Streamingnyt

Netflix laver mere norsk – ny originalserie på vej

I dag annoncerer Netflix en ny, unavngivet Netflix Original-serie og udvider dermed det nordiske udbud med endnu en norsk produktion. Den nye thriller-serie udfolder sig med et strejf af humor over seks afsnit og er den tredje Netflix-titel fra det norske produktionsfirma Motion Blur. Den originale serie bliver instrueret af den internationalt anerkendte instruktør Harald Zwart (Karate Kid, The Pink Panther 2) og er skrevet af den lovende forfatter Petter Holmsen.

Produktionen er netop begyndt i Skarnes, Norge. Den norsksprogede thriller-drama-serie bliver fortalt over seks episoder og byder på et stærkt og forfriskende cast, der inkluderer Kathrine Thorborg Johansen (Live), Elias Holmsen Sørensen (Odd), Andrée Sørum (Reinert), Kim Fairchild (Judith), Sarah Khorami (Rose) og Terje Strømdahl (Arvid).

Instruktør Harald Zwart: ”Jeg er virkelig begejstret for at samarbejde med Netflix på denne originale fortælling. Vi har et fantastisk cast, der består af unge, talentfulde skuespillere, som alle indeholder kombinationen af skandinavisk mystik og mørk humor.”

Live Hallangen erklæres død. Timer senere vågner hun med et sæt – og en pludselig trang til blod. I mellemtiden forsøger hendes bror Odd at holde den familiedrevne bedemandsforretning oven vande, men der dør ganske enkelt ikke nok mennesker i den lille norske by Skarnes. I takt med at Lives blodtørst øges, går det op for hende, at denne nyfundne trang til blod faktisk kan løse hendes brors problem. Nu skal Live lære at kontrollere sin nye mørke natur og beslutte, om hun er villig til at ofre menneskers liv for sin egen og familievirksomhedens overlevelse.

Tesha Crawford, Director of Nordic Original Series hos Netflix: “Vi er utroligt glade for at gå i gang med vores tredje projekt med Motion Blur, der har været helt fantastiske partnere for Netflix. Med det her projekt har Petter virkelig skabt en fascinerende blanding af thriller, drama og overnaturlige elementer, og vi har fuld tillid til, at Harald og det kreative team vil bringe det til skærmen.”

Producer Espen Horn og Kristian Strand Sinkerud fra Motion Blur: ”Vi fra Motion Blur er stolte over og spændte på at teame op med Netflix for tredje gang. Det her er et unikt thriller-drama skrevet af en unik forfatter med en unik instruktør. Hvordan kan vi sige nej til det? Vi er henrykte!”

Den nye originalserie er instrueret af Harald Zwart og skrevet af Petter Holmsen. Producere er Espen Horn, Hege Skjerven Clausen og Kristian Strand Sinkerud fra Motion Blur, der også er produktionsselskabet bag de nyannoncerede Netflix-film Troll og Kadaver, hvoraf sidstnævnte har premiere globalt på Netflix den 22. oktober 2020.

Det endnu unavngivne projekt er sat til at have premiere på Netflix i 2021. Den endelige premieredato er endnu ikke offentliggjort.

Kilde: Netflix Presse

I samme kategori

Back to top button
Close

Adblocker registreret

Kære besøgende, DIGITALT.TV er et énmandsforetagende, der er afhængigt af reklameindtægter for at kunne fortsætte driften. Jeg beder dig venligst om at deaktivere din Adblocker på denne side. Uden reklameindtægterne har jeg desværre ikke mulighed for at holde siden kørende. På forhånd tak for din forståelse og støtte. Webredaktør Bo Kjærgaard