste tv-transmitterede prisuddeling, der udelukkende hædrer skuespillere inden for film og tv. Vinderne kåres af SAG-AFTRAs mere end 160.000 medlemmer, hvilket gør prisuddelingen til den med den største stemmeberettigede forsamling i awards-sæsonen. Prisen – statuetten The Actor – har været blandt branchens mest eftertragtede hædersbevisninger siden debutten i 1995.
I år vil Harrison Ford modtage SAG-AFTRAs højeste hæder, Life Achievement Award, som gives til en person, der har styrket skuespillerfagets omdømme og udvist humanitært engagement.
“Jeg er dybt beæret over at blive valgt som årets modtager,” udtaler Ford og tilføjer, at anerkendelsen fra kolleger betyder særligt meget for ham.
Ved sidste års prisuddeling var det Kristen Bell, der var vært, mens Jane Fonda modtog Life Achievement Award. 2026-showet markerer tredje år i træk, at Actor Awards streames live på Netflix som led i et flerårigt eksklusivt samarbejde mellem streamingtjenesten og SAG-AFTRA.
Nedenfor kan du se den fulde liste over nomineringerne til Actor Awards 2026.
Film Nominations
Outstanding Performance by a Cast in a Motion Picture
Frankenstein
Hamnet
Marty Supreme
One Battle After Another
Sinners
Outstanding Performance by a Female Actor in a Leading Role
Jessie Buckley, Hamnet
Rose Byrne, If I Had Legs I’d Kick You
Kate Hudson, Song Sung Blue
Chase Infiniti, One Battle After Another
Emma Stone, Bugonia
Outstanding Performance by a Male Actor in a Leading Role
Timothée Chalamet, Marty Supreme
Leonardo DiCaprio, One Battle After Another
Ethan Hawke, Blue Moon
Michael B. Jordan, Sinners
Jesse Plemons, Bugonia
Outstanding Performance by a Female Actor in a Supporting Role
Odessa A’zion, Marty Supreme
Ariana Grande, Wicked: For Good
Amy Madigan, Weapons
Wunmi Mosaku, Sinners
Teyana Taylor, One Battle After Another
Outstanding Performance by a Male Actor in a Supporting Role
Miles Caton, Sinners
Benicio del Toro, One Battle After Another
Jacob Elordi, Frankenstein
Paul Mescal, Hamnet
Sean Penn, One Battle After Another
Stunt Ensemble in a Motion Picture
F1
Frankenstein
Mission: Impossible – The Final Reckoning
One Battle After Another
Sinners
Series Nominations
Outstanding Performance by an Ensemble in a Drama Series
The Diplomat
Landman
The Pitt
Severance
The White Lotus
Outstanding Performance by a Female Actor in a Drama Series
Britt Lower, Severance
Parker Posey, The White Lotus
Keri Russell, The Diplomat
Rhea Seehorn, Pluribus
Aimee Lou Wood, The White Lotus
Outstanding Performance by a Male Actor in a Drama Series
Sterling K. Brown, Paradise
Billy Crudup, The Morning Show
Walton Goggins, The White Lotus
Gary Oldman, Slow Horses
Noah Wyle, The Pitt
Outstanding Performance by an Ensemble in a Comedy Series
Abbott Elementary
The Bear
Hacks
Only Murders in the Building
The Studio
Outstanding Performance by a Female Actor in a Comedy Series
Kathryn Hahn, The Studio
Catherine O’Hara, The Studio
Jenna Ortega, Wednesday
Jean Smart, Hacks
Kristen Wiig, Palm Royale
Outstanding Performance by a Male Actor in a Comedy Series
Ike Barinholtz, The Studio
Adam Brody, Nobody Wants This
Ted Danson, A Man on the Inside
Seth Rogen, The Studio
Martin Short, Only Murders in the Building
Outstanding Performance by a Female Actor in a Television Movie or Limited Series
Claire Danes, The Beast in Me
Erin Doherty, Adolescence
Sarah Snook, All Her Fault
Christine Tremarco, Adolescence
Michelle Williams, Dying for Sex
Outstanding Performance by a Male Actor in a Television Movie or Limited Series
Jason Bateman, Black Rabbit
Owen Cooper, Adolescence
Stephen Graham, Adolescence
Charlie Hunnam, Monster: The Ed Gein Story
Matthew Rhys, The Beast in Me
Outstanding Performance by a Stunt Ensemble in a Television Series
Andor
Landman
The Last of Us
Squid Game
Stranger Things
Forestil dig at børste tænder på dine børn 85.000 gange eller at slæbe 60 liter mælk hjem hver uge – at være i tvivl om dit barns alder eller at overse, at der mangler et barn ved middagsbordet. Det er hverdagsudfordringer for familierne i ‘Megafamilierne‘.
I reportageserien følger vi fire danske familier med mellem syv og 13 børn. De inviterer seerne helt tæt på en hverdag fyldt med kærlighed, kaos, logistik og kompromiser, men også grin, sammenhold og stærke familiebånd. Vi er med, når madpakker smøres i stakkevis, gymnastikposer pakkes, og når karriere, økonomi, legeaftaler, fødselsdage, forkølelser og parforhold skal gå op i en hverdag med samme antal timer som hos alle andre familier.
For hvordan prioriterer man tiden, når børnene er mange? Hvordan giver man plads til ni individuelle personligheder? Og hvordan får man elleve mennesker ind i en campingvogn? ‘Megafamilierne’ skildrer et familieliv ud over det sædvanlige, hvor der er utroligt mange hænder at holde, mange tårer at tørre bort og uendelige mængder af kærlighed.
De fire Megafamilier
Gitte og Jesper, 13 børn, Sønderjylland

I Sønderjylland har Gitte (50) og Jesper (54) skabt en struktureret hverdag med 13 børn, hvoraf ni bor hjemme. Økonomien er stram, men stabil, og sammenholdet er centralt. En af familiens vigtigste prioriteter er at rejse på campingferie seks uger hver sommer.
Anna og Søren, 7 børn, Østjylland

Anna (40) og Søren (41) bor i Østjylland med deres syv børn, og de arbejder som selvstændige i eget firma. De lever et klassisk parcelhus-liv, der ofte er udfordret af store gør-det-selv-projekter i takt med, at der mangler værelser til de mange børn.
Helle og Mikkel, 9 børn, Midtsjælland

På Midtsjælland lever Helle (50) og Mikkel (54) et overskudsagtigt familieliv med otte sammenbragte børn, et fælles barn og et barnebarn. Men der er opbrud, og familien skal redefineres, for hvordan holder man samling på flokken, når flere og flere børn flytter hjemmefra?
Margit og Simon, 7 børn, Bornholm

Margit (42) og Simon (42) bor med deres syv børn på en gård på Bornholm, som de har knoklet med at sætte i stand. De er delvis selvforsynende, fordi de sparer mange penge ved at dyrke deres egne afgrøder, og familiens værdier er faste og kristne.
Eske Willerslev kaster sig ud i et af verdens mest ambitiøse DNA-projekter og åbner et nyt vindue til menneskeheden. Undervejs dukker spørgsmål op, der rammer ham selv.
‘Human Race – jagten på livets store gåde’ giver et sjældent og intenst indblik i jagten på vores fælles historie og i den personlige fortælling bag forskeren. Følg Eskes projekt på TV 2 Play og TV 2 tirsdag 3. marts.
Anne Glad Wagner og Jacob Holst Mouritzen forsøger igen at gætte hvem vi er på besøg hos, når Kender Du Typen? er tilbage med en ny sæson på DR1 og DRTV fra 4. marts.
I sæsonens første program
Hos hvem ringer fans på døren flere gange om ugen? Og hvem bruger infrarødt lys og “cold plunging” til at holde sundheden ved lige? Det skal livsstilseksperterne Anne Glad Wagner og Jacob Holst Mouritzen forsøge at gætte, når Kender Du Typen? besøger en villa i Rødovre.
Den politiske debat får ofte kritik for at være præget af konflikt frem for reel samtale. Nu lancerer TV 2 Danmark et nyt format, der skal tilføre mere fordybelse og dialog midt i valgkampens højintense tempo.
Med Højskolen – 24 timer. 12 partiledere. En samtale om Danmark har alle 12 partiledere sagt ja til at deltage i et anderledes debatformat, hvor samtalen er i centrum.
Programmet er optaget en uge inden valgudskrivelsen, hvor partilederne var samlet i 24 timer på Ryslinge Højskole. Det ophold er blevet til i alt fire programmer.
Første afsnit har premiere på TV 2 Play onsdag kl. 06.00 og sendes samme dag på TV 2 kl. 20.00.
Højskolen på TV 2
Med højskolen som ramme mødes partilederne i skiftende konstellationer: firemandsgrupper, én-til-én-dueller og samtaler med programmets vært, Natasja Crone. Opholdet rundes af med en fælles samtale om visionerne for Danmark.
Ifølge TV 2’s programdirektør Dorthe Thirstrup er ambitionen at samle danskerne om relevant og inspirerende indhold og klæde dem på til at deltage i den demokratiske samtale. Formatet skal samtidig række ud til dem, der normalt ikke føler sig tiltrukket af den traditionelle politiske debat.
Et supplement til den klassiske valgdækning
‘Højskolen’ er et format, TV 2 har købt rettighederne til fra det belgiske program Het Conclaaf, som i Belgien er blevet rost for at forny den politiske samtale.
Den danske version produceres af BBC Studios for TV 2’s programafdeling i samarbejde med TV 2’s politiske redaktion på Christiansborg.
Ifølge ledende redaktionschef Mads Bisgaard er der tale om en form for politisk journalistik, vi ikke tidligere har set herhjemme. Programmerne skal ses som et supplement til TV 2’s øvrige valgdækning med klassiske debatter, analyser og kritisk politisk journalistik.
Programmerne vises hver onsdag gennem valgkampen – inklusive den sidste søndag før valgdagen – på TV 2 og TV 2 Play. Derudover bliver portrætinterviews med alle 12 partiledere samt dueller fra programmerne lagt på TV 2 Play i deres fulde længde.
Sarah Grünewald er vært på sjette sæson af det populære sommerhusprogram, hvor vi også møder de to nye dommere: boligstylist og influencer Sofie Amalie Rolandsen og håndværker Line Hvidbjerg.
Sarah tager sammen med to dommere og de otte deltagere til sommerlandet i Eskebjerg ikke langt fra Kalundborg. Du kan se med på TV 2 Play og TV 2 Fri fra 4. marts.
Nyt koncept
I den kommende sæson skal deltagerne ikke længere bygge nyt – de skal derimod renovere ældre sommerhuse.
– I stedet for at bygge nyt, sætter vi nu fokus på at forvandle eksisterende huse til personlige og funktionelle frirum, siger redaktøren på programmet Caroline Una Lindberg Henningsen.
Ændringen i programmet skal afspejle både danskernes stigende kærlighed til sommerhuslivet og en større opmærksomhed på bæredygtighed.
I den kommende sæson bliver det altså så også fire forskellige, eksisterende sommerhuse modsat de ens huse man tidligere har dystet om.
De 4 par i Sommerdrømme 2026
Christian og Marie

Parret har været kærester i syv år. Da Marie arbejder som præst, bor de og deres børn i en præstebolig i Aarhus. Christian er anlægsgartner. Nu drømmer de om et sted, de kan kalde deres helt eget, og hvor de for alvor kan sætte deres præg.
De er glade for danske møbelklassikere, arvestykker og loppefund, og ting må gerne have en historie. Kunst og blomster er vigtige, og det er buddhaer og engle også. Og så har de planer om en crossfit-bane i haven, da de begge dyrker crossfit.
Allan og Morten

Allan og Morten har været venner, siden de var helt unge, og har begge lagt deres liv om efter de rundede 50. Morten er tidligere marketingdirektør, og Allan er klosterinspektør. De to venner drømmer om et sted, hvor de og deres familier kan samles og nyde livet.
Deres stil er lyse rum, funktionalitet, hyggelige kroge og ude- og inderum, der smelter sammen.
Signe og Magnus

Signe og Magnus er søskende og er vokset op med hammer og pensel i hånden – men nu vil de vise deres forældre, at de kan stå på egne ben. Signe er arbejder med creative branding og er grafisk designer, Magnus er maskin- og skibsfører.
Da de bor i hver deres ende af landet, drømmer søskendeparret om at kunne tilbringe mere tid sammen i et fælles sommerhus.
De går ikke efter det trendy, men det hyggelige, og så er de ikke bange for farver. Magnus er en sættekassedreng og elsker nips, og de to søskende vil gerne finde charmen frem i den grimme ælling.
Rikke og Niels

Rikke og Niels har været gode venner siden efterskolen, og de bor på Nørrebro. De har besluttet at lave en vennefamilie og få et barn sammen, og de håber, at et fælles fristed kan blive starten på deres nye familiedrøm. Rikke er musiker, og Niels er arkitekt og byplanlægger.
De vil gerne være så bæredygtige, kreative og grundige som muligt. De holder af indbyggede løsninger i naturligt materiale, og de patchwork. Klare friske farver op mod naturfarvede materialer.
De 8 afsnit af Sommerdrømme 2026
Episode 1: Husauktionen og soveværelset
Parrene ser for første gang de gamle og slidte sommerhuse, de skal renovere hen over sommeren, og drømmene begynder at spire. En spændende budrunde afgør, hvem der får hvilket sommerhus, og kampen indledes med første rum, nemlig soveværelset, hvor drømme og virkelighed hurtigt kolliderer.
Episode 2: Køkkenet
Onsdag 11. marts på TV 2 Play og TV 2 Fri
Episode 3: Uderummet
Onsdag 18. marts på TV 2 Play og TV 2 Fri
Episode 4: Badeværelset
Onsdag 25. marts på TV 2 Play og TV 2 Fri.
Episode 5: Værelserne
Onsdag 1. april på TV 2 Play og TV 2 Fri.
Episode 6: Stuen
Onsdag 8. april på TV 2 Play og TV 2 Fri.
Episode 7: Haven
Onsdag 15. april på TV 2 Play og TV 2 fri.
Episode 8: Finalen
Onsdag 22. april på TV 2 Play og TV 2 Fri
Edyta Górniak er en SkyShowtime Original og en nuanceret historie med mange lag. Dokumentaren giver et sjældent og afslørende indblik i en af de mest betydningsfulde artister på den polske musikscene. I de to episoder inviterer dokumentaren seeren ind i den ekstraordinære artists liv og verden, hvor hun kombinerer en spektakulær musikkarriere med hverdagens realiteter som kvinde og mor. Hendes historie beretter om de slående kontraster mellem de to verdener og giver en dybere forståelse for hendes fascinerede personlighed, fra hun var en lille pige i hjembyen Ziębice, til hun indtog den internationale musikscene.
Influenceren, iværksætteren og moren Irina Olsen står midt i sit livs krise, da hun vælger at gå fra sin mand gennem mere end ti år. I den nye serie ‘Irina i stykker’, der kan ses på TV 2 Play og TV 2 Echo fra 5. marts, følger vi Irina tæt fra det tidspunkt, hvor hun forlader ægteskabet, og i de første seks måneder efter bruddet, hvor livet, som hun kendte det, falder fra hinanden.
Midt i det offentlige brud skal Irina forsøge at genopbygge sit liv og finde en ny retning – som kvinde, som mor og som offentlig person – alt imens tusindvis følger med fra sidelinjen.
Serien giver et hudløst ærligt indblik i, hvordan det er at være Irina, når hun efter flere år med fokus på familien skal sparke gang i sin karriere igen, møde op og stille sig frem – også når hun selv er ved at gå i stykker. Seerne kommer med, når Irina forsøger at skabe et nyt fundament for sig selv og sine børn – ovenikøbet med en økonomi, der er udfordret – og når ny kærlighed spirer midt i de følelsesmæssige efterdønninger fra skilsmissen.
Vi kan spejle os i andres store livsvalg
– Irina Olsen åbner ærligt op om en meget sårbar situation, som er genkendelig for rigtig mange. I Danmark ender mere end 40 procent af alle ægteskaber i en skilsmisse, og måske kan seerne bruge denne historie som et spejl på deres egne oplevelser, hvad enten de står midt i en skilsmisse eller andre former for brud. Det er den upolerede historie om de op- og nedture, der følger, når man tager et så afgørende valg i sit liv, siger TV 2-redaktør Peter Toldberg Gamborg og fortsætter:
– På TV 2 forsøger vi så vidt muligt at være med i mange af de store valg, der er i livet, og bidrage til både refleksioner og samtaler om det, der betyder noget for os. Om det er i jagten på kærlighed, når vi køber bolig, tager på den ultimative rejse eller som her, når skilsmissen rammer.
‘Irina i stykker’ har premiere torsdag 5. marts på TV 2 Play og TV 2 Echo. Der er seks episoder i alt.
Disney+ har offentliggjort, at ”FCMission Europa Special”, en særepisode af den eksisterende dokumentarserie ”FCMission Europa”, får premiere den 5. marts på Disney+ i Danmark.
I de første fire episoder giver serien et unikt indblik bag kulisserne på en af dansk fodbolds største europæiske præstationer i nyere tid. Med modstandere som AS Roma, Nottingham Forest og Celtic var forventningerne høje for FC Midtjylland under den nye cheftræner, Mike Tullberg. Serien genbesøger højdepunkter fra de dramatiske opgør og tager dig tæt på spillerne.
I den kommende særepisode på 40 minutter kommer seerne med dybt ind i maskinrummet og følger FC Midtjyllands vej mod den imponerende tredjeplads i ligafasen i UEFA Europa League 25/26. Gennem nye interviews hører vi nøglespillerne Mads Bech, Aral Simsir, Valdemar Byskov og Viktor Bak sætte ord på deres tanker om rejsen.
Udover spillerne har cheftræner Mike Tullberg også en central rolle i særudgaven. Han genbesøger kampenes sportslige højdepunkter, mens kameraerne giver et unikt indblik i den daglige træning, intense holdmøder og de taktiske briefinger, der skabte fundamentet for succesen.
De første episoder af ”FCMission Europa” kan streames allerede nu på Disney+ i Danmark.
Netflix har annonceret premieredatoen på dokumentarserien En ven, en morder produceret af GODT Media.
En ven, en morder – det handler den om
En ven, en morder er en dansk dokumentarserie i tre afsnit, der dykker ned i en af Danmarks mest rystende kriminalsager. Serien fortæller historien om, hvordan en række voldelige forbrydelser gennem otte år spredte frygt og mistillid i et dansk lokalmiljø, før gerningsmanden endelig blev pågrebet.
Fokus i dokumentaren er dog ikke kun på forbrydelserne, men på det personlige svigt. For vennerne Amanda, Kiri og Nichlas bliver anholdelsen starten på et mareridt: Den morder, de har frygtet, viser sig at være deres tætte ven. Serien undersøger de dybe spor, det efterlader, når man indser, at man har festet og hygget med en person, der sideløbende har planlagt og udført kidnapninger og mord.
Mere om dokumentarserien
Gennem personlige beretninger kommer vi tæt på ofrenes og de pårørendes bearbejdelse af det uforståelige. Amanda, en tidligere nær ven af gerningsmanden, fortæller i serien:
“Da det gik op for mig, at en af dem, jeg var allertættest på, var den frygtede gerningsmand, brast min tillid fuldstændigt.”
Også lokalsamfundets reaktion bliver belyst, blandt andet gennem sognepræst Anna Helleberg Kluge, der beskriver, hvordan mistænksomheden åd sig ind på fællesskabet, men også hvordan man langsomt forsøger at finde vejen videre.
Serien er skabt af instruktør Christian Dyekjær og produceret af GODT Media for Netflix.
Norsk komediedramaserie fra 2025.
Velkommen til Kautokeino (1:8):
Den samiske kvinde Garens søn skal giftes med Inga, datteren af den rigeste rensdyrhyrdefamilie i flækken Kautokeino. Garen har ambitioner om at stige i byens sociale hierarki, så hun insisterer på et gigantisk, traditionelt samisk bryllup – med 3.000 gæster. Til at hjælpe med at arrangere brylluppet indforskriver hun sine tre temmelig forskellige søskende. Hvad kan gå galt? Alt!
Netflix tager seerne millioner af år tilbage i tiden med den nye dokumentarserie The Dinosaurs, der får premiere 6. marts 2026. Serien er produceret af Steven Spielberg og fortælles af Morgan Freeman.
Den firedelte dokumentarserie tager seerne med på en episk rejse ind i dinosaurernes verden og følger deres opståen, storhedstid og dramatiske undergang over hundredvis af millioner af år.
Spielberg og Our Planet-holdet bag
The Dinosaurs er skabt af Amblin Documentaries med Steven Spielberg som executive producer og af det prisvindende hold bag naturdokumentarer som Life on Our Planet. Serien kombinerer videnskab, banebrydende visuelle effekter og filmisk fortælling for at bringe fortidens giganter til live.
Med Morgan Freeman som fortæller får serien en karakteristisk og rolig stemme, der guider seerne gennem dinosaurernes fascinerende historie og udviklingen af livet på Jorden.
Serien består af fire afsnit à 60 minutter, der tilsammen skildrer dinosaurernes opståen, deres dominans på planeten og de begivenheder, der førte til deres endeligt.
Med fokus på både spektakulære landskaber og videnskabelige opdagelser giver The Dinosaurs et omfattende indblik i en verden, der for længst er forsvundet, men stadig fascinerer.
Harry Styles indtager scenen i Manchester i en særlig engangskoncert, hvor han for allerførste gang opfører sit nye album “Kiss All The Time. Disco, Occasionally.” – og den koncert vil kunne opleves globalt på Netflix.
“Harry Styles. One Night in Manchester.” får premiere søndag den 8. marts kl. 20.00 dansk tid på Netflix.
Koncerten bliver optaget den 6. marts i Manchester og giver fans mulighed for at opleve albummet live – igen og igen hjemme i stuen.
Albummet beskrives som en personlig og kunstnerisk milepæl for Styles. Førstesinglen “Aperture” sætter tonen med et eksperimenterende og eventyrlystent udtryk skabt i samarbejde med hans mangeårige producer Kid Harpoon.
Harry Styles har de seneste ti år udviklet sig til en af de mest indflydelsesrige kunstnere i moderne popkultur. Hans seneste album, Harry’s House, blev et globalt fænomen og vandt Grammy for Album of the Year i 2023.
Gennembrudshittet “As It Was” toppede Billboard-hitlisten i 15 uger – en historisk præstation for en soloartist.
Med “Kiss All The Time. Disco, Occasionally.” fortsætter han sin kunstneriske udvikling og lover endnu en gang at udfordre forventningerne. I 2026 vender han desuden tilbage til scenen med sin globale Together, Together-turné.
TV 2 sender den anmelderroste dokumentar ‘Mors drenge’ i tre afsnit. Først var det meldt ud at den skulle komme i februar, men nu bliver det fra 10. marts at den kan ses.
Dokumentardramaet ‘Mors drenge’ følger journalist og forfatter Adrian Hughes, der gennem et bittert afskedsbrev forsøger at forstå sin mor, Jettes liv mellem jetset, hemmeligheder og svigt.
Fortiden levendegøres af instruktør Jesper Dalgaard (‘Kandis for livet’) i iscenesatte scener med Birthe Neumann, Asta Kamma August og Jakob Cedergren, mens efterforskningen åbner for nye spørgsmål om en fraværende far og et arvegods af tavshed.
Undervejs i optrævlingen af Jettes alkoholiserede liv flyttes fokus til Adrians far, den 96-årige Hywel, som forsvandt ud af sine fem børns liv, da de var små.
Adrian Hughes har tidligere foldet sin mors vilde historie ud i en populær podcast og en bog.
I serien medvirker skuespillerne Birthe Neumann, Kamma August og Jakob Cedergren.
TV 2 dokumentaren ‘Mor på Onlyfans‘ har premiere 11. marts. I programmet møder vi tre danske Onlyfans-modeller.
De er nutidens pornostjerner og jonglerer bleskift, porno, madpakker og fordomme på én gang. Kan man være en god mor og leve af at sælge sin krop på nettet samtidig? Og hvilken pris har karrierevalget for dem selv og deres familier?
Disney+ har nu bekræftet, at den populære realityserie The Secret Lives of Mormon Wives vender tilbage med sæson 4 torsdag den 12. marts, hvor alle 10 afsnit bliver tilgængelige på én gang på Disney+ i Danmark.
Den nye sæson lover endnu større drama, højere indsatser og en #MomTok-gruppe, der er presset som aldrig før.
Berømmelse, konkurrence og splittelse i søsterkredsen
I sæson 4 er #MomTok-kvindernes fællesskab sat på en alvorlig prøve, efterhånden som deres voksende berømmelse begynder at ændre magtbalancen i gruppen.
Situationen spidser for alvor til, da:
- Taylor bliver annonceret som The Bachelorette
- Jen og Whitney deltager i Dancing with the Stars
Det skaber konkurrence, jalousi og fristelser, mens traditioner udfordres, og gamle alliancer sættes på spil.
Samtidig kæmper kvinderne med:
- Ægteskaber, der er ved at gå i opløsning
- Personlige dæmoner
- Skjulte familiehemmeligheder
Spørgsmålet er, om de vil stå sammen – eller om #MomTok-søsterkredsen endelig vil bryde sammen for altid.
Love is Blind is a social experiment where singles, who want to be loved for who they are on the inside, will date without ever seeing each other. When they get engaged, they’ll meet for the very first time. Over the next 5 weeks they’ll move in together, plan their wedding, and attempt to add a physical connection to their emotional bond. When their wedding day arrives, will they marry the person they fell blindly in love with? Or have the physical realities and external factors sabotaged their relationship?
Hosted by Jessica Almenäs, this addictive 10-episode series will uncover whether looks, race, or age do matter — or if love really is blind.
Starting 12. marts 2026, new episodes of Love is Blind Sweden will roll out each Thursday across 10 episodes, following the singles’ journeys for love.
Batch 1 – 12. marts 2026 (4 episodes)
Batch 2 – 19. marts 2026 (3 episodes)
Batch 3 – 26. marts 2026 (2 episodes)
Batch 4 – (Reunion) To be announced
Hvorfor er det stadig så svært at tale ærligt om sex – selv med dem, vi er tættest på? Kan vi give blufærdigheden baghjul og sige det, som det er – eller faker vi stadig, når det gælder? Ditte Hansen, professor i sexologi Christian Graugaard og et panel af åbenhjertige danskere tager den ærlige snak om sex – uden facitlister, uden forventningspres.
En af verdens mest magtfulde mediefamilier bliver nu genstand for en ny, opsigtsvækkende dokumentarserie. Dynasty: The Murdochs giver et hidtil uset indblik i familien Murdochs interne magtkampe, netop som patriarken Rupert Murdoch forsøger at sikre sit eftermæle.
Serien er baseret på tusindvis af sider dokumenter, e-mails og sms’er, som aldrig før har været vist på tv. Det giver et sjældent kig bag facaden på en familie, hvor grænsen mellem forretning og familieforhold for længst er udvisket.
Et imperium bygget over 80 år
I mere end otte årtier har Rupert Murdoch opbygget et globalt medieimperium, der har haft indflydelse på regeringer og demokratier verden over. Medieaktiver som Fox News og News Corp har gjort Murdoch-navnet synonymt med politisk og mediemæssig magt.
Men hvor imperiet udadtil fremstår som en forretningssucces, tegner dokumentarserien et billede af en familie splittet af rivalisering, politik og et intenst behov for faderens anerkendelse.
Familie eller forretning?
Serien stiller det grundlæggende spørgsmål: Er et dynasti først og fremmest en familie – eller en virksomhed?
For Murdoch-familien har de to ting aldrig været adskilt. Kampen om kontrollen over imperiet bliver samtidig en kamp om kærlighed, loyalitet og arv.
15. marts ruller den 98. Oscar-uddeling over skærmen på TV 2 og TV 2 Play. Conan O’Brien er tilbage som vært, og der er flere danske navne at heppe på. Dan Lausten er nomineret for bedste fotografering for ‘Frankenstein’, og den danskproducerede ‘Mr. Nobody mod Putin’ kæmper om prisen for bedste dokumentarfilm.
Sådan dækker TV 2 Oscar 2026

Du kan se med på TV 2 og TV 2 Play med optakt fra 21:30 søndag aften den 15. marts. Michèle Bellaiche og Adam Duvå Hall er værter i det danske Oscar-studie. Sammen med filmeksperterne Ellen Hillingsø, Sarah Iben Almbjerg og Christian Tafdrup vil de give os et indblik i, hvad vi kan forvente af årets Oscarfest.
Når de berømte gæster begynder at ankomme til årets Oscar-uddeling i Hollywood, Los Angeles iført deres mest elegante outfits, vil de danske værter samt modeeksperterne Christian Juul Mygind og Christian Hansen guide seerne sikkert gennem begivenhederne. Sammen vil de kommentere på stjernernes kjoler, styling, skønhed og glamour.
TV 2s værter og filmeksperter ser efter showet nærmere på de store højdepunkter fra årets Oscar-uddeling.
TV Guide til TV 2 Oscar 2026 15. marts
21.30 Oscar 2026: Og de nominerede er – direkte
23.30 Oscar 2026: Den røde løber – direkte
00.00 Oscar 2026
04.00 Oscar 2026: Vinderne er……
De nominerede for bedste film
- “Bugonia”
- “F1” (Apple TV)
- “Frankenstein” (Netflix)
- “Hamnet”
- “Marty Supreme”
- “One Battle After Another” (HBO Max)
- “The Secret Agent”
- “Sentimental Value”
- “Sinners” (HBO Max)
- “Train Dreams” (Netflix)
De nominerede for bedste mandlige hovedrolle
- Timothée Chalamet, “Marty Supreme
- Leonardo DiCaprio, “One Battle After Another”
- Ethan Hawke, “Blue Moon”
- Michael B. Jordan, “Sinners”
- Wagner Moura, “The Secret Agent”
De nominerede for bedste kvindlige hovedrolle
- Jessie Buckley, “Hamnet”
- Rose Byrne, “If I Had Legs I’d Kick You”
- Kate Hudson, “Song Sung Blue”
- Renate Reinsve, “Sentimental Value”
- Emma Stone, “Bugonia”
De nominerede for bedste kvindelige birolle
- Elle Fanning, ‘Sentimental Value’
- Inga Ibsdotter Lilleaas, ‘Sentimental Value’
- Amy Madigan, ‘Weapons’
- Wunmi Mosaku, ‘Sinners’
- Teyana Taylor, ‘One Battle After Another’
De nominerede for bedste mandlige birolle
- Benicio Del Toro, “One Battle After Another”
- Jacob Elordi, “Frankenstein”
- Delroy Lindo, “Sinners”
- Sean Penn, “One Battle After Another”
- Stellan Skarsgård, “Sentimental Value”
De nominerede for bedste instruktør
- Chloé Zhao, “Hamnet”
- Josh Safdie, “Marty Supreme”
- Paul Thomas Anderson, “One Battle After Another”
- Joachim Trier, “Sentimental Value”
- Ryan Coogler, “Sinners”
De Nominerede for bedste adapterede manuskript
- ‘Bugonia’
- ‘Frankenstein’
- ‘Hamnet’
- ‘One Battle After Another’
- ‘Train Dreams’
De nominerede for bedste filmmusik
- ‘Bugonia’
- ‘Frankenstein’
- ‘Hamnet’
- ‘One Battle After Another’
- ‘Sinners’
De nominerede for bedste kortfilm
- ‘Butcher’s Stain’
- ‘A Friend of Dorothy’
- ‘Jane Austen’s Period Drama’
- ‘The Singers’
- ‘Two People Exchanging Saliva’
De nominerede for bedste originale manuskript
- ‘Blue Moon’
- ‘It Was Just an Accident’
- ‘Marty Supreme’
- ‘Sentimental Value’
- ‘Sinners’
De nominerede for bedste animerede kortfilm
- ‘Butterfly’
- ‘Forevergreen’
- ‘The Girl Who Cried Pearls’
- ‘Retirement Plan’
- ‘The Three Sisters’
De nominerede for bedste dokumentar
- ‘The Alabama Solution’
- ‘Come See Me In the Good Light’
- ‘Cutting Through Rocks’
- ‘Mr Nobody Against Putin’
- ‘The Perfect Neighbor’
‘Næsten voksen’ er en ny reportage serie i to afsnit, der har premiere onsdag 18. marts på TV 2 Play og TV 2.
Her følger vi fem unge, der midt i Breezers, snapchat og opgaver skal finde fodfæste i en gymnasietilværelse præget af perfekthedskultur og angsten for ikke at passe ind.
Sofie, Esther, Sebastian, Hjalte og Laura starter i gymnasiet. Mellem shots, snapstories og afleveringer forsøger de at finde fodfæste i en ny hverdag præget af perfekthedskultur og angsten for ikke at passe ind.
Islandsk dokumentar fra 2024.
Hvad sker der, når en genial forsker får en psykisk diagnose? Accepterer han diagnosen og tager den ordinerede medicin, eller findes der en anden måde at leve med sin sindstilstand på? Tag med på en rejse gennem menneskets uudforskede sind, når vi følger dr. Marteinn Helgi Sigurðsson, professor i nordiske studier. Han mener, at hans maniske perioder er en integreret del af ham og har ret til at eksistere uforstyrret.
Det elskede underholdningsprogram er tilbage med endnu en sæson. I denne sæson dyster bl.a. Kirsten Lehfeldt, Melvin Kakooza og Julie Zangenberg i kampen om at få de andre til at grine – uden selv at trække på smilebåndet.
Traileren for den nye sæson er ude nu og kan ses ovenfor.
Efter en succesfuld forrige sæson er forventningerne høje, når en ny gruppe velkendte talenter træder ind i arenaen for at forsøge at holde masken – mens de samtidig presser de andre til at bryde sammen af grin.
Seerne kan se frem til endnu flere uforglemmelige og latterfremkaldende øjeblikke, når serien får premiere på Prime Video den 20. marts.
Sofie Linde vender tilbage som vært og holder skarpt øje med begivenhederne – og sikrer, at intet smil går ubemærket hen, mens både spændingen og komikken tager til.
LOL: Den der ler sidst – Sæson 3 Deltagere
- Melvin Kakooza
- Kirsten Lehfeldt
- Martin Johannes Larsen
- Julie Zangenberg
- Lærke Winther
- Brian Lykke
- Esben Pretzmann
- Mikkel Klint Thorius
- Jarl Friis-Mikkelsen
- Sofie Jo Kaufmanas
DRTV har premiere på den nye 2026 sæson af Forsvundne arvinger 23. marts og sidste afsnit i sæsonen vises 20. april.
Et mystisk billede og et uafsluttet testamente kaster Mette og Adam ud i en intens jagt på arvinger til Erik, der var en af frontfigurerne i kampen mod AIDS. Da en livslang hemmelighed bliver afsløret, må Mette og Adam spørge sig selv: Hvem er egentlig Eriks familie?
Ester dør alene på Møn, og Mette må rejse langt for at finde hendes ukendte arvinger. Mette og Adam finder rekordmange slægtninge, og de har mere til fælles, end man kunne forestille sig.
En adelig slægt og en far, der skifter navn tre gange, gør Hans Christians arvesag svær for Mette og Adam, som bliver hvirvlet ind i mysteriet om hans far: For hvorfor har han haft flere identiteter? Og hvem skal nu arve Hans Christian?
Da Mette og Adam får adgang til Huberts gamle papirer, afsløres nye sider af ham: En mand, der gemmer på savn, skjulte relationer og en slægt, hvor sporene er usædvanligt svære at følge.
Et gammelt postkort afslører, at Svend Aage måske bar på en familiehemmelighed. Mette og Adam må trække på alle spor for at komme til bunds i sagen, hvor én ny oplysning kan vælte hele arven.
Miley Cyrus vender tilbage til sit gennembrud med “Hannah Montana 20th Anniversary Special”, der får premiere 24. marts på Disney+.
Specialen markerer 20-års jubilæet for Hannah Montana – serien der blev et globalt popkulturelt fænomen og var med til at definere en hel generation.
Specialen er optaget foran et livepublikum og byder på et eksklusivt interview med Miley Cyrus, hvor hun ser tilbage på rollen som Hannah Montana og den enorme betydning, serien har haft – både for hende selv og fans verden over.
Vært er Alex Cooper, som guider seerne gennem en nostalgisk og personlig samtale om seriens tilblivelse, musikken og de øjeblikke, der gjorde Hannah Montana til et ikon.
Seerne kan også glæde sig til hidtil uset arkivmateriale samt genskabte kulisser fra serien – herunder Stewart-familiens stue og det ikoniske Hannah Montana-klædeskab.
Et globalt fænomen
“Hannah Montana” udviklede sig fra en Disney Channel-serie til et verdensomspændende brand, der påvirkede både musik, mode og ungdomskultur.
Serien var Emmy-nomineret og førte til:
- 14 platin- og 18 guldalbums globalt
- To spillefilm
- Over en halv milliard streamede timer på Disney+
Miley Cyrus selv beskriver serien som en afgørende del af sit liv og en fælles oplevelse med fans, som stadig betyder noget i dag.
Den 25. marts 2026 får sæson 2 af Homicide New York premiere på Netflix. Den isnende true crime-dokumentarserie kommer fra skaberen af Law & Order og dykker endnu en gang ned i nogle af de mest opsigtsvækkende mordsager fra New York.
I seriens anden sæson vender et elitehold af efterforskere fra NYPD tilbage for at genbesøge de drabssager, der kom til at definere deres karrierer. Gennem personlige beretninger fortæller detektiver og anklagere om de mest udfordrende efterforskninger, de har stået overfor – og om de valg og konsekvenser, der fulgte.
Serien produceres af Wolf Entertainment og Alfred Street Industries og sætter fokus på nogle af de mest berygtede forbrydelser fra byen, der aldrig sover.
Homicide New York – Sæson 2: består af 5 episoder á 60 minutter.
I den topgearede og konkurrenceprægede verden i den amerikanske flådes hårdeste jagerpilotskole er det kun de stærke, der får succes. Denne eksklusive serie tager seeren med ind i de sidste opslidende seks måneders træning og udvælgelse, hvor eleverne lærer at flyve kampmissioner. Drømme om at gøre sig fortjent til pilotvinger kolliderer med den barske virkelighed i de strengeste tests til dato. Vi er med inde i cockpittet, mens de tackler adrenalinpumpende, dynamiske luftprøver, der hver især er designet til at presse eleverne til deres yderste og længere endnu, og ikke alle vil bestå testen.
Kong Frederik og dronning Mary er på deres første officielle besøg i Australien som kongepar. Kongeparret rejser fra nord mod syd gennem dronningens hjemland i et stort anlagt statsbesøg, som falder i en tid, hvor spørgsmål om klima og sikkerhed kræver nye og øgede samarbejder på tværs af kloden.
Brasiliansk dokumentar fra 2024.
Den Oscar-nominerede instruktør Petra Costa tager os med på en personlig rejse ind i de kristne, evangeliske lederes voksende kontrol over brasiliansk politik. Med adgang til fremtrædende figurer som præsident Lula, tidligere præsident Bolsonaro og en af de mest indflydelsesrige tv-prædikanter i Brasilien giver filmen et indblik i den rolle, som den evangeliske bevægelse har spillet i Brasiliens seneste politiske uro.
Så er DRTV tilbage på Rigshospitalet med en ny sæson af Med livet i hænderne.
I sæsonens første afsnit:
Fødselslægen Marie skal handle hurtigt under et akut kejsersnit, da barnet ikke trækker vejret. I traumecentret modtager Søren en patient, der er angrebet af kødædende bakterier. Og så har forandringer ramt sygeplejersken Julies afdeling.
Ny sæson.
Jagten på yankiebar og nye begyndelser (1:3):
Claus Meyer og Poul Joachim Stender vender hjem til barndommens land, Lolland-Falster. Undervejs åbner de op for både lyse og mørke minder – fra yankiebartræ og bordtennishal til kirkegård og nye begyndelser. Men hvem er de i dag, hvor barndom og alderdom mødes?
Vorherre på bodega (2:3):
Hvad sker der, når sukkerroer, guddommelige parfumer og saunagus bliver porten ind til barndommens land? Claus Meyer tryller med roer på bodegaen, mens Poul forfølger duften af Gud – men frygten for at miste lurer under overfladen.
Økse, håb og kærlighed (3:3):
Frosne søer, himmelsk brød og et sidste måltid i mørket: Claus Meyer og Poul Joachim Stender kæmper mod kulde, fisker under isen, moster æbler, og Poul siger farvel til sin kirke efter 43 år. Kan tro, håb og en økse overvinde vinterens udfordringer?
Prime Video har offentliggjort premieredato og trailer på dokumentarfilmen “Rory McIlroy: The Masters Wait”, der får global premiere 30. marts 2026. Filmen bliver tilgængelig eksklusivt på Prime Video.
Dokumentaren fortæller historien om Rory McIlroy og hans lange, udfordrende rejse mod at vinde The Masters Tournament i 2025 – og dermed fuldende karrierens Grand Slam.
Filmen kulminerer i det afgørende øjeblik på 18. green ved Augusta National Golf Club, hvor McIlroy efter en intens playoff mod Justin Rose endelig sikrer sig sejren.
Men dokumentaren går også bag om triumfen og dykker ned i de mange år med pres, skuffelser og næsten-oplevelser, der gik forud. Særligt hans dramatiske kollaps i 2011 – hvor han som 21-årig tabte en føring på fire slag – står som et afgørende vendepunkt i fortællingen.
Gennem en struktur, der følger finalerunden hul for hul, skildrer filmen den mentale og sportslige kamp mellem spiller og bane – og hvorfor sport i dette tilfælde bliver til noget større end blot konkurrence.
Trusselsbilledet mod Danmark ændrer sig hastigt, og det danske forsvar er i gang med den største oprustning i flere årtier. På Almegårds Kaserne på Bornholm bliver der oprettet et helt nyt regiment, som skal forsvare klippeøen, hvis den bliver angrebet. Samtidig starter et nyt hold værnepligtige, som overvejer, om de vil være en del af fremtidens forsvar.
Droner udgør en ny trussel mod Danmark, og på første feltøvelse skal de værnepligtige lære at gemme sig for angreb fra luften. Bornholm modtager som det første sted i landet Forsvarets nye pansrede køretøjer, Patriaerne, der skal sikre kampkraften i forreste linje mod øst. Men soldaterne undrer sig over, at oprustningen ikke har givet dem bedre boligforhold.
Netflix fortsætter sin sportsdokumentarserie Untold med filmen “Untold: The Death & Life of Lamar Odom”, der går tæt på den dramatiske historie om den tidligere NBA-stjerne Lamar Odom.
Dokumentaren følger hans vej til berømmelse i NBA, hans ægteskab med Khloé Kardashian – og det skæbnesvangre døgn i 2015, hvor han blev fundet livløs på et bordel i Nevada.
Dokumentaren ser også tilbage på Lamar Odoms liv og karriere – fra hans gennembrud i NBA til de personlige udfordringer, der fulgte med berømmelsen.
I oktober 2015 blev Odom fundet bevidstløs på Love Ranch, et bordel uden for Las Vegas. Episoden førte til en livstruende overdosis og satte hans liv i fare.
Gennem nye afsløringer og førstehåndsberetninger forsøger dokumentaren at gå bag den offentlige fortælling og vise de skjulte pres, personlige kampe og afgørende beslutninger, der førte frem til den dramatiske nat.




