StreamingnytNet-TV

Netflix serie får endnu en sæson inden 1. sæson har haft premiere

Orange Is the New Black NetflixDen originale serie fra Netflix ”Orange is the New Black” er en komedie- og dramaserie, der udspiller sig i et kvindefængsel skabt og produceret af Jenji Kohan (”Weeds”). Nu meddeler Netflix, at serien vender tilbage i 2014 med en anden sæson.

Seriens første sæson, der består af 13 afsnit og er produceret af Lionsgate Television, er baseret på Piper Kermans memoirer af samme navn, får premiere på Netflix torsdag den 11. juli i alle lande, hvor Netflix er tilgængelig – USA, England, Irland, Canada, Latinamerika, Brasilien og Norden.

“Jenji og hendes hold har produceret en fremragende serie, og vi glæder os over, at kunne give vores medlemmer en anden sæson”, siger Cindy Holland, Vice President of Original Content at Netflix.

”Jeg er utrolig glad for, at Netflix har valgt at forlænge min serie”, siger seriens skaber og producer Jenji Kohan.

“Vi er enormt stolte af det gode stykke arbejde Jenji og hele holdet foran og bagved kameraet har lavet,” siger Kevin Beggs, president, Lionsgate Television Group, ”og vi er utrolig glade for, at serien allerede nu er blevet forlænget. Netflix har været en fantastisk partner, og vi ser frem til at fortsætte samarbejdet.”

“Orange is the New Black” følger Piper Chapman (Taylor Schilling) fra Brooklyn, som pga. et gammelt venskab med narkohandleren Alex (Laura Prepon), sendes i fængsel. Piper må skifte sit fashionable liv i New York, hvor hun bor sammen med sin forlovede Larry (Jason Biggs), ud med den orange fangedragt og en tur i fængsel. Bag tremmer tvinges hun til at sætte sit liv i perspektiv og starte nye venskaber med sine excentriske med-indsatte. I serien medvirker også Kate Mulgrew, Natasha Lyonne, Pablo Schreiber, Danielle Brooks, Matt McGorry, Laverne Cox and Taryn Manning.

Sæson 2 af ”Orange is the New Black” forventes at starte produktionen op senere denne sommer.

Kohan er executive producer på “Orange is the New Black”, mens serien er produceret af Lionsgate Television for Netflix.

Kilde: Netflix

I samme kategori

Back to top button