TV-Nyt

Ny TV 2-dokumentar om Se og Hør

TV2 LogoI en ny TV 2-dokumentar ‘Se og Hør-skandalen: Til stregen – og over’, som vises på tirsdag 20. maj kl. 20.50, siger den populære standupkomiker og tv-vært Casper Christensen om ugebladets overvågning:

– Sagen med tys-tys-kilden, og at de har overvåget ens dankort, er et vanvittigt overgreb. Men jeg bliver ikke så chokeret som den almindelige dansker, for jeg har prøvet ting, der var lige så slemme gennem mange år. Det her er bare dybt ulovligt, siger Casper Christensen.

– Det kæmpestore skift kommer, da Henrik Qvortrup kommer til. Nu er der ikke længere fest på Se og Hør, nu er der ikke længere noget samarbejde eller tåleligt forhold. Nu er det de kendte og Se og Hør-redaktionen mod hinanden, fortæller Casper Christensen.

Fra fest og fadøl til moralsk forfald
Dokumentaren beskriver Se og Hørs moralske forfald fra glade dage med fadølsanlæg på redaktionen og et festligt samarbejde med de kendte – hvor en negativ historie kunne bremses – og frem til en ny og mere hardcore redaktionslinje ved Henrik Qvortrups tiltræden som chefredaktør.

TV 2 har også talt med kendte danskere som Amin Jensen, Annette Heick og Camilla Miehe-Renard samt de to tidligere ansatte på Se og Hør, journalist John Lindskog og Peer Kaae, som også har skrevet bogen ‘I sandhedens tjeneste’ om ugebladet.

Tidligere Se og Hør-journalist og forfatter bag bogen, ‘Livet, det forbandende’, som startede hele skandalen, Ken B. Rasmussen, siger i dokumentaren:

– Hvis vi siger, at alle journalister kører motorcykel, så var vi nok Bandidos. Ligesom Bandidos havde vi ikke nogen regler. Vi havde ikke nogen presseetiske regler, som vi død og pine skulle overholde.

Kilde: TV 2

I samme kategori

Back to top button
Close

Adblocker registreret

Kære besøgende, DIGITALT.TV er et énmandsforetagende, der er afhængigt af reklameindtægter for at kunne fortsætte driften. Jeg beder dig venligst om at deaktivere din Adblocker på denne side. Uden reklameindtægterne har jeg desværre ikke mulighed for at holde siden kørende. På forhånd tak for din forståelse og støtte. Webredaktør Bo Kjærgaard