[responsive_menu_pro]

Ny dansk streamingtjeneste Mashed.net åbner mandag

| onsdag 02. mar, 2016 09:50 | 0 Kommentarer

Mashed.net FetterMashed.net er navnet på en ny dansk streamingtjenesten der åbner mandag 7. marts.

Streamingtjenesten vil udelukkende satse på serier med fortløbende historier, som brugerne eksempelvis kan se på mobile platforme som smartphones og tablets.

”Ved at tilføje serie-universer med karakterer og kontinuerlige historier, der spreder sig ud over en eller flere sæsoner, skabes et alternativ eller supplement til de store sociale netværk som eksempelvis Facebook og YouTube, der traditionelt har sat sig på underholdningen og overspringshandlingerne i løbet af dagen,” lyder det i pressemeddelelsen om Mashed.net.

Første serie på tjenesten bliver FETTER, med den tidligere tennisspiller Frederik Fetterlein. FETTER er en fiktionsserie, men inspireret af den tidligere tennisstjerne Frederik Fetterleins liv.

Igennem elleve afsnit forsøger Fetterlein at gøre alt godt, men konstant roder han sig ud i problemer. Så altså en form for Klovn klon.

Foruden eks-tennisspilleren medvirker komikeren Uffe Holm og en masse kendisser, der mere eller mindre spiller sig selv, heriblandt Peter Aalbæk Jensen, Oliver Bjerrehus og Jonas Schmidt.

De to første afsnit af FETTER kan streames gratis, men derefter er det muligt at købe adgang i 30 dage til resten af serien for 69 kroner.

Kilde: ekkofilm.dk

Del på:

Gemt under:: Streaming

Kommentarer

Please Login to comment
  Abonnér  
Giv mig besked