TV-Nyt

Ny klarhed om mordet på JFK og den forsvundne kugle

nationalgeographicchannelGodt 50 år efter snigmordet på Præsident John F. Kennedygiver hændelsen stadig genlyd i USA og Europa, men der synes stadig at væreflere spørgsmål end svar. Ifølge en meningsmåling fra 2003, mener godt 70% af den amerikanske befolkning at Lee Harvey Oswald enten var uskyldig eller stod i ledtog med en anden. De fleste specialister og skeptikere er enige om at der blev affyret tre skud, men en af kuglerne manglede og er aldrig blevet fundet siden. De officielle undersøgelser har aldrig fastlagt den eksakte tid og placering af de tre skud, hvoraf der stadig kun kan redegøres for to af kuglerne.

I programmet JFK: Den forsvundne Kugle, der har premiere på National Geographic Channel den 20. November kl. 21.30, gennemgår Nat Geo påny de eneste håndgribelige beviser fra den fatale dag, nemlig de videoklip, der blev optaget af borgerne der var tilstede ved Dealey Plaza samt de berømte Zapruder film. For første gang nogensinde er materialet blevet omdannet til HD, hvilket betyder at opløsningen aldrig har været i en højere kvalitet og detaljerne aldrig har fremstået tydeligere. Spørgsmålet er om disse detaljer kan komme med nye afslørende beviser, der kan lægge låg på konspirationsteorierne, der er knyttet til dette historiske mord og samtidig afsløre mysteriet om den forsvundne kugle.

Anført af historiker og forfatter Max Holland, undersøger et eksperthold det omdannede materiale i jagten på nye spor. Ved en minutiøs gennemgang frame by frame forsøger Holland at gendanne forløbet, der fandt sted på Dealey Plaza, den 22. November 1963, sekund for sekund. Med reference til det gendannede videomateriale siger Max Holland: ”Det er utroligt spændende, for efter min mening, er det her en ny film der aldrig tidligere er blevet set eller evalueret, fordi den aldrig har fremstået så tydeligt.”

Holland mener, at de nye HD skanninger og den høje oplysning af materialet afslører nye kritiske beviser. Han mener blandt andet at det nu for første gang er muligt at se Lee Harvey Oswald, der bevæger sig på 6. sal i sekunderne inden det første skud. Hvis Holland har ret, kan filmen muligviskomme med nye spor til hvor den første kugle rent faktisk ramte.

JFKTheLostBullet 39

Programmet JFK: Den forsvundne kugle undersøger det historiske gerningssted med hjælp fra en pensioneret Secret Service agent, der deltog i U.S Secret Service undersøgelse af forbrydelsen, et øjenvidne der ikke offentligt har udtalt sig om hændelsen siden 1967 og en skudsårsekspert. For at være i stand til at rekonstruere hændelsen, afspærres gaderne omkring Dealey, hvorefter holdet genskaber hændelsen ved hjælp af en kopi af Kennedys bil, en identisk riffel og ammunition. Ved brug af lasere måles vinklen på riflen, så den omtrente bane på hver af de tre skud gengives.

Ved at sammenligne deres konklusioner med de genskabte videoklip, yderligere øjenvidneberetninger og med arkivbilleder og rapporter, bygger Max Holland en sag, der ifølge ham selv ikke tidligere er blevet fremlagt for offentligheden: En tydelig forklaring på den forsvundne kugle, der blev affyret af Lee Harvey Oswald.

Den forsvundne kugle har premiere den 20. November kl. 21.20
Programmet genudsendes: Lørdag den 26. November kl. 15.00

Kilde: Nat Geo

I samme kategori

Back to top button
Close

Adblocker registreret

Kære besøgende, DIGITALT.TV er et énmandsforetagende, der er afhængigt af reklameindtægter for at kunne fortsætte driften. Jeg beder dig venligst om at deaktivere din Adblocker på denne side. Uden reklameindtægterne har jeg desværre ikke mulighed for at holde siden kørende. På forhånd tak for din forståelse og støtte. Webredaktør Bo Kjærgaard