Nu slettes de sidste Viasat rester – Viasat Total-pakke bliver til Allente Premium-pakke
- indfører samtidigt nyt gebyr på parabolpakker
Som sidste led i fusionen mellem Viasat og Canal Digital, ændres den gamle Viasat Total-pakke endelig til Allentes Premium-pakke.
Ændringen sker d. 1. februar 2024 og ændringen betyder nye kanaler, nyt indhold og nye muligheder for dem der har den gamle Viasat pakke.
Adgang til Allente app’en
Fra d. 15. januar får Viasat Total kunder endelig adgang til Allente-app’en. I den forbindelse fjernes live-TV-kanalerne fra Viaplay d. 1. februar.
Kanalændringer
Med overgangen til Premium-pakken får kunderne adgang til Discovery Channel, Eurosport 1 og SVT2. Gennem Allente-appen får du ydermere adgang til Ugearkiv, med udsendelser fra de seneste 7 dage, samt en masse film og serier fra SkyShowtime, BBC Nordic+ og Nordisk Film+.
Det nye indhold bliver tilgængeligt fra d. 1. februar, hvor pakken ændres.
Nyt parabolpakke gebyr
Allente melder desuden, at de fra d. 1. februar 2024 indfører et månedligt distributions- og teknikgebyr på 29,- kr./mnd. på samtlige parabol-TV-pakker. De begrunder at det er for at dække omkostningerne forbundet med distribution af signal, produktudvikling og sikkerhed.