Nordic Darts Masters 2022
Nu er Dart festen så tilbage i København, når Nordic Darts Masters 2022 skal afgøres. Sidste år vandt den hollandske tredobbelte verdensmester Michael van Gerwen i den første tv-transmitterede PDC-finale nogensinde med en kvindelig spiller, nemlig Fallon ‘Queen of the Palace’ Sherrock fra England.
Fans kan se frem til et glædeligt gensyn med hollænderen, når han vender tilbage til den danske hovedstad her i weekenden sammen med superstjerner som Peter ‘Snakebite’ Wright, Grand Slam of Darts-vinderen Gerwyn ‘Iceman’ Price samt James Wade, Michael Smith, Gary Anderson og Dimitri Van den Bergh.
Nordic Darts Masters 2022 kan ses live i Forum eller streames på Viaplay Premium Reklame-link og kan også ses på TV3 Sport.
Udover de otte spillere i verdenseliten giver Nordic Darts Masters også otte lokale kvalifikationsspillere chancen for at vise deres færdigheder. Blandt de udvalgte er den 33-årige dansker, Vladimir ”Valle” Andersen fra Vejle, der blandt mange betragtes som det største talent, dansk dart nogensinde har produceret. Grundet disciplinære overtrædelser har vejlenserens karrieren også budt på en række karantæner. Den seneste faldt i 2019, hvor Vladimir fik to års karantæne og blev afskåret fra det danske landshold og Dansk Dart Union. Der er derfor tale om et comeback i dansk dart, når Vladimir træder op på scenen inde i Forum på fredag til Nordic Darts Masters 2022.
Dartfans kan også se frem til at se følgende spillere i kamp: Darius Labanauskas fra Litauen, lettiske Madars Razma, finske Marko Kantele, svenske Daniel Larsson, islandske Matthias Örn Friôriksson og Benjamin Drue Reus og Brian Løkken fra Danmark.
Alle dartspillerne forventes at spille foran en udsolgt skare på 13.000 festglade tilskuere samt foran et globalt publikum i 135 lande – inklusive Viaplays 10 markeder.