TV-Nyt

Ny dansk thrillerserie – Gidseltagningen på Kanal 5 fra 2. april – se første klip her

gidseltagningen kanal 5 2017‘Gidseltagningen’ er en psykologisk crime-thriller skabt af forfatter og instruktør Kasper Barfoed efter idé af folkene bag ‘Borgen’ og ‘Forbrydelsen’, Adam Price og Søren Sveistrup. Serien tager udgangspunkt i et af vor tids største skrækscenarier: en gidseltagning i hjertet af København.

Kanal 5 GidseltagningenSerien har I de bærende roller Paprika Steen, Johannes Lassen og Sara Hjort Ditlevsen, mens blandt andre Dar Salim, Cecilie Stenspil, Henning Jensen, Alexandre Willaume og Allan Hyde er nogle af de andre store navne på rollelisten.

– Der er noget både uhyggeligt og fascinerende ved en gidseltagning som forbrydelse. Den nære og komplekse relation mellem gidsel og gidseltager rummer på én gang muligheden for meget stærke karakterfortællinger og kan samtidig sætte en række yderst aktuelle emner til debat om vor tids store frygt for terrorisme, fortæller Adam Price, Creative Executive Producer, SAM Productions.

I ‘Gidseltagningen’ får 15 danskere deres liv vendt på hovedet en regnvåd morgen i oktober, da den metro, de har søgt ly i, bliver kapret af ukendte gerningsmænd, der truer med at likvidere gidslerne ét efter ét.

– Serien udspiller sig i otte afsnit over otte dage. En spændingsserie, men også en serie hvor vi kommer tæt på de mennesker – professionelle som civile – der alle gennemlever det mest dramatiske, de kommer til at opleve i deres liv. For hvad vil der rent faktisk ske, hvis terroren for alvor rammer ned iblandt os i form af en spektakulær gidseltagning? Hvem vil komme i spil? Hvordan vil forhandlere, efterforskere, aktionsstyrker og efterretningsagenter arbejde sammen? Og ikke mindst, hvordan vil det opleves for de helt almindelige danskere, der uforvarende ender i orkanens øje, uddyber seriens hovedmanuskriptforfatter og instruktør, Kasper Barfoed, der blandt andet har instrueret filmene ‘Sommeren 92’ og ‘Kandidaten’.

‘Gidseltagningen’ har hentet rekordstor støtte fra Public Service Puljen, der ikke siden 2008 har tildelt et større enkeltstående beløb til én serie. Dramaserien har også vakt stor interesse internationalt og er allerede solgt til flere lande.

– Vi har en klar ambition om, at Kanal 5 skal være en af de fire største hovedkanaler i Danmark, og dramaserien ‘Gidseltagningen’ bliver prikken over i’et for at nå i mål med dette projekt. Kanalen er allerede stærk på krimi og action-packed underholdning. Fra 2017 har kanalen også drama på højt, internationalt niveau, og bliver dermed en kanal med stor relevans og høj underholdningsværdi for rigtig mange danskere, siger Maiken Wexø, Programdirektør i Discovery Networks Danmark.

‘Gidseltagningen’ får premiere på Kanal 5 2. april kl. 21:00 2017.

Genudsendes 3 april fra kl. 23:40 og 5. april fra kl. 22:05

Afsnit 3 sendes søndag 9/4 kl. 21:00.

‘Gidseltagningen’ er produceret af SAM Productions for Kanal 5, Discovery Networks Danmark. STUDIOCANAL er international distributør, og serien er støttet af Public Service Puljen, som administreres af Det Danske Filminstitut, samt EU’s kulturstøtteprogram Creative Europe.

Er du til danske serier? Tjek vores overblik over danske seriepremierer her

Kilde: Discovery presse

I samme kategori

Back to top button
Close

Adblocker registreret

Kære besøgende, DIGITALT.TV er et énmandsforetagende, der er afhængigt af reklameindtægter for at kunne fortsætte driften. Jeg beder dig venligst om at deaktivere din Adblocker på denne side. Uden reklameindtægterne har jeg desværre ikke mulighed for at holde siden kørende. På forhånd tak for din forståelse og støtte. Webredaktør Bo Kjærgaard