Branche-Nyt

NENT Group køber de eksklusive rettigheder til IIHF Ishockey VM 2024-2028

Ishockey VM har fået ny rettighedshaver i de Nordiske lande i fem år i perioden 2024-2028. NENT fortsætter dermed oprustningen på vintersports rettigheder, hvor de for nylig sikrede sig rettighederne til World Cup både alpint og de nordiske discipliner.

Danmark har været fast deltager i A-VM i ishockey siden 2003. Turneringen vises i forvejen hos NENT Group i Sverige frem til 2023, og nu udvides dækningen til alle Nordiske lande (Danmark, Norge, Island, Finland og Sverige) i fem år i perioden 2024-2028 som en del af indsatsen på vintersportsområdet, hvor NENT for nylig sikrede sig rettighederne til World Cup både alpint og de nordiske discipliner. Rettighederne giver NENT Group det bredeste udvalg af vintersportsgrene i Norden.

Det er 16 år siden, at Danmark slog mægtige USA ved det første A-VM med dansk deltagelse i 2003. Med den succes, det danske landshold har haft siden da, er det en fornøjelse for NENT Group i Danmark og i hele Norden at blive fast formidler af IIHF Ice Hockey World Championship fra 2024 og frem til 2028 – fem mesterskaber i træk.

To gange er – i ishockey sammenhæng – ”lille” Danmark imod alle odds nået til kvartfinalerne ved Ishockey VM. Første gang var i 2010, hvor ishockey-stormagterne Finland og USA blev besejret på vejen mod et 4-2 nederlag til Sverige, mens det var Finland, der slog Danmark ud af kvartfinalen i 2016. Skulle det være nødvendigt, så beviste Danmark for alvor, at vi er en ishockey-nation, da Herning og København med stor succes delte værtskabet for A-VM i 2018. I 2025 skal turneringen igen spilles delvist på dansk grund, og NENT Group er stolte over at have sikret sig rettighederne til blandt andet denne slutrunde.

Der er grund til optimisme omkring det danske landsholds præsteren ved de kommende VM-slutrunder. Igennem flere år har Danmark på trods af kun 5.000 ishockeyspillere haft stor succes med at avle talenter, der kan klare sig på internationalt niveau. I 2018 blev Lars Eller den første danske ishockeyspiller til at løfte Stanley Cup-trofæet efter selv at have scoret det afgørende mål i den afgørende kamp. Og i NHL’s draft de sidste fire år er syv danskere blevet valgt af de bedste hold i verdens stærkeste ishockey-liga.

Allerede i 1989 var TV3 i Sverige den første kommercielle kanal, der kunne vise VM i ishockey. Dengang var det en banebrydende aftale, og dagens offentliggørelse af fem års mesterskaber markerer også en vigtig milepæl for NENT.

“Denne banebrydende aftale er lige så vigtig som den, vi lavede for FIS ski-disciplinerne tidligere på året. IIHF Ice Hockey World Championship er en del af vores DNA, og Viaplay bliver nu hjemsted for denne fantastiske turnering i alle nordiske lande i adskillige år. NENT Group får det mest omfangsrige og bedste vintersportsudbud på verdensplan, og vi glæder os til at nå ud til ishockeyfans i flere lande og på flere platforme end nogensinde før,” siger Anders Jensen, President og CEO, NENT Group.

Med købet af rettighederne for hele Norden i 2024-2028 er det første gang, at NENT Groups seere i Finland og Island får mulighed for at følge med i den spektakulære turnering.

Hver sæson leverer NENT Group desuden udførlig dækning af NHL, KHL og CHL ishockey i hele den nordiske region, og dertil kommer adskillige timer med ISU speed skating og kunstskøjteløb, ligesom NENT Group fra 2021 bliver eksklusivt nordisk hjemsted for FIS Alpine og nordisk skisport. En rettighedsportefølje indenfor vintersport helt uden sidestykke.

Det er det schweiziske agentur Infront, som NENT har indgået aftalen med:

“Aftalen med NENT Group, som er en veletableret og respekteret partner for både IIHF Ice Hockey World Championship og Infront, vil sikre en varig sammenhæng i omtale og kvalitet, og vil betyde, at verdens største ishockey-turnering får den bedst mulige dækning i hele Norden,” siger Bruno Marty, Infront Senior Vice President, Spectator Sports.

Udover IIHF Ice Hockey World Championship har NENT Group sikret rettigheder til IIHF World Championship Division A og B samt Champions Hockey League i 2024-2028.

Alle kampe bliver vist live på NENT Groups streamingservice Viaplay og Viasats pay tv-kanaler. Udvalgte kampe vil desuden blive vist på NENT Groups free-tv kanaler.

Kilde: Nent Group presse

I samme kategori

Back to top button
Close

Adblocker registreret

Kære besøgende, DIGITALT.TV er et énmandsforetagende, der er afhængigt af reklameindtægter for at kunne fortsætte driften. Jeg beder dig venligst om at deaktivere din Adblocker på denne side. Uden reklameindtægterne har jeg desværre ikke mulighed for at holde siden kørende. På forhånd tak for din forståelse og støtte. Webredaktør Bo Kjærgaard