Branche-Nyt

Norlys vil ud til 1 million fiberadresser

Energi- og televirksomheden har indtil nu fokuseret på at tilbyde Norlys’ egne andelshavere fibernet. Nu går koncernen ind i fiberkampen på nye markeder.

Norlys har over de seneste 15 år gennemført en meget omfattende fiberudrulning i det syd-, midt- og nordjyske. I dag har Norlys sikret over 85 procent af sine andelshavere, hvilket svarer til over 625.000 danskere, adgang til den hurtigste internetforbindelse, markedet tilbyder. Med åbningen af det fulde Norlys fibernet harandelshaverne nu mulighed for selv at vælge udbyder, og det betyder flere valgmuligheder og større konkurrence på markedet. Samtidig med, at Norlys over de næste år færdiggør udrulningen for andelshaverne, er næste skridt nu at tilbyde sjællændere, fynboere og jyder uden for andelshavernes områder samme adgang til det hurtige fibernet.

– Norlys’ fornemste opgave er at skabeforbindelser mellem mennesker. Derfor har vi en ambitiøs vækstplan om at grave fiber til omtrent 200.000 husstande uden for vores ejergeografi inden udgangen af 2023. Det vil betyde højere hastigheder til kunderne, mere konkurrence og bidrage til et Danmark, der fortsat er foregangsland, når det gælder digitalisering, siger Jesper Barslund, COO i Norlys og bestyrelsesformand for Norlys Tele, som omfatter Norlys’ fiberforretning.

Nærmere bestemt er der i første omgang tale om områder på Sjælland, hvor Norlys allerede er i gang med at grave fiber til de første 20.000 kunder, der kan få glæde af det åbne fibernet med adgang til et stort antal udbydere af tv- og bredbåndsprodukter.

Nye markeder er med til at sikre udrulning for andelshavere
– Vi har en ambition om at sikre højhastighedsinternet til alle vores andelshavere inden udgangen af 2023. Det forpligter os til at levere højhastighedsbredbånd til adresser på landet og i landsbyer, som kan være meget dyre at etablere. Derfor har vi identificeret nye investeringsområder uden for de områder, andelshaverne bor. Det skal være med til at skabe bedre balance i investeringerne i udrulningen til de andelshavere, der bor i mindre befolkede områder, siger Torben Poulsen, adm. direktør i Norlys Tele, og fortsætter: Det er også vigtigt for Norlys, at vi – når vi om ganske få år er færdige med udrulningen til andelshaverne – er veletablerede i de større byområder i Danmark, hvor der er den største befolkningsvækst.

Norlys har som ejer af Danmarks største fibernet sat et mål i 2021 om at levere fiber til 50.000 nye andelshaveradresser. Når Norlys i år etablerer fiber på nye markeder, vil det samlede antal fiberadresser lande på 70.000 i 2021, hvilket er ny rekord for Norlys. Med et mål om at levere fiber til over 100.000 adresser om året de følgende år, vil det åbne fibernet, der allerede dækker 40 procent af Danmark arealmæssigt, altså vokse i størrelse – til gavn for andelshavere, kunder og serviceudbydere.

Kilde: Norlys presse

I samme kategori

Back to top button
Close

Adblocker registreret

Kære besøgende, DIGITALT.TV er et énmandsforetagende, der er afhængigt af reklameindtægter for at kunne fortsætte driften. Jeg beder dig venligst om at deaktivere din Adblocker på denne side. Uden reklameindtægterne har jeg desværre ikke mulighed for at holde siden kørende. På forhånd tak for din forståelse og støtte. Webredaktør Bo Kjærgaard