[responsive_menu_pro]

Netflix afslører skuespillerne i den nye originalserie Young Wallander

| onsdag 11. sep, 2019 08:11 | 0 Kommentarer
Young Wallander Netflix

LEANNE BEST, ADAM PÅLSSON, RICHARD DILLANE

Optagelserne på Young Wallander er netop begyndt. Den nye Netflix Original-serie er baseret på Henning Mankells bestsellerromaner om Kurt Wallander.

På rollelisten er Adam Pålsson (Kurt Wallander), Richard Dillane (Politiinspektør Hemberg), Leanne Best (Frida Rask), Ellise Chappell (Mona) og Yasen Atour (Reza).

“Jeg kunne ikke være mere beæret og begejstret over at få muligheden for at spille den unge Kurt Wallander, samt at udforske de skelsættende begivenheder, som Henning Mankells komplekse hovedperson gennemgår. Jeg er sikker på, at vi gennem det forrygende hold og kreative team kan få denne nye version til at vinde indpas hos seere i både Sverige og verden over,” siger Adam Pålsson.

Berna Levin, Creative Director, Yellowbird UK siger: “I gensynet med Kurt Wallanders elskede karakter ledte vi efter en skuespiller af høj kaliber og med en vis integritet. En person, der kunne føre arven videre fra vor tids mest legendariske skuespillere, såvel som at tilføje sit eget unikke og nutidige syn på denne ikoniske rolle. Adams imponerende arbejde og kompromisløse dedikation til rollen gjorde ham til det indlysende valg. Vi er ikke i tvivl om, at vi sammen med dette fantastiske cast, kan tage Wallander til nye højder og fange seerne.”

Den engelsksprogede dramaserie er fortalt over seks afsnit og foregår i det nutidige Sverige. Young Wallander viser Henning Mankells ikoniske detektiv, Kurt Wallander, efterforske sin første gribende sag. Historien fokuserer på de skelsættende oplevelser – professionelle og personlige – som Kurt står overfor, som nyuddannet politimand i begyndelsen af sine 20’ere.

Young Wallander er instrueret af Ole Endresen og Jens Jonsson, samt produceret af Berne Levin. Ben Harris er manuskriptforfatter. Rollelisten består blandt andet af Sophie Holland CSA (The Witcher) samt Charles Mnene, Jacob Collins-Levy, Alan Emrys og Kiza Deen.

Serien er produceret af Yellow Bird UK, et Banijay Group-selskab, samt produceren af den svenske Wallander-franchise på TV4, som også producerede den succesfulde BBC-serie Wallander fra 2008.

Young Wallander bliver lanceret eksklusivt på Netflix i 2020.

Kilde: Netflix presse

Del på:

Tags:

Gemt under:: Streaming

Kommentarer

Please Login to comment
  Abonnér  
Giv mig besked