StofaNorlys

Norlys: Stofa og Boxer kunder skal ikke forvente prisstigninger

Norlys melder at de, i modsætning til konkurrenten YouSee, ikke vil hæve tv-pakke priserne for deres tv-kunder, der hører under Stofa og Boxer.

For andet år i træk ser man således ud til at holde prisen i ro for Stofa kunder. Boxer kunderne fik dog en prisstigning sidste år, men skulle altså slippe i det kommende år.

Vi har haft seks rigtig gode måneder, hvor vi ikke har tabt tv-kunder, selvom markedet gennem flere år har tabt omkring fire til fem procent af kunderne om året, oplyser Sune Nabe Frederiksen, administrerende direktør i Norlys Digital, til B.T.  Ifølge direktøren så henter Norlys koncernen lige nu 1.000 nye tv-kunder ind hver uge.

YouSee har begrundet deres prisstigninger med stigende priser for rettigheder, men Norlys direktøren kan slet ikke genkende, at stigningerne skulle være så store, som de udmeldte stigninger fra YouSee giver udtryk for.

Den store tv-pakke opgraderes med Discovery+ og SPORT LIVE
– Vi kan glæde vores kunder med, at vi opgraderer vores store tv-pakke med kanalerne Discovery+ og SPORT LIVE, som begge vil være en fast del af pakken. SPORT LIVE har førhen været et tilvalg, som kunne tilkøbes, men nu bliver kanalen en fast del af vores store tv-pakke. Discovery+ bliver også mulig at tilføje i vores VælgSelv-univers for de kunder, der ikke har den store tv-pakke, fortæller Sune Nabe Frederiksen.

Norlys ejede Boxer skifter, som vi tidligere har berettet, navn til Norlys her oktober.

Kilde: B.T.

Læs også

I samme kategori

Back to top button