Nye dokumentarer og underholdning på streaming i januar 2025
Så er det tid til at kigge på hvad der kommer af ny underholdning, reality og dokumentarer på streaming i januar 2025.
Gintberg er tilbage i en ny programserie på DRTV, hvor I hjernen på stjernen også er tilbage. TV 2 Play er klar med den faste januar tradition Fem fede kokke og Årgang 20. Sidst på måneden får du også en dokumentar om Sarah Mahfoud, mens Netflix har premiere på en Jerry Springer dokumentar.
Læs mere om månedens premierer her under.
00:00
Læs omtale
Se med når Paradise Hotel åbner for sæson 21 fra 1. januar 2025.
9 unge, smukke forventningsfulde singler træder ind i deres livs eventyr d. 1. januar på Viaplay og TV3, når Rikke Göransson og Olivia Salo atter åbner porten til Paradise Hotel – denne gang til en sæson, hvor vi for alvor vender tilbage til Paradise Hotel-rødderne.
Deltagerne har knap nok drukket deres første glas champagne færdigt, før Rikke og Olivia kigger forbi og afslører, at parrene atter skal dannes mellem en dreng og en pige – og det er langt fra det eneste, de to værtinder har i ærmet; for overraskelserne står i kø for vores 9 deltagere, der kastes direkte ud i en parceremoni, hvor én må vinke farvel til drømmen, inden kufferten er overhovedet er pakket ud. Og vi er slet, slet ikke færdige, for alt kan som bekendt ske på Paradise Hotel – og dét finder vores nu blot 8 deltagerne ud af, da de om aftenen tror, at de kan feste med ro i maven efter de har overlevet den første parceremoni.
Hæmningerne er smidt, og festerne er vildere end nogensinde, når der kysses og knaldes på kryds og på tværs. Men ét enkelt øjebliks kådhed kan føre til sårede følelser – og paranoiaen lurer lige under overfladen, for kan man ægte stole på hinanden? Eller spilles der et dobbeltspil?
Følelser bliver traditionen tro udnyttet taktisk – og taktisk snilde er der for alvor brug for, når gæsterne skal løse hemmelige missioner, finde en morder og ikke mindst overleve til parceremonierne. Og så skal der igen optrædes på den helt store scene, når en Paradise Hotel-klassiker er tilbage: Mr. & Miss Paradise-konkurrencen.
Startcast på Paradise Hotel sæson 21
Sofie, 23 år, fra København – instagram: sofiekriistine
Barbara, 29 år, fra Jyllinge – instagram:
Zenia, 21 år, fra Gedved – instagram: zenialund_
Mathilde, 22 år, fra København S – instagram: mathilde__bang
Alberte, 25 år, fra København S – instagram: buhliciousss
Oliver William, 21 år, fra København K – instagram: smukkeoliverwilliam
Mikkel, 21 år, fra Næstved – instagram: juul.mikkel
Theis, 23 år, fra Valby – instagram: theis_horndrup
Emilio, 21 år, fra Køge – instagram: emiliokruuse
06:01
Læs omtale
Melvin Kakooza sætter ild til dansegulvet, når 2025 skydes godt i gang med en fest, du ikke vil gå glip af. Oplev nogle af de største danske hits fra året, der er gået, på scenen i Musikkens Hus i Aalborg.
06:01
Læs omtale
Kan man finde sit livs kærlighed – flere gange i livet? Ja, siger vært Jesse Palmer og byder velkommen til en romantiker med livserfaring, der drømmer om at finde en partner at dele resten af livet med.
10:00
Læs omtale
Paradisets Hemmeligheder dykker ned i alt dét, du så – og endnu vigtigere: IKKE så! i ugens afsnit af Paradise Hotel. Gæsterne deler ud af deres mest juicy Paradise-hemmeligheder, og tager dig med bagom festen, flirten, taktikken og dramaet.
20:00
Læs omtale
Seks kendte danskere træder ind i bageteltet til en hæsblæsende dyst, hvor de skal bage portrætter af hinanden – med blandet succes!
De seks er Linda P og Nikolaj Stokholm samt Youssef Wayne Hvidtfeldt, Molly Egelind, Sussi og Søren Vester.
Dommerduoen Katrine Foged Thomsen og Markus Grigo bliver udfordret med alt fra sammenstyrtede mesterværker til smagen af julesild, og så er der særligt én af kagerne, der blæser dommerne bagover.
Du kan se med allerede fra 06:00 på DRTV og kl. 20:00 på DR1
20:00
Læs omtale
Så er det blevet tid til igen at kigge indenfor hos Årgang 20 på TV 2 Play og TV 2 fra torsdag 2. januar 2025.
Der er fire episoder i alt i denne sæson.
2024 bliver et år, hvor både børn og voksne i ‘Årgang 20’ møder store forandringer og svære udfordringer, men også masser af sjove og lykkelige øjeblikke. De gør alt for at skabe en tryg hverdag, men livets prøvelser kan man ikke altid skærme sig imod – og når livet gør ondt, må familierne holde sammen og finde ud af, hvad der virkelig betyder allermest.
Als
På Als har Mads sat sig for at skabe et tættere forhold til sine drenge, Asmus og Malthe. Men da Lena pludselig bliver indlagt, må Mads tage over i hverdagen og holde familien samlet. Trods udfordringerne ser de nu frem til deres bryllup, og hele familien – også drengene – går op i forberedelserne. Nu må intet gå galt. Ved bryllupsfesten står Mads over for sit livs vigtigste tale, men vil han finde de rette ord til at røre dem, han elsker?
Djursland
På Djursland fokuserer Nikolaj og Maria på tid sammen med dem, de holder af. Året starter med fest og farver, da de fejrer tronskiftet, og døtrene Solvej og Mathilde lærer om kongehusets traditioner. Men snart kalder hverdagen, da Maria starter på en ny uddannelse, og Nikolaj nu driver to restauranter. Samtidig er han gået i intensiv træning for at holde sit løfte til Solvej om at stå på vandski i år.
Lyngby
I Lyngby står Maria og Daniel over for nye udfordringer med deres søn, Louie, på fire år, som har autisme og opfinder sit helt eget sprog, mens lillesøster Asta på et år allerede charmerer alle med sine første ord. Familien håber at skabe et trygt rum for begge børn – både hjemme og på deres nye rejser – og finde nye måder at kommunikere med hinanden på. Kan de finde en balance, hvor drømmen om det gode liv går hånd i hånd med de særlige hensyn, som hver enkelt i familien har brug for?
Ålsgårde
I Ålsgårde forsøger Lisbeth og Christian at rydde op efter et udfordrende år, hvor de er blevet klogere på sig selv og hinanden, men kærligheden er under pres. De gør alt for at redde deres ægteskab og holde fast i drømmen om et lykkeligt liv sammen. Men fremtiden synes mere usikker end nogensinde. Én ting er de dog enige om: De vil børnene det bedste. For Ayasofia, Filippa og Theodor må familiens fundament være trygt, selv når alt andet vakler, men kan de finde en vej?
20:50
Læs omtale
Anders og Torben er tilbage med en ny sæson som bliver den sidste. Det melder TV 2 i deres pressemeddelelse om kommende indhold i januar.
I afsnit 1
Anders og Torben fejrer deres 10 års tv-jubilæum på TV/Midt Vest med åbent hus og mange gæster. Desværre regner det kraftigt, da de skal på scenen, hvilket gør jubilæet til en våd oplevelse. Det går bedre, da Anders og Torben inviterer gæster til den store fejring af Danmarks nye konge hjemme foran tv’et. Men da Kong Frederik senere kommer til Holstebro, bliver det store royale besøg lidt af en fuser for Anders og Torben.
I afsnit 2
Tvillingerne Anders og Torben fra Holstebro er i Thailand for at fejre, at det er 25 år siden, de første gang besøgte Thailand. Nu er de tilbage med store planer for fremtiden og møder en dansker, der har boet i Thailand i 15 år. Han giver dem gode råd til at flytte til Thailand og bo sammen med kæresterne. Tvillingerne skal også besøge deres egen thailandske restaurant for at se de nye tiltag. Restauranten går godt, men Anders og Torben har svært ved at overbevise Don om at føre et regnskab.
09:00
Læs omtale
Et hold stilfulde og kyndige ejendomsmæglere i New York skaber drama og knokler med at gennemføre handler til millioner af dollars i denne sentimentale realityserie.
From the creators of Selling Sunset and Selling The OC comes Selling The City, a new series following a dynamic group of no-nonsense, kickass agents at Douglas Elliman as they navigate the cutthroat world of luxury real estate in New York City. From intense competition to the fast-paced careers and personal dramas of these agents, Selling The City promises to deliver all the excitement against the stunning backdrop of the city’s real estate landscape.
09:01
Læs omtale
With unique access to Prince William, this series captures rare behind-the-scenes footage of him at work as he confronts the scale of the homelessness crisis with an ambitious plan.
09:01
Læs omtale
A man forms an unlikely friendship with a wild otter while living in the remote Shetland Islands.
06:00
Læs omtale
Der er 5 nye afsnit på vej af programserien.
I første program er det Tom Kristensen.
Tom Kristensen er den racerkører i verden, der har vundet Le Mans – et af verdens hårdeste motorløb – flest gange. I dette program bliver han stillet overfor et svært valg, inden Jan Hellesøe lægger ham i en afgørende hypnose. Senere bliver Tom Kristensen rørt, når han fortæller Josefine Høgh om sin sværeste sejr nogensinde – og om hvordan han bevarer familiefar-rollen, selvom han er væk fra hjemmet i Hobro i op mod 300 dage om året.
21:00
Læs omtale
Alle de store præstationer hyldes ved det traditionsrige sportsshow Sport 2024, som DR sender live på DR 1 og DRTV den 4. januar klokken 21.00 fra Jyske Bank Boxen i Herning.
Olympiske mestre, verdensmestre og et væld af store præstationer. 2024 har været et helt særligt sportsår med blandt andet OL og de Paralympiske Lege i Paris.
– Vi glæder os til at byde velkommen til et show, hvor vi hylder de atleter og præstationer, der i et helt vildt sportsår har samlet os, inspireret og begejstret os. Jeg kan godt love et helt forrygende show, hvor vi både skal glædes, grine og græde, sammen med atleterne og alle dem, der står bag dem, siger Anders Kern Boje, der er underdirektør i DR Nyheder med ansvar for Sporten. Igen i år vil DR’s to sportsværter Josefine Høgh og Tina Müller trække i festtøjet og binde det store gallashow sammen foran et feststemt live-publikum. Her vil man også kunne finde Kong Frederik, der overværer showet i Herning.
Store navne fra den danske musikscene er også med
Udover de mange sportsstjerner kan værtsparret også byde velkommen til nogle af de største stjerner på den danske musikscene, når Christopher, Andreas Odbjerg og Ida Laurberg kommer forbi Jyske Bank Boxen for at optræde.
Til showet skal vinderen af Årets Sportsnavn og Årets fodboldspiller blandt andet findes, ligesom en lang række priser til både de største atleter og ildsjæle i det brede danske foreningsliv skal uddeles. I alt 12 priser skal uddeles på scenen i Herning, ligesom der traditionen tro udpeges et nyt medlem til prestigefyldte Hall of Fame ved afslutningen af showet.
‘Sport 2024’ er en kæmpe hyldest til de største atleter i 2024 og alle ildsjælene i det brede danske foreningsliv, der er hele fundamentet for de store præstationer, siger Anders Kern Boje.
Bag showet står DR i samarbejde med MCH Messecenter Herning, Danmarks Idrætsforbund (DIF) og Team Danmark.
00:05
Læs omtale
Black Widow fortæller den utrolige historie om, hvordan tre mandlige ofre blev snydt, bedraget og misbrugt af én kvinde i en sag, der drejer sig om tvangsmæssig kontrol, bedrag, voldshandlinger og mord. Dena Thompson var en dristig og karismatisk kvinde, der gennemførte et vedvarende felttog af misbrug – i hjemmet, fysisk, følelsesmæssigt og økonomisk – af sine tre ægtemænd i en periode på 20 år, før hun endelig blev pågrebet og sendt i fængsel. Nu er hun blevet løsladt fra fængslet, og hendes ofre har besluttet at fortælle hele deres historie til skræk og advarsel. Nogle er stadig bange for hende, andre forstår ganske enkelt ikke, hvad der skete for dem eller imellem dem, men alle har brug for at finde fred. Denne dokumentarserie – historien om en politiefterforskning over en 10- årig periode – beretter om, hvordan to stædige detektiver langt om længe opklarede sagen om Storbritanniens farligste Black Widow.
00:01
Læs omtale
This stranger-than-fiction series explores the question of whether Natalia Barnett is an exploited Ukrainian child with dwarfism or a dangerous adult masquerading as a child. Featuring exclusive bombshell interviews with members of Natalia’s adoptive family, relatives, friends, legal experts, and neighbors, this docuseries offers a never-before-seen glimpse into the Barnett family, Natalia’s identity, Michael Barnett’s October 2022 trial, as well as key insights into new theories and evidence.
06:00
Læs omtale
Britisk dokumentarserie fra 2021.
Episode 1:
Det var en af de mest sofistikerede civilisationer i verdenshistorien. I 3000 år dominerede mayaerne Mellemamerika. De grundlagde magtfulde kongeriger med stenredskaber og var pionerer inden for kunst, arkitektur, skrivning og matematik. Men alligevel er deres liv og død stadig omgærdet af mystik. Hvem var de? Hvad skete der med dem? Og hvad udløste mayacivilisationens katastrofale sammenbrud?
Episode 2:
I 1000 år har sporene efter mayacivilisationen været skjult i imponerende templer, tekster, kongegrave og i sedimenter fra en søbund. Men nu kaster arkæologien nyt lys over, hvordan mayaerne levede og døde. Hvordan de med avanceret ingeniørkunst overlevede mod alle odds. Hvad de blodige menneskeofringer betød? Og hvad der fik deres civilisation til at bryde sammen?
Begge afsnit kan ses den 7. januar klokken 06:00 på DRTV.
06:00
Læs omtale
I denne underholdende og lærerige programserie kaster Jan Gintberg sig ud i det danske landbrugsliv med sin karakteristiske humor og et ‘grønt bevis’, der har samlet støv i årevis. Over seks afsnit udforsker han livet som moderne landmand – fra hektiske høstdage og kalvejagt til gyllespredning og GPS-styrede traktorer.
Med Salsbjerggård som omdrejningspunkt og gårdejer Søren som guide møder Gintberg både traditionelt landbrug og innovative fremtidsløsninger. Han kæmper med rustne færdigheder og et hæsblæsende tempo, mens han undersøger store spørgsmål som bæredygtighed, teknologi og fremtiden for dansk landbrug.
Forvent en blanding af grin, overraskelser og skæve refleksioner, når Jan Gintberg stiller sig selv – og landbruget – på prøve. Serien er en hyldest til de mennesker, der knokler for at holde Danmark kørende, og en påmindelse om, at landmandslivet kræver mere end bare en stærk ryg.
Alle seks afsnit kan ses den 7. januar klokken 06:00 på DRTV og der er to afsnit fra samme dato kl. 19:55 på DR1.
06:01
Læs omtale
Kan kærligheden overleve, når den du elsker, bliver til den, du passer? Livsbekræftende dansk dokumentar, der følger en gruppe uhelbredeligt syge og deres pårørendes rejse mod at få det bedre. Kan det lade sig gøre under sydens sol på Mallorca?
09:00
Læs omtale
I denne hæsblæsende dokumentar går vi bag kulisserne i USA’s mest kontroversielle talkshow for at afsløre dets største skandaler både på og uden for skærmen.
Packed with extraordinary first-hand testimony and revelations from show insiders, the series explores how this daytime talk show became one of the biggest and most outrageous TV hits of the nineties. But behind the entertaining facade lay some darker truths. As we hear from the producers and ex-guests of The Jerry Springer Show, a murkier picture begins to emerge of the destruction it caused, raising renewed questions about who was responsible, and how far things should go in the name of entertainment.
09:00
Læs omtale
In his 27th year in comedy, Gabriel “Fluffy” Iglesias reminisces on the perils of life: from dating, to home break-ins, to turbulent plane rides, Gabriel is just here to save the world from eternal seriousness.
20:40
Læs omtale
Fem vidt forskellige kokke kæmper for at finde opskriften på et bedre liv. Den yngste er 24 år, og den ældste er 56, og de motiveres af forskellige ting. Men de er fælles om ønsket om det sundere liv.
De 5 deltagere i 2025 udgaven af Fem Fede Kokke
- Paul Akradejadharma
- Søs Mikkelsen
- Julie Kirkegaard.
- Anders Kuk
- Jacob Dahl Andersen
Med et alarmerende wakeupcall fra træneren Mark i bagagen skal de første skridt mod et sundere liv nu tages. Himmel og jord står i ét, når de fem hårdt pressede kokke kæmper sig vej til toppen af København. Nu skal deres samarbejdsevner og viljestyrke stå sin allerførste prøve.
00:00
Læs omtale
En dokumentarserie, der undersøger nogle af Danmarkshistoriens værste og mest spektakulære krimisager for at forsøge at forstå og få et indblik i en forbryders sind, tanker og adfærd.
06:00
Læs omtale
De fleste danskere har en holdning til deres chef, og chefen betyder meget i de danske virksomheder, da de ofte har stor indflydelse både på medarbejdernes arbejdsglæde og virksomhedens resultater.’
Men hvad skal der egentlig til for at lede en moderne arbejdsplads – og ikke mindst medarbejdere anno 2025? Hvad gør en god leder i dag?
Tre danske topdirektører står i et nyudviklet programformat ‘Cheferne – Jagten på talentet’ sammen om at finde det næste ledertalent blandt 12 udvalgte kandidater. Undervejs rådgives de af rekrutteringsekspert Anna Nilsson, som også er chefernes øjne i marken.
De tre chefer er:
- Casper Kirketerp-Møller, stifter og direktør hos Clever. Casper er drevet af at skabe forandring og mening – og har som en af de eneste arbejdspladser i Danmark opbygget en virksomhed baseret på medledelse, hvor både store og små beslutninger træffes af dem, der ved mest.
- Anne Buchardt, Head of Private Banking & Investment hos Danske Bank, hvor hun trækker på mere end 20 års erfaring fra lederstillinger i finanssektoren. Anne er kendt for sin tydelige ledelsesstil og sine evner til at adressere udfordringer med en blanding af stærke værdier og tillid.
- Lars Sandahl Sørensen, adm. direktør i Dansk Industri. En af Danmarks mest indflydelsesrige ledere. Lars har været leder i over 30 år og kan betegnes som en moderne leder, som er lydhør og ved hvad der skal til for at skabe resultater og få de nye generationer med i loopet.
Derudover møder vi:
- Anna Fast Nilsson, rekrutteringsekspert og direktør hos Hird Consulting. Anna har med sin erfaring som headhunter og recruiter for flere C25-virksomheder opnået dyb forståelse for den avancerede rekrutteringsproces og er i dag direktør i egen virksomhed, Hird Consulting, som blev grundlagt i 2020.
– Det er et stigende fokus på danskernes arbejdsliv og vi diskuterer ivrigt både balancer, adfærd og forventninger på arbejdsmarkedet. Også kravene til cheferne på arbejdspladserne er under forandring og ambitionen med serien er at give forskellige perspektiver på ledelse og dynamikker mellem mennesker. Ledelse og chefrollen er et emne, man kan gribe an på mange måder, og i dette program har vi valgt at samle 12 talenter, som skal dyste i ledelse for at illustrere, hvad ledelse betyder mennesker imellem, siger Anne Garlichs, der er programchef i DR, og fortsætter:
– Ambitionen med serien er at kickstarte samtaler om, hvad der er en god chef, og hvordan moderne ledelse opleves anno 2025. Jeg kan afsløre, at programmet også er en øjenåbner for de tre medvirkende chefer, og det kan forhåbentlig også give stof til eftertanke for andre, når man skal rekruttere nye medarbejdere.
– Det er et stigende fokus på danskernes arbejdsliv og vi diskuterer ivrigt både balancer, adfærd og forventninger på arbejdsmarkedet. Også kravene til cheferne på arbejdspladserne er under forandring og ambitionen med serien er at give forskellige perspektiver på ledelse og dynamikker mellem mennesker. Ledelse og chefrollen er et emne, man kan gribe an på mange måder, og i dette program har vi valgt at samle 12 talenter, som skal dyste i ledelse for at illustrere, hvad ledelse betyder mennesker imellem, siger Anne Garlichs, der er programchef i DR, og fortsætter:
– Ambitionen med serien er at kickstarte samtaler om, hvad der er en god chef, og hvordan moderne ledelse opleves anno 2025. Jeg kan afsløre, at programmet også er en øjenåbner for de tre medvirkende chefer, og det kan forhåbentlig også give stof til eftertanke for andre, når man skal rekruttere nye medarbejdere.
‘Cheferne – jagten på talentet’ har premiere onsdag den 8. januar på DRTV fra klokken 6.00 og på DR1 klokken 20.00.
09:00
Læs omtale
Fanger på dødsgangen, som sidder inde for overlagt mord, giver førstehåndsberetninger om deres forbrydelser i denne dokumentarserie.
09:01
Læs omtale
Follow Gordon Ramsay as he meets with indigenous people around the globe to learn about the cultures, dishes and flavors unique to each location. Each episode concludes with Ramsay challenging himself with a local food legend by his side – putting his newfound skills to the test as they cook a feast together for the natives.
00:01
Læs omtale
The new Max Original talk show #BiancabyNight, hosted by Bianca Ingrosso, premieres in 2025
06:00
Læs omtale
Luksusvilla i Kroatien og det syge liv i Dubai (1:3):
Jacob Weil rejser til Dubai og Kroatien for at besøge Casper Krause og Philip Johansen aka. Hustlephil. To online coaches, som lever det syge luksusliv, i hvert fald ifølge deres Instagram, TikTok og YouTube. Og så er de nogle af de danske online coaches med allerflest følgere. Men er det, de viser i deres annoncer, for godt til at være sandt?
En hustler med en Lamborghini i Dubai (2:3):
Jacob Weil er i Dubai for at besøge en af de største danske online coaches, Philip Johansen aka. Hustlephil. Philips forretning bliver beskyldt for at være et ulovligt pyramidespil. Men hvad mener han selv? Den tidligere VVS’er fra Slagelse svarer på Jacob Weils kritiske spørgsmål.Jacob Weil besøger også coach Frederik Pahuus, som viser en helt anden side af Dubai. Han hader den måde, mange af de andre coaches markedsfører sig på. Han er i en alder af 24 år flyttet til Dubai fra Holstebro for at udbyde online coaching og mentorships.
Svindel og venner, der kan købes for penge (3:3):
Jacob Weil møder 17-årige Andreas, som er fuldstændig opslugt af et onlinefællesskab, der ligner et ulovligt pyramidespil og koster flere tusinde kroner at være med i. Det drejer sig om virksomheden Be, som angiveligt sælger onlineundervisning i daytrading. Jacob Weil mødes også med et tidligere medlem fra Be, som kritiserer virksomheden og bl.a. kan fortælle om, hvordan de manipulerer nye medlemmer. Jacob Weil rejser også til Norge, hvor han finder ud af, at brødrene Islam, som tidligere har været en del af et gigantisk cryptoscam, står bag Be. Det er tilsyneladende dem, der bliver rige og absolut ikke Andreas.
Alle tre afsnit kan ses den 10. januar klokken 06:00 på DRTV.
06:00
Læs omtale
Ghita Nørby “Den lille vilde”:
I portrættet af Ghita Nørby fortæller Ghita om spændende oplevelser gennem 50 år med teater og film. Far, Einer Nørbys smalfilmsoptagelser fra Ghitas opvækst er med til at skildre hendes barndom, som Ghita i et reflekterende tilbageblik erkender på godt og ondt har betydet meget for hendes professionelle og private liv. Desuden fortæller Ghita Nørby om arbejdsmetoder og ægteskaber, alt sammen med lune og lyst på livet.
Sanhedens hævn:
Dansk tv-teater fra 1960. En ung Karen Blixen skriver i 1926 denne såkaldte marionetkomedie om skæbnen og om at finde sin rolle her i livet. På en skummel kro bor kroværten Abraham og hans datter Sabine. Abraham myrder og berøver kroens gæster, og en aften er turen kommet til journalisten og soldaten Jan Bravida. Men heksen Amaine har andre planer og erklærer, at al løgn, der bliver sagt denne aften, skal blive til sandhed.
Arsenik og gamle kniplinger:
Dansk teateropførelse fra 2002. Ghita Nørby og Malene Schwartz brillerer i komedien om to morderiske søstre i 40’ernes New York. Deres nevø opdager, at de ellers tilforladelige damer hjælper ensomme ældre herrer af med deres triste liv – ved at byde dem på hyldebærvin tilsat arsenik. Det Kgl. Teater har i samarbejde med Det Danske Teater sat Joseph Kesselrings berømte skuespil i scene.
Alle programmer kan ses den 11. januar klokken 06:00 på Gensyn.
06:00
Læs omtale
Livsfarligt fællesskab (1:3):
Drab, kidnapninger og tortur er nogle af de metoder, vi hører om fra bandemiljøet. Mellissa Hussein er vært med en mission. Hendes lillebror Ari bliver dræbt, da han forsøger at forlade bandemiljøet. I mere end et år følger Mellissa kilder fra miljøet i deres forsøg på at forlade rocker- og bandelivet for at skabe et nyt liv på den rigtige side af loven. Serien giver et sjældent indblik i rekrutteringsmetoder, hierarkier og mekanismer i banderne – samt i, hvad der får unge til at træde ind i miljøet, selvom det ofte har følgeskab af død, misbrug og ødelagte familier.
Fanget i underverdenen (2:3):
Fire mænd deler deres oplevelser inde fra rocker- og bandemiljøet. Narko har været en central del af deres indtægt, men også årsagen til et massivt misbrug med fatale konsekvenser. Mellissa Hussein er vært med en mission. Hendes lillebror Ari bliver dræbt, da han forsøger at forlade bandemiljøet. I mere end et år har Mellissa fulgt kilder fra bandemiljøet, der kæmper for at bryde ud af den farlige spiral af vold, misbrug og kriminalitet.
Kampen for et nyt liv (3:3):
Fire mænd deler deres oplevelser inde fra rocker- og bandemiljøet. Hvem slipper ud med livet i behold? Kasper flygter til udlandet. Christian har valgt familien frem for fængslet, men må leve med en livslang gæld som følgesvend. Fortiden indhenter Lukas, men trusler, misbrug og fortidens fjender viser deres uhyggelige ansigt. Mellissa Hussein er vært med en mission. Hendes lillebror, Ari, mistede livet i forsøget på at forlade miljøet. Derfor er det nu hendes mission at vise bagsiden af bandemiljøet.
Alle tre afsnit kan ses den 12. januar klokken 06:00 på DRTV.
20:00
Læs omtale
Det er nok de fleste danskere, der har oplevet nu afdøde Jytte Abildstrøm gennem hendes optrædener i kulturlivet, som har forbundet hende med højt humør, store armbevægelser og skøre, fantasifulde påfund – hvad enten det gælder hendes arbejde på film, tv eller teater.
Før hun døde, indtog hun også for sidste gang en scene foran kameraerne. Hun medvirkede nemlig i programserien ‘Det sidste ord’, hvor Mikael Bertelsen taler med store danske personligheder om deres liv med den særlige præmis, at interviewene først må sendes efter, hovedpersonen er gået bort.
Af den grund bliver det fulde interview med Jytte Abildstrøm nu fundet frem fra arkiverne hos Det Kgl. Bibliotek og klippet til den færdige udgave, som man kan se søndag 12. januar på TV 2 Play og TV 2 klokken 20.00.
Børne-tv for voksne
– Jytte Abildstrøm havde en rød kuffert med ind i tv-studiet, da vi skulle optage ‘Det sidste ord’. Jeg vidste ikke, hvad der var i kufferten, men da den blev lukket op, viste det sig, at den gemte på nogle af de ting, der har betydet mest for Jytte Abildstrøm, siger Mikael Bertelsen.
– Lige inden vi gik ind foran de rullende kameraer, var jeg en anelse nervøs, men så klappede Jytte Abildstrøm mig kærligt på skulderen og sagde ‘hep, hep’, og så gik samtalen som en leg, forklarer han.
– Jeg har det nu som om, at Jytte Abildstrøm, selv i landesorgens stund, var i stand til at lave godt børne-tv for voksne, siger Mikael Bertelsen.
Hos TV 2 er man også taknemmelig for, at en så betydningsfuld personlighed som Jytte Abildstrøm med sin tiltrækningskraft for både børn og voksne takkede ja til interviewet med Mikael Bertelsen, forklarer TV 2-redaktør Thomas Breinholt.
– Jytte Abildstrøm har i det danske kulturliv stået som en bannerfører for at fortælle de legesyge og fantasifulde historier for store og små. Hun har haft en enestående evne til at få danskerne til at grine, og gennem det gakkede vandt hun vores hjerter. Derfor er vi selvfølgelig meget glade for, at hun valgte at give danskerne et lidt større indblik i sit liv i ‘Det sidste ord’ på TV 2, siger redaktør Thomas Breinholt.
Sikrer interviews for eftertiden
Hele interviewoptagelsen gemmes for eftertiden i arkiverne på Det Kgl. Bibliotek. Først 20 år efter hovedpersonens død kan interviewene tilgås og udgøre et interessant kildemateriale.
– Det er med stor taknemmelighed, at Det Kgl. Bibliotek modtager dette interview med Jytte Abildstrøm. Vi kan ikke vide med sikkerhed, hvorfor folk giver deres tilslutning til, at vi må gemme deres ‘sidste ord’, men det er nu vores opgave at sikre dem for eftertiden. Det ansvar tager vi meget alvorligt, siger Søren Bitsch Christensen, vicedirektør og chef for kulturarv på Det Kgl. Bibliotek.
‘Det sidste ord’ med Jytte Abildstrøm kan ses 12. januar klokken 20.00 på TV 2 og TV 2 Play.
06:00
Læs omtale
Mit liv som Zelenskyj er en fascinerende britisk dokumentarserie, der følger den bemærkelsesværdige rejse fra komiker til præsident og krigshelt for en af vor tids mest markante ledere, Volodymyr Zelenskyj. Serien udforsker, hvordan en politisk uerfaren entertainer blev symbolet på ukrainsk modstand og en global inspirationskilde.
Dokumentaren begynder med Zelenskyjs karriere som komiker og skuespiller, hvor hans rolle som fiktiv statsleder i serien Folkets Tjener gradvist førte til en politisk karriere og en sejr ved præsidentvalget. Som præsident konfronteres han straks med pres fra verdens stormagter, interne konflikter og forvarsler om en russisk invasion.
Da Rusland angriber Ukraine i 2022, står Zelenskyj overfor sit livs største udfordring. Med mod, karisma og en unik evne til at kommunikere mobiliserer han sit folk og vinder international støtte. Men midt i krigens kaos balancerer han det enorme ansvar som leder med de personlige ofre, det kræver.
Mit liv som Zelenskyj er en dybdegående fortælling om ambition, mod og menneskelighed i en tid præget af krise og forandring. Gennem sjældne klip og interviews giver serien et intimt indblik i en ekstraordinær mand, der blev verdens øjne rettet mod Ukraines kamp for frihed.
09:01
Læs omtale
Tag ind i et mikrounivers: Småbitte helte står overfor store dramaer og episke eventyr.
20:00
Læs omtale
TV 2 har onsdag 15. januar premiere på en ny dokumentar med titlen Ingen kære kommune produceret af TV 2 Nord med Thomas Breinholt som redaktør.
Vi følger Michelle’s kamp for retfærdighed efter en opvækst præget af vold, omsorgssvigt og forældre, der kæmpede med alkohol- og stofmisbrug. Michelle, der har været igennem en svær barndom sammen med sin lillesøster, har besluttet at anlægge sag mod kommunen. Hendes påstand er, at kommunen svigtede deres ansvar og ikke gjorde nok for at beskytte hende og hendes søster, selvom der blev sendt flere underretninger om deres situation.
Dokumentaren giver et indblik i Michelles barske opvækst og hendes beslutning om at tage kampen op mod systemet, som hun mener ikke gjorde tilstrækkeligt for at forhindre hendes og søsterens lidelser. Det er en personlig og rørende historie om retfærdighed, håb og ønsket om at få anerkendelse for de svigt, hun mener, de er blevet udsat for.
20:50
Læs omtale
Den nye TV 2 reportageserie ‘Mere end en klub‘ følger livet hos 12 dedikerede fans fra alle Superliga-klubber. Et danmarksportræt og en fortælling, som rækker langt ud over spillet på banen.
‘Mere end en klub’ giver et stærkt indblik i, hvordan fodboldens verden er med til at forme livet for mange danskere. I seks programmer møder vi 12 danske fodboldfans på tværs af landet, som kæmper med universelle temaer som kærlighed, sorg, ensomhed, barnløshed og sygdom.
– For fansene er fodbold et fundament for livets store og små begivenheder, og serien viser, hvordan fællesskabet omkring fodbold giver dem styrke og mening i livet, siger Frederik Lauesen, sportsdirektør på TV 2 og fortsætter:
– ‘Mere end en klub’ er ikke rød mod blå og handler ikke om genpres, dybdeløb, taktik og hvem, der løber med mesterskabet. Serien handler om de menneskelige sider af fodbold, de mange relaterbare skæbnefortællinger på tværs af landet som, trods rivaliseringen på banen, viser, at vi danskere har så meget at dele med hinanden. På den måde er serien et fint danmarksportræt og passer godt ind i vores strategi med at folde vores rettigheder til 3F Superliga endnu mere ud.
Fodbold er et frirum
‘Mere end en klub’ er produceret til TV 2 af Kompagniet, som blandt andet også står bag ‘Balladen om kolonihaven’. De seks afsnit har hver sit tema, og i hvert afsnit mødes to fans i et indbyrdes opgør, som bliver kommenteret af Jesper Elming og TV 2s fodboldekspert Morten Bruun.
– Når vi er på et stadion, er vi knyttet sammen af en større fortælling. Nemlig en stor passion for det, som fodbold kan tilbyde os og det frirum, som fodbold er for rigtig mange af os. Så taler vi om fodbold, og så glemmer vi i et par timer, det, som tynger os i hverdagen. Den sorg, vi måtte have. Det kunne være ensomhed, barnløshed, eller det kunne være ens egen sygdom, som man kæmper med, siger Morten Bruun og fortsætter:
– Der er jo en kolossal stor kærlighed og fællesskab, som vi ikke finder andre steder. Og dybest set er det derfor, at jeg elsker at komme på de danske fodboldstadioner og vil blive ved med at gøre det lige så længe, jeg lever.
Det er det rene medicin
Blandt de 12 fans i ‘Mere end bare en klub’ møder vi blandt andre pølsemanden og århusianeren Niels Rasmussen, som er blevet ramt af to livstruende blodpropper i hjernen.
– At komme på stadion… Det er det rene medicin, siger han blandt andet i første afsnit.
Foruden Niels møder vi også Ulla (Silkeborg IF), Erland (FC Nordsjælland), Casper (Brøndby IF), Alice (SønderjyskE), Lars (Vejle Boldklub), Shahab (Randers FC), Kenny (AaB), Erna (Viborg FF), Kaja (FC Midtjylland), Malthe (FC København) og Michael (Lyngby Boldklub).
‘Mere end en klub’ har premiere onsdag 15. januar, og med et afsnit hver onsdag frem til 19. februar lapper serien ind over forårspremieren i 3F Superliga, som kan opleves på TV 2 Play og TV 2s sportskanaler.
Mere end en klub – de seks programmer
Program 1: AGF-Silkeborg IF – Det rene medicin
Trods livets udfordringer holder både Niels og Ulla fast i deres passion for fodbold. Pølsemanden Niels fra AGF kæmper for at komme ovenpå igen, efter at han er blevet ramt af flere blodpropper. Alt imens Ulla foreviger Silkeborg IF’s øjeblikke og mærker ungdommens sus på trods af, at alderen presser på.
Program 2: FC Nordsjælland-Brøndby IF – Kærlighed ruster aldrig
Man siger, at gammel kærlighed ikke ruster – det gælder både parforhold og klub. Sømand og FC Nordsjælland-entusiast Erland er blevet genforenet med sin helt store kærlighed, som han inviterer med på stadion. Samtidig kæmper Casper med barnløshed på hjemmefronten og finder et pusterum blandt andre Brøndby-fans.
Program 3: Sønderjyske-Vejle Boldklub – I medgang og modgang
Ægte fans holder ved trods massiv modgang. Bedemanden Alice genfinder livsglæden med sit Sønderjyske-temabryllup og jagten på den perfekte lyseblå brudekjole. Lars fra Vejle drømmer om at skabe et fodboldhold for børn med særlige behov, så han kan dele fodboldglæden med sin søn, som har Downs syndrom.
Program 4: AaB-Randers FC – Grib dagen
Fodbold er for alle uanset, hvad man kommer fra. Shahab støtter sin syge far, en tidligere krigsveteran, gennem deres fælles kærlighed til Randers FC. Samtidig kæmper AaB-fan Kenny mod homofobi i fodbold. Begge drømmer om en fodboldverden, hvor alle føler sig hjemme.
Program 5: Viborg FF-FC Midtjylland – Den eneste ene
Nogle ser fodboldhold som deres anden familie. Erna er en uundværlig ildsjæl i den lokale fodboldklub, hvor hun fra tidlig morgen knokler i frivillighedens tjeneste. Kaja fra Thyholm opretter en single-klub for FC Midtjylland-fans, hvor hun drømmer om at finde den eneste ene at dele fodboldglæden med.
Program 6: FC København-Lyngby Boldklub – Som alle andre
Fodbolden giver håb, selv når livet er svært. Unge Malthe glemmer sin sjældne nervesygdom, når han hepper på FCK, og Michael, der pludseligt mistede fodboldkarrieren, finder styrke i minderne fra sin storhedstid i Lyngby.
06:00
Læs omtale
BBC-dokumentarserie fra 2024.
Din man er voldtægstforbryder (1:4):
Hvem er Arthur Knight? En kikset, intellektuel nørd? En harvarduddannet lobbyist? Eller er han Nicholas Rossi – en serievoldtægtsmand, svindler og bedrager, som er efterlyst af FBI? Denne serie dykker ned i den bizarre sag om en af de mest eftersøgte mænd i USA. En mand, der står anklaget for at have iscenesat sin egen død for at undgå at blive retsforfulgt for sexovergreb og bedrageri.
Fakede sin egen død (2:4):
Arthur Knight raser over at være blevet fængslet, og mener han er offer for et justitsmord. Politiet har identificeret Knight som Nicholas Rossi på hans tatoveringer. Men da en BBC-journalist interviewer ham, er der ingen tatoveringer at se. Er Arthur Knight og Nicholas Rossi den samme person?
Narcissisten gik i nettet (3:4):
Nye beviser dukker op. Fingeraftryk, tand- og dna-prøver, der forbinder Arthur Knight med Nicholas Rossi. Den skotske domstol fastslår at de to personer er den samme mand, men Rossi nægter at acceptere det.
Et vildt modangreb (4:4):
Nicolas Rossi går til angreb på den amerikanske anklager David Levitt. Han beskylder ham for kannibalisme, mord og pædofili. Men det er forgæves. Udleveringsprocessen skrider frem, og Rossi bliver fløjet tilbage til Utah for at blive retsforfulgt for seksuelle overgreb.
Alle fire afsnit kan ses den 16. januar klokken 06:00 på DRTV.
20:00
Læs omtale
Røverkøb i provinsen er titlen på en ny boligprogramserie med boligeksperten Line og håndværkeren Dennis fra I Hus til Halsen.
DR er blevet bekendt med, at der er en fejl i afsnit 6 ‘En kunstnerbolig på Langeland’. Derfor har de midlertidigt afpubliceret hele serien for at afdække om sagen er isoleret til det ene program eller har et større omfang. Det har siden vist sig at omfatte flere afsnit.
Torsdag den 16. januar vil afsnittet ’Stor familiedrøm på stramt budget’ blive lagt til streaming på DRTV og vist på DR1.
Den afgørende ændring i afsnittet er, at det bliver tydeligt, at Line Franck kun har fundet én i stedet for to boliger ud af de viste tre. Derudover er der mindre justeringer igennem programmet, som sikrer at forløbet beskrives korrekt.
Formålet med serien ’Røverkøb i provinsen’ er at vise de mange muligheder, der er for at finde en drømmebolig rundt omkring i landet og den efterfølgende proces med at gøre drømmen til virkelighed.
Om Røverkøb i Provinsen
I denne inspirerende programserie hjælper de to danskere med at finde og forvandle deres drømmehjem – til priser, der ikke sprænger budgettet. Fra herregårdsidyl og værksteder til kunstnerboliger og familiedrømme, guider serien os gennem charmerende boliger i provinsen, som både rummer historie, personlighed og plads til kreativ udfoldelse.
Gennem seks afsnit møder vi par og familier, der tør drømme stort på et lille budget. Med Lines skarpe boligblik og Dennis’ kreative håndelag får vi indblik i både boligjagtens glæder og udfordringer – fra renoveringsprojekter og skæve løsninger til små mirakler, der bringer liv i gamle huse.
Røverkøb i Provinsen – de 6 afsnit
Herregårdsdrøm til under en million (1:6):
Plads til egen jagt og hundeagility er bare to af de krav, som Line skal opfylde for at finde en bolig til Mia og Jeppe. Line finder et herregårdslignende hus med kæmpe gårdsplads og 20.000 kvadratmeter jord – men spørgsmålet er, om det er stort nok. Mia og Jeppe får hjælp fra familie og venner til istandsættelse og børnepasning – og Dennis hjælper med en stor terrasse i træ, så familien får den udsigt de har drømt om.
Plads til krævende hobbyer (2:6):
Hvor findes en bolig med plads til vintagebiler, værksted, systue og 200 halvtredserinspirerede kjoler. Line viser Lykke og Kenneth tre boliger i nærheden af Korsør med masser af plads, men også boliger hvor renoveringsopgaverne stiller store krav til parret med de mange hobbyer. Med genbrug og et mindre budget går Lykke og Kenneth frygtløst til opgaven med at renovere en 184 kvm bolig og får undervejs hjælp af Dennis, som vender rundt på huset ved hjælp af en brugt trappe.
Tømrerparret med vild forvandling (3:6):
Victor har planer om at starte studie i Aalborg, så han og kæresten Ditte leder efter et hus i Nørresundby-området. De har store planer for ombygningen, og da de begge er tømrere, er de ikke bange for at kaste sig ud i en nedrivning af hele husets indre – og det selvom Victor arbejder på Sjælland i hverdagene og derfor kun har weekenderne til at renovere hus. Mens Dennis hygger sig med ligesindede håndværkere, bekymrer Line sig om, om parret overhovedet har tid nok til den store istandsættelse.
Stor familiedrøm på stramt budget (4:6):
Winnie og Chano bor til leje, men parret drømmer om egen bolig med en lang indkørsel – og med masser af plads til deres tre hjemmeboende drenge. Parret har selv fundet et hus, der er til salg, men en manglende tilstandsrapport sætter en kæp i hjulet for deres drømme. Dennis finder ud af, at også han kan tage fejl, men at tingene nok skal lykkes i den sidste ende.
Herskabelig stemning til ingen penge (5:6):
Lejligheden i Aalborg er blevet for lille for Mia og kæresten Lasse. De leder efter et hus med sjæl og charme og overvejer springet væk fra storbyen. Line har fundet tre forskellige boliger, som opfylder parrets krav, men som alle kræver en kærlig forandring. Midt i byggerodet dukker Dennis op for at vise parret, hvordan man med tiloversblevne gulvbrædder kan genskabe et autentisk køkken og skabe en herskabelig stemning ved hjælp af høje paneler.
En kunstnerbolig på Langeland (6:6):
Jonas har sit eget værksted og kæresten Kamilla har sit eget atelier, men de mangler et sted og bo. Parret har forelsket sig i Langelands charme, så Line viser dem tre huse i området omkring Rudkøbing til under 900.000. For parret handler det om at finde gamle huse med originale detaljer som er bygget af de bedste materialer. Dennis kommer på en anderledes opgave, der udfordrer hans faglighed.
Alle seks afsnit kan ses den 2. januar klokken 06:00 på DRTV, mens de vises ugentligt på DR1 fra 2. januar kl. 20:00.
09:00
Læs omtale
This glitzy reality series aka a real-life soap opera follows a group of young, affluent and famous A-list media personalities. Hailing from South Africa, Nigeria and East Africa, this aspirational who’s who of music, media, fashion and Insta stars comes together in Joburg. All friends and connected, they are on a quest to find love, rekindle old flames, reboot struggling relationships as they continue to shine bright.
06:01
Læs omtale
Ville du sige ja til at deltage i et spil uden at vide, hvad det handler om, og hvilke regler der gælder – og så på tv? 12 kendte danskere har sagt ja til at deltage i ‘Spillet’, som er TV 2s kommende store realitysatsning, og fra 22. januar kan du se, hvordan blandt andre influencer og iværksætter Irina Olsen, selvstændig konsulent og tidligere håndboldspiller Joachim Boldsen, designer og iværksætter Jim Lyngvild og skuespiller Vicki Berlin klarer sig.
‘Spillet’ har premiere på TV 2 Play og TV 2 Echo onsdag 22. januar. Der er 12 episoder i alt.
Mere om Spillet
De 12 spillere skal bo sammen i 12 dage i en luksusvilla et hemmeligt sted i Danmark. De ved ikke på forhånd, hvem de andre spillere er, eller hvad ‘Spillet’ går ud på. Det eneste, de ved, er, at en af dem står tilbage som vinder af ‘Spillet’, og at præmien er et pengebeløb, som skal doneres til et velgørende formål efter eget valg.
Hver dag bliver spillerne konfronteret med nye sider af ‘Spillet’, og hurtigt går det op for dem, at de skal eliminere hinanden én for én, at penge og magt er et omdrejningspunkt, og at ‘Spillet’ i den grad udfordrer deres mentale styrke og sociale kompetencer.
De 12 Spillere
Anna Lin, tv-vært
Astrid Olsen, influencer
Glenn Bech, forfatter og psykolog
Irina Olsen, influencer og iværksætter
Jacob ‘Jaxstyle’ Krull, livestreamer og dj
Jeanette Ottesen, personlig træner
Jim Lyngvild, designer og iværksætter
Joachim Boldsen, selvstændig konsulent
Mohamed ‘skinz’ Ahmed, musiker
Oliver Stanescu, standupkomiker
Sofie Stougaard, skuespiller og instruktør
Vicki Berlin, skuespiller
‘Spillet’ skal udvide reality-tilbuddet på TV 2
‘Spillet’ er oprindeligt udviklet i Sydkorea, men har senest kørt med stor succes i Norge. Da TV 2 Norge i foråret havde premiere på ‘Spillet’, blev formatet set af flere end en million seere i gennemsnit pr. afsnit, og inden længe tager nordmændene hul på deres anden sæson af realityformatet. TV 2-redaktør for ‘Spillet’, Peter Toldberg Gamborg, mener, at formatet har præcis, hvad der skal til for både at udvide reality-tilbuddet på TV 2 og samtidig være med til at starte samtaler blandt seerne:
– ‘Spillet’ er reality, som vi ikke tidligere har set det på TV 2. Det er nyskabende og har en ‘what the fuck’-effekt, som vil appellere til dem, der allerede elsker reality, men samtidig er ‘Spillet’ meget mere end en konkurrence. Det er et virkelig interessant socialt eksperiment om penge og magt, som forhåbentlig også vil appellere til en helt anden type seere, der bliver grebet af den måde, som formatet afsøger forskellige menneskers ageren i sociale sammenhænge på. Jeg håber, det kan være med til at starte spændende refleksioner og samtaler om, hvordan man selv agerer i sociale sammenhænge, og hvilken rolle man påtager sig i en gruppedynamik, siger Peter Toldberg Gamborg.
09:00
Læs omtale
De er koner og kærester til berømte sportsfolk og rapstjerner, men disse stilfulde og smarte kvinder er dem, der bestemmer i denne sentimentale realityserie.
20:00
Læs omtale
I den danske dokumentar ‘Milliardærens vilde drøm’, der får premiere på TV 2 Play og TV 2 onsdag 22. januar, kan du følge den ukendte danske milliardær Mikkel Vestergaard Frandsen, der har store planer langt oppe i stratosfæren.
Langt ude i New Mexicos ørken går den ukendte dansk milliardær nemlig med en drøm. Mikkel Vestergaard Frandsen fra Kolding vil være den første til at sende store, svævende platforme op i stratosfæren, 20 km over jordens overflade. Hvis de kan blive hængende deroppe, drevet udelukkende af solenergi, kan Sceye, hans firma, måske blive lige så banebrydende for videnskab og teknologi som månelandingen eller Sputniks kredsløb om Jorden.
06:00
Læs omtale
BBC-dokumentarserie fra 2021.
Det er blevet vinter i Alaska. Indbyggerne må hurtigt tilpasse sig de ekstreme forhold og nye, farlige udfordringer i vildmarken. Ricko DeWilde og hans søn er i Selawik, hvor de vil søge efter livsvigtige ressourcer de næste par uger. Sue Aikens leder efter materialer på tundraen og støder på et toprovdyr. Mens Jessie Holmes gør sin hytte klar til de kolde måneder, der venter forude.
Dokumentaren kan ses den 23. januar klokken 06:00 på DRTV.
18:00
Læs omtale
Nyt DR-magasin om det tyske valg – ‘Vejen til Berlin’ starter fredag. Med Clement Kjersgaard i spidsen dykker ned i alle de store spørgsmål i tysk politik lige nu og vil gøre seerne klogere på, hvad der kommer til at afgøre de tyske kryds. Magasinet har premiere fredag og er en del af en højt prioriteret Tysklands-dækning hos DR frem mod valget den 23. februar.
Med aktuelle gæster med indsigt i tyske forhold sætter ‘Vejen til Berlin’ de næste fem fredage fokus på de store spørgsmål, som vil være afgørende for, hvor tyskerne sætter deres kryds.
Ifølge programmets vært Clement Kjersgaard er der et stort spørgsmål i Tysklands nuværende position, der presser sig på, og som vil sætte retningen for Tysklands fremtid: – Det centrale spørgsmål er ét, tyskerne ikke har konfronteret i 80 år: Ønsker Tyskland at være en form for stormagt, der gør EU mindre afhængig af USA?
Clement Kjersgaard mener, der er nok af udfordringer, der tårner sig op foran en kommende tysk kansler, som ‘Vejen til Berlin’ vil kredse om de kommende fredage: – Tyskland – der med afstand har EU’s største økonomi og største befolkning – står ikke overfor én udfordring, men mange. Bilfabrikkerne er stærkt udfordret af konkurrencen fra Kina. Ukrainekrigen er på vej ind i sit fjerde år – og præsident Trump stiller helt nye krav til USA’s allierede. Fra højre og venstre udfordrer Alternative für Deutschland og Sahra Wagenknecht de etablerede partier. Kort sagt: Uanset hvem, der vinder, vil den nye kansler stå overfor en kolossal opgave.
06:00
Læs omtale
Ny sæson.
Comedyshow, hvor ugens nyheder og tidsaktuelle tendenser tages under kærlig, men bestemt behandling af Jonatan Spang.
00:01
Læs omtale
In a final attempt to salvage their relationships, previous couples from the 90 Day Fiancé universe will participate in a couples retreat to determine whether or not they can heal old wounds
06:00
Læs omtale
Dronning Margrethe er medfortæller i denne fantastiske historie om modstandsmanden Ebbe Munck, der levede et eventyrligt og dramatisk liv. Som helt ung deltager han i ekspeditioner i Grønland, som krigskorrespondent interviewer han nogle af tidens store diktatorer og som modstandsmand får hans indsats afgørende betydning for Danmark. Hans sidste job bliver som hofchef for unge tronfølger, Prinsesse Margrethe.
Programmet kan ses den 26. januar klokken 06:00 på DRTV.
06:01
Læs omtale
I mere end et år har TV 2 fulgt Danmarks måske mest profilerede bokser, Sarah Mahfoud. Det er der kommet en rørende og inspirerende sportsdokumentar ud af, som skildrer bagsiden af hendes glamourøse liv som sportsstjerne og feteret tv-personlighed kendt fra blandt andet ‘Vild med dans’, ‘Forræder’ og ’24 stjerners julekalender’.
– De ting, jeg dealer med, er ting, jeg selv har skabt. Hvordan dømmer andre mig, passer jeg ind her? Gør jeg det godt nok, eller bliver jeg en skuffelse og en fiasko? Det er som om, jeg føler, at nu kan jeg simpelthen ikke tillade mig at være useriøs mere, siger Sarah Mahfoud i dokumentaren.
Bokseren fortæller ærligt om en indre kamp mod sin fortid og en hård opvækst som tilflytter til Danmark med en syrisk far og færøsk mor. Sarah Mahfoud var rodløs og hendes teenageår præget af et opgør med farens religiøse værdier. Hun bevægede sig i et kriminelt miljø præget af vold og blev langsomt psykisk nedbrudt. Bokseringen gav hende styrke til at rejse sig, men trods berømmelse og hæder kæmper hun stadig med skyldfølelse og skam.
– Jeg har lyst til at vise alt det dårlige, men jeg tror, at jeg på en eller anden måde skammer mig så meget over mig selv, at jeg har virkelig svært ved at åbne op omkring det. Lige så snart jeg går ud ad døren, smækker jeg lige et smil på, og så er vi i gang, fordi der er ikke nogen andre, der skal se, at jeg har det dårligt, fortæller Sarah Mahfoud.
Ud over Sarah Mahfouds personlige kamp følger dokumentaren også hendes sportslige rejse mod igen at blive verdensmester. Vi er med før, under og efter hendes tabte kamp i Las Vegas og er ligeledes ringside, da hun kom et skridt nærmere en VM-kamp efter en opslidende pointsejr over brasilianeren Danila Ramos i slutningen af november på Frederiksberg.
‘Sarah Mahfoud – champ eller fiasko?’ er instrueret af Steffen Hou og produceret for TV 2 af Hou Docs. Der er premiere fredag 27. december på TV 2 Play, og sportsdokumentaren bliver også sendt tirsdag 31. december på TV 2 Sport X og søndag 9. februar på TV 2.
19:00
Læs omtale
Fra den 27. januar er det igen tid til Masterchef på Viaplay og TV3. De tre MasterChef-dommere er sammen på en mission, når de vil udfordre og teste nogle af Danmarks mest passionerede amatørkøkke. Jagten på Danmarks største madtalenter byder både på intense auditiondage og overraskende twist mod vej mod trofæet.
Der er 56 afsnit på vej i denne sæson 11 af programserien og første episode i sæsonen sendes på TV3 27. januar kl. 19:00, når dørene åbnes til Masterchef-køkkenet, hvor helt nye madaspiranter kæmper om at imponere Dak Wichangoen, Jakob Mielcke og Jesper Koch, som deler både hvide og grå forklæder ud.
Der er afsnit dagligt fra mandag – torsdage
00:01
Læs omtale
Den førende true-crime-kanal Investigation Discovery (ID) afslører i dag premieredatoen for den kommende dokumentarserie The Fall of Diddy. Serien består af fire episoder og er skabt af det Emmy-nominerede Maxine Productions, produktionsselskabet bag sidste års meget omtalte dokumentarserie Quiet On Set: The Dark Side of Kids TV.
Dokumentarserien indeholder eksklusivt materiale og arkivklip, der aldrig før er blevet vist, samt udtalelser fra flere af ofrene for den voldelige adfærd, som Sean Combs gennem årene er blevet anklaget for. The Fall of Diddy afslører alarmerende påstande om seksuelle overgreb, krænkende adfærd, vold og andre uhyggelige anklager, der har fulgt artisten gennem hans mangeårige karriere – fra studietiden på Howard University og etableringen af Bad Boy Records i 90’erne, til Combs’ storhedstid og frem til hans anholdelse i 2024.
Dokumentaren indeholder mere end 30 interviews med en bred vifte af kilder, herunder personer, der har anklaget Combs for overgreb, tidligere venner og kollegaer, tidligere ansatte samt kunstnere, der har arbejdet tæt med Combs og været en del af hans private liv i flere årtier.
Blandt kilderne er:
- D. Woods, tidligere medlem af gruppen Danity Kane, der for første gang taler offentligt om sine oplevelser med Combs.
- Danyel Smith, tidligere redaktør for VIBE Magazine, som lader sig interviewe om Combs’ påståede voldelige adfærd mod hende.
- Rodney “Lil Rod” Jones, producer af Diddys Love Album, som har anklaget Combs for seksuel chikane.
- Pastor Conrad Tillard, også kendt som “the hip hop minister”, der rådgav Combs spirituelt, da han og Anthony Jones blev anklaget for en skudepisode på en natklub i 1999.
- Natania Griffin, der blev skudt i ansigtet i den nævnte skudepisode.
- Thalia Graves, der har anklaget Combs for grov voldtægt og efterfølgende trusler i 2001.
- Jourdan Cha’Taun, Combs’ private kok fra 2007 til 2010, som for første gang taler offentligt om sine oplevelser.
- Wardel Fenderson, Combs’ privatchauffør, der nu taler om sine oplevelser og forsøg på bestikkelse.
- Tim Patterson, en barndomsven, som afslører nye detaljer om Combs’ opvækst.
- Rolling Stone-journalist Cheyenne Roundtree.
- Journalist Mara S. Campo.
- Makeupartist Mylah Morales, der fortæller om overgreb mod Combs’ tidligere kæreste, artisten Cassie.
- Dr. LaJoyce Brookshire, Combs’ første PR-agent (1995-1997), som var med til at forme hans image.
- Roger Bonds, en af Combs’ livvagter fra 2003 til 2012, der nu afslører, hvad han har været vidne til.
Flere kilder, som endnu ikke er navngivet, bidrager også til dokumentaren.
Sammen danner dokumentaren et omfattende billede af en mogul, der angiveligt har brugt sin magt og indflydelse til at skjule årtiers overgreb og vold.
The Fall of Diddy er produceret af Maxine Productions og The Intellectual Property Corporation (IPC), begge en del af Sony Pictures Television, for Investigation Discovery i samarbejde med Rolling Stone Films.
De to første episoder af The Fall of Diddy får premiere tirsdag den 28. januar på Max, efterfulgt af de to sidste episoder onsdag den 29. januar.
06:00
Læs omtale
Finsk dokumentarserie fra 2024.
Skibsvrag, skjulte massegrave og iskolde slagmarker. Denne dokumentarserie dykker ned i Hitlers og de allieredes brutale kamp om Arktis og Nordens essentielle mineraler under Anden Verdenskrig.
Dokumentaren kan ses den 28. januar klokken 06:00 på DRTV.
06:00
Læs omtale
BBC-dokumentarserie fra 2018.
Fra øjenlæge til grusom diktator. I begyndelsen af 2000 overtog Bashar al-Assad magten i Syrien. Efter 30 års nådesløst diktatur under hans far Hafez al-Assad håbede mange syrere, at den nye præsident og hans kone Asma ville bringe bedre tider til det plagede land. Men virkeligheden viste sig at blive en anden. Denne serie udforsker den brutale Assad-familie. Hvordan endte Assad med at have hundredtusind menneskeliv på samvittigheden?
Alle tre afsnit kan ses den 28. januar klokken 06:00 på DRTV.
20:00
Læs omtale
Programmet ‘Beliggenhed, beliggenhed, beliggenhed’ får to nye værter, når den nye sæson starter 28. januar.
Der tilføjes nemlig to ekstra ansigter i den kommende sæson, nemlig den 30-årige ejendomsmægler fra Sydsjælland Camilla Rubæk og den 30-årige ejendomsmægler Dilsad Sahin fra hovedstadsområdet.
Tidligere har ‘Beliggenhed, beliggenhed, beliggenhed’ haft værterne Sara Lygum og Christian Borregaard, der henholdsvis har været med i programmet siden sæson 1 og sæson 3. Men at der nu kommer nye kræfter til, betyder ikke et farvel til de garvede værter.
– Sara og Christian har gennem mange år været hjørnestenene i ‘Beliggenhed’. Vi er meget glade for, at de fortsat er en del af holdet i den kommende sæson, og ser frem til endnu en fantastisk sæson med deres erfaring, siger TV 2-redaktør Liv Michelsen og fortsætter:
– Samtidig er vi utrolig glade for at byde Camilla og Dilsad velkommen til holdet. Vi er overbeviste om, at deres engagement, kompetencer og lokalkendskab vil skinne igennem. Vi tror på, at denne dynamik vil skabe en stærk og inspirerende sæson, hvor vi fortsætter med at bygge videre på vores succes, samtidig med at vi udvikler programmet i en spændende retning.
Det vil være sådan, at de fire eksperter vil blive parret på kryds og tværs i programmerne, og man vil derfor løbende møde både Christian Borregaard, Sara Lygum, Camilla Rubæk og Dilsad Sahin, når eksperter skal hjælpe danskerne med at finde deres drømmehjem.
Beliggenhed, beliggenhed, beliggenhed
Første sæson løb over skærmen i foråret 2014
Over 100 par er blevet hjulpet med at finde boliger, som potentielt kunne blive deres fremtidige hjem.
Da programmet første gang blev vist var det med Peter Ingemann og ejendomsmægler Sara Lygum, men allerede fra sæson 3, blev det altså ejendomsmægler Christian Borregaard, der medvirkede sammen med Sara Lygum.
06:00
Læs omtale
Ny sæson.
Håbefulde romantikere kaster sig ud i det ultimative kærlighedseksperiment – og bliver gift med en komplet fremmed.
20:40
Læs omtale
Tv-parret Anders og Lene Beier har satset stort. De har købt et alpehotel i Itter, Østrig, og sammen med deres to drenge, Arthur på 16 år og Otto på 13 år, skal de nu udleve den ultimative drøm på Hotel Edelweiss. Huset i Danmark er solgt, Otto er indskrevet i den lokale, østrigske skole, og hver en krone er brugt for at gøre drømmen til virkelighed.
Nu står ægteparret over for istandsættelsen af det 1700 kvadratmeter store hotel, og de har kun 12 uger til at blive klar, inden de første gæster tjekker ind hen over julen. Og det bliver tre hårde måneder, hvor ambitioner og økonomi ikke altid går hånd i hånd, og nye uforudsete udfordringer viser sig – som når strømmen for eksempel går i store dele af hotellet.
Ud over at renovere skal Anders og Lene forsøge at finde fodfæste i det nye liv som familie i et fremmed land, hvor ingen af dem taler sproget. Otto skal starte i den lokale skole, mens 16-årige Arthur hjælper sin forældre på hotellet.
Familien får heldigvis også hjælp fra venner og familie, som lægger vejen forbi. Lenes mor, Jytte, rejser med til Alperne i den første tid for at give et nap med, og deres veninde Katrine giver dem gode råd om indretning og økonomi.
Igennem seks programmer følger vi Lene og Anders’ vilde rejse for at udleve drømmen på alpehotellet i Østrig. Når de at blive klar, til de første hotelgæster melder deres ankomst, og vil hele familien finde sig til rette i de nye omgivelser?
Kan de stå for presset og blive klar til den kommende skisæson, hvor de første danske turister rykker ind? Se med, når ‘Beier på alpehotellet’ får premiere på TV 2 Play og TV 2 Fri torsdag 30. januar.
09:03
Læs omtale
The unique series combines first-person testimony and immersive archival footage to tell the extraordinary, personal and profoundly human stories of those who lived through the war, and the changed America that emerged in its wake.
Commissioned to mark the 50th anniversary of the fall of Saigon and the end of the war in Vietnam.
· The Vietnam War is one of the most controversial wars in United States history, and as battles were beamed into the nation’s living rooms night after night, widespread protests led to a fundamental shift in America’s national identity. Hundreds of film crews captured the action as it unfolded on the battlefield and now, through meticulous journalism, “Vietnam: The War That Changed America” tracks down the soldiers and civilians on all sides who lived through the war, bringing them together, often for the first time in almost half a century. Each episode features powerful reunions and the emotional stories told by those who faced agonizing life or death situations and impossible moral decisions. Across six episodes a picture also builds of the profound changes to America itself, and a very different country that emerged out of the war.
· “Vietnam: The War That Changed America” is produced for Apple TV+ by the BAFTA and Emmy Award-winning team at 72 Films, directed by Rob Coldstream (“John Lennon: Murder Without a Trial”) and produced by Caroline Marsden (“9/11: One Day in America”), with executive producers David Glover (“9/11: One Day in America”) and Mark Raphael (“Crime and Punishment”). This series marks the second collaboration for Apple TV+ and 72 Films, following the launch of “John Lennon: Murder Without a Trial” last year.
Der er også Dominance Fighting Championship på Pluto TV live fra 11. januar.