Branche-NytStofa Nyt

Ny aftale mellem Stofa og Viasat

Stofa Viasat logoTv-seerne hos de danske antenneforeninger med signal fra Stofa får flere muligheder, når de fremover ser tv. Det er resultatet af en ny aftale mellem Stofa og Viasat, som gælder de kommende tre år. Aftalen medfører blandt andet, at slutbrugerne får mulighed for at se Viasats indhold, når de vil, og på hvilken skærm de vil – også på farten.

Den nye treårige distributionsaftale mellem Viasat og Stofa betyder, at Stofa fra 2014 kan tilbyde alle de populære digitale tjenester på alle tv-kanaler i foreningernes tv-pakker. Det gælder funktioner som StartForfra, StartForfra+, WebTv og WebTv To Go, som blandt andet giver seerne mulighed for at se tv-programmer, der har været vist inden for de sidste 48 timer samt muligheden for at se Viasats kanaler på computer, tablets og smartphones. Webtv og Webtv To Go kræver bredbånd fra Stofa.

I den nye aftale vil TV3 fortsat ligge i grundpakken, mens TV3 PULS flytter fra den store pakke til mellempakken “DK Pluspakken”. Derudover vil mange af Viasats kanaler være at finde i Stofas udbud af kanaler i FritValg. Det betyder, at kanalerne hver især kan købes separat af kunder, som ikke ønsker at betale for mere end grundpakken.

“Vi er meget glade for aftalen med Viasat. Der er ingen tvivl om, at Viasat har nogle af de stærkeste tv-kanaler herhjemme med nogle af de mest attraktive sportsrettigheder med både Champions League og Premier League. Derudover har vi med den nye aftale sikret større frihed til tv-seerne ved, at de ikke går glip af alt den gode underholdning. De kan tage den med på farten eller nå at se nogle af de programmer, de missede, da de blev vist på tv,” siger Stofas salgs- og indholdsdirektør, Kim Falkenhard.

Hos Viasat er der også stor tilfredshed med den nye aftale.

”Imens forhandlingerne med Stofa har stået på, har vi modtaget henvendelser fra rigtig mange seere, som håbede, at der snart faldt en aftale på plads, så de var sikret Viasats kanaler inklusive TV3 SPORT 2. Nu kan vi bekræfte den glædelige nyhed, at alle kanaler er tilgængelige. Det har stor betydning for os, at tv-seere med interesse for Viasats store underholdningsflade med egenproduktioner, tv-serier, film, sport og dokumentarprogrammer kan se vores kanaler – også med den frihed der ligger i at se underholdningen på mobile enheder i og udenfor hjemmet,” siger adm. direktør hos TV3, Kim Poder.

Kilde: Viasat / Stofa

I samme kategori

Back to top button
Close

Adblocker registreret

Kære besøgende, DIGITALT.TV er et énmandsforetagende, der er afhængigt af reklameindtægter for at kunne fortsætte driften. Jeg beder dig venligst om at deaktivere din Adblocker på denne side. Uden reklameindtægterne har jeg desværre ikke mulighed for at holde siden kørende. På forhånd tak for din forståelse og støtte. Webredaktør Bo Kjærgaard