Streamingnyt

Ny sportsgren til Viaplay – World Padel Tour

Nordic Entertainment Group har sikret sig de nordiske rettigheder til at vise World Padel Tour (WPT) fra 2020 til 2023. Padel er en kombination af squash og tennis og er pt. verdens hurtigst voksende sportsgren målt per udøver. NENT Group vil vise alle WPT events live på Viaplay Premium Reklame-link og vil desuden være med til at udvikle og vise ’Viaplay Padel Open’ – en åben turnering for amatører inden for padel i hele Norden.

’World Padel Tour’ (WPT) er den førende turneringsserie inden for padel, hvor de bedste mandlige og kvindelige udøvere spiller i turneringer rundt omkring i hele verden. De seneste sæsoner har bragt WPT til både Spanien, Mellem- og Sydamerika, Storbritannien og Båstad i Sverige.

Den 29. februar 2020 begynder den nye sæson med Marbella Masters, hvor en række af de dygtigste spillere i verden så som Marta Marrero Marrero, Marta Ortega Gallego, Francisco Navarro Compán, Juan Lebrón Chincoa vil spille.

”Padel er en actionfyldt sportsgren, der med flere millioner spillere rundt om i verden, er meget populær. Ikke mindst i Danmark, hvor mange har taget sporten til sig i de senere år. Viaplay er Nordens førende streamingtjeneste og med visning på Viaplay har NENT Group en unik mulighed for at bidrage yderligere til udbredelsen og udviklingen af padel i løbet af de næste fire sæsoner. Derudover giver vi med ’Viaplay Open’ mulighed for, at lokale spillere får chancen for at vise deres talent”, siger Kim Mikkelsen, NENT Group Head of Sports.

Padel blev opfundet i Mexico i 1969 og er en ketsjer-sport, som kombinerer elementer fra tennis og squash. Padel spilles som double og vokser hurtigt i popularitet. Ifølge The International Padel Federation er der i dag mere end 12 millioner aktive spillere på tværs af 78 lande.

Kilde: Nent Group presse

I samme kategori

Back to top button
Close

Adblocker registreret

Kære besøgende, DIGITALT.TV er et énmandsforetagende, der er afhængigt af reklameindtægter for at kunne fortsætte driften. Jeg beder dig venligst om at deaktivere din Adblocker på denne side. Uden reklameindtægterne har jeg desværre ikke mulighed for at holde siden kørende. På forhånd tak for din forståelse og støtte. Webredaktør Bo Kjærgaard