Netflix udvider NFL-aftale med flere kampe
Netflix udvider sin satsning på National Football League markant fra 2026-sæsonen.
Streamingtjenesten vil fremover vise flere NFL-kampe gennem sæsonen – fra åbningsugen i september til Super Bowl-perioden i februar – som led i en forlænget aftale frem til 2030-sæsonen.
Første NFL-kamp i Australien vises på Netflix
Sæsonen indledes med NFL’s første kamp i Australien nogensinde.
Opgøret mellem Los Angeles Rams og San Francisco 49ers spilles 10. september på Melbourne Cricket Ground og streames globalt på Netflix.
Nye højtidskampe og afgørende slutspilsopgør
Netflix tilføjer samtidig NFL’s første Thanksgiving Eve-kamp den 25. november, hvor Green Bay Packers møder Rams.
Derudover fortsætter samarbejdet om kampe 1. juledag, hvor Netflix igen sender to NFL-opgør.
Nyt i aftalen er også en kamp i Week 18 – sidste spillerunde i grundspillet – hvor slutspilspladser typisk stadig er på spil.
Netflix bliver del af hele NFL-sæsonen
Som del af aftalen skal Netflix også streame NFL Honors prisuddelingen globalt i ugen op til Super Bowl.
Den nye aftale betyder, at Netflix fremover bliver en del af NFL-sæsonen fra september til februar hvert år.
Flere NFL-dokumentarer på vej
Netflix udvider samtidig sit NFL-indhold uden for kampene.
Dokumentarserien Quarterback vender tilbage 14. juli med profiler som Baker Mayfield og Joe Flacco.
Streamingtjenesten arbejder også på flere NFL-relaterede dokumentarer om blandt andet Dallas Cowboys og John Elway.
Udover Netflix så vises NFL i Danmark på TV 2 Sport / TV 2 Play og DAZN tilbyder NFL Gamepass.



