TV-Nyt

Ny TV Avis klokken 17.50 på DR1

Foto: Bjarne Bergius HermansenTine Gøtzsche og Klaus Bundgård Povlsen indleder danskernes aften på DR1 kl. 17.50 på alle hverdage. Her vil de på 10 minutter give seerne aftenens første, skarpe og overskuelige nyhedsoverblik.

– På DR1 vil vi gerne give seerne et godt sted at begynde deres aften. Det sker i selskab med to af TV Avisens stærke værter, Tine Gøtzsche eller Klaus Bundgård Povlsen. Her får seerne de vigtigste nyheder fra ind- og udland, og man får billeder på de nyheder, man har hørt om eller læst om på nettet, siger Naja Nielsen, chef for TV Avisen.

Omlægning fuldført
TV Aviserne er et centralt element i revitaliseringen af DR1’s aftenflade, der blev påbegyndt i starten af efteråret. DR Nyheder har i hele 2012 haft fokus på at udvikle TV Aviserne. Med premieren d. 7. januar på udsendelsen kl. 17.50 er hele omlægningen af nyhedsstrategien på DR1 færdiggjort.

Danskerne kan nu se frem til fire TV Aviser. For at understøtte den skærpede nyhedsdækning har DR udpeget et gennemgående værtshold, der skal være med til at give seerne en oplevelse af kontinuitet i nyhedsformidlingen.

Hverdag
Kl. 17.50: Her begynder aftenen på DR1 med et nyhedsoverblik med dagens bedste billeder. Værter: Tine Gøtzsche eller Klaus Bundgård Povlsen.

Kl. 18.30: Dagens væsentligste nyheder, vigtigste personer og bedste billeder samlet i aftenens første store nyhedsudsendelse. Værter: Tine Gøtzsche eller Klaus Bundgård Povlsen.

Kl. 19.55: Dagens vigtigste nyheder på tre minutter. Værter: Kim Bildsøe Lassen, Lillian Gjerulf Kretz eller Kåre Quist.

Kl. 21.30: DR’s nyhedsflagskib, hvor DRs værter og korrespondenter går i dybden og bringer nyt om danskerne, Danmark og verden. Værter: Kim Bildsøe Lassen, Lillian Gjerulf Kretz eller Kåre Quist.

Weekend
Fredag kl. 21.00: Med Kim Bildsøe Lassen, Lillian Gjerulf Kretz eller Kåre Quist.

Lørdag og søndag kl.18.30: Med Charlotte Beder.

Søndag kl. 21.00: 21 Søndag med Kim Bildsøe Lassen, Lillian Gjerulf Kretz eller Kåre Quist.

Kilde: DR presse

I samme kategori

Back to top button