Netflix annoncerer ny dramaserie
Netflix annoncerer ny dramaserie, Between, som de beskriver som en original overlevelsesthrillerserie skabt af den prisbelønnede instruktør/manuskriptforfatter Michael McGowan (Still Mine, One Week, Saint Ralph) og med Jennette McCurdy (iCarly, Sam & Cat) i hovedrollen. Det tresidige partnerskab er det første af sin slags i Canada i skabelsen af nye, originale serier.
Den første sæson af Between, der har seks episoder á en times varighed, får premiere på City og shomi i Canada og på Netflix udenfor Canada, hvor tjenesten er tilgængelig. Between kommer på Netflix i Canada et år efter premieren på canadisk tv. Yderligere detaljer om seriens tv-sendetider vil blive annonceret senere. De indledende optagelser af serien begynder i dag.
”Vi ved, at canadierne vil have vovede og anderledes originale programmer, og det er netop, hvad Between er,” siger Nataline Rodrigues, Director of Original Programming, Rogers. ”Ved at vise Michael McGowans filmiske visioner på en lille skærm, opfylder denne nye serie, som vi har lavet i samarbejde med Netflix og shomi, vores løfte om at tilbyde seerne verdensklasse underholdning.”
”At samarbejde med Rogers om Between er en fantastisk mulighed for at arbejde med en kreativ partner i Canada om at give vores seere verden over underholdning helt i top,” siger Erik Barmack, Vice President of Global Independent Content hos Netflix. “Vi er begejstrede for at arbejde med enestående talenter bag kameraet som canadierne Don Carmody, Jon Cassar og Michael McGowan. Også foran kameraet med en ny generation af skuespillere, ført an af Jennette McCurdy, der leverer en ”must see” serie, som millioner af Netflix-seere vil få glæde af.”
Between er historien om en by, som er under belejring af en mystisk sygdom, der har udslettet hele befolkningen bortset fra dem der er 21 år og yngre. Serien omhandler det magthul, der opstår, når en regering har givet et område med en diameter på 10 miles karantæne og overladt indbyggerne til sig selv.
”Med bestillingen af Between forstærker vi vores forpligtigelse til at levere de bedste programmer til vores abonnenter,” siger Marni Shulman, Head of Content & Programming, shomi. “Gode muligheder for at skabe original indhold som dette og arbejde med en bred vifte at talent, som den fantastiske Michael McGowan, er det perfekte match for shomis brand.”
”På vegne af DCTV, Mulmur Feed Co. og Elevation Pictures Corp. er vi begejstrede for at kunne annoncere vores første produktionsaftale på en serie. Aftalen er historisk, da det er første canadiske samarbejde mellem Netflix og Rogers,” siger Executive Producer Don Carmody. ”Vi har samlet et enestående hold under ledelse af Michael McGowan, som er ”show runner”, der har givet os en spændende og medrivende fortælling, instruktør John Cassar, som giver denne thriller liv, og så har vi den smukke og talentfulde Jennette McCurdy i hovedrollen. Between er støttet af tre af de største i branchen.”
Between har Jennette McCurdy i hovedrollen og er skabt af Michael McGowan, som producerer sammen Don Carmody (Resident Evil, Silent Hill, Goon, Chicago), David Cormican (The Tall Man, Faces in the Crowd), og Naveen Prasad, Executive Vice President og General Manager of Elevation Pictures Corp. Den Emmy® prisvindende instruktør Jon Cassar (24, The Kennedys) instruerer de første to episoder. Serien producers af Don Carmody Television, Mulmur Feed Co. i samarbejde med Elevation Pictures Corp. Prasad har, sammen med Jayme Alter (Denton’s Canada) for DCTV forhandlet aftalen på plads. Elevation sørger for verdensomspændende distribution. Fra Rogers Media er Nataline Rodrigues Director of Original Programming, Hayden Mindell er Vice President of Television Programming & Content, og Navaid Mansuri er Interim Vice President of Broadcast.
Kilde: Netflix