TV-Nyt

Ny Disney Channel lanceres i Danmark 1. april

The Walt Disney Company Nordic & Baltic melder at man lancerer en ny udgave af Disney Channel i Danmark, når den lægges sammen med Disney Junior. Disney Junior udgår således samtidigt som selvstændig tv-kanal.

Disney selv kalder det for en ny og forbedret kanal, der ved lanceringen den 1. april 2024 vil kanalen tilbyde børn og fans i alle aldre en ultimativ familiekanal med prisvindende indhold, herunder de mest populære Disney Junior-programmer i dedikerede sendeblokke om morgenen og i weekenderne.

Lanceringen af den nye Disney Channel underbygger kanalens position som de nordiske familiers foretrukne destination for morskab, inspiration, eventyr og animation på flow-tv.

Hans van Rijn, landechef og SVP, The Walt Disney Company Nordic & Baltic, udtaler:

“Vi er stolte over og glade for at kunne tilbyde det stærkeste programindhold nogensinde i Disney Channels succesfulde nordiske historie, som strækker sig over mere end 20 år. Sammenlægningen med Disney Junior giver os mulighed for at skabe en Disney Channel med det mest elskede og sete indhold for vores unge fans i alle aldre, baseret på solide seervurderinger og engagementsdata.”

Sendeplanen for Disney Channel i 2024 inkluderer danskernes elskede og prisvindende favoritter såsom Bluey, Marvels Spidey og hans fantastiske venner, Star Wars: Unge Jedier på eventyr og den kommende Disney Juniors Ariel og meget mere.

Kilde: Disney presse

I samme kategori

Back to top button
Close

Adblocker registreret

Kære besøgende, DIGITALT.TV er et énmandsforetagende, der er afhængigt af reklameindtægter for at kunne fortsætte driften. Jeg beder dig venligst om at deaktivere din Adblocker på denne side. Uden reklameindtægterne har jeg desværre ikke mulighed for at holde siden kørende. På forhånd tak for din forståelse og støtte. Webredaktør Bo Kjærgaard