Natholdet tager på turné
TV-Nyt

Natholdet tager på turné

Natholdet TV2Fra på mandag 11. marts og fire dage frem sender “Natholdet” fra fire danske byer. Denne gang gæster “Natholdet” Roskilde, Kolding, Silkeborg og Aalborg.

Programmets vært, Anders Breinholt, glæder sig til at komme på landevejen:

– Det er tredje gang, Natholdet tager på Danmarks-turné, og så kan vi vel efterhånden kalde det en tradition. Det gør vi i hvert fald, og vi glæder os som små børn. Der skal ikke så meget til at glæde os. Når billetterne blev udsolgt samme dag, som de blev sat til salg, og med udsigten til at genopleve den stemning, der er fra “Natholdet”s seere, når vi kommer rundt i landet, må jeg dog sige, at jeg bliver direkte rørt.

– Vi hylder Danmark, og vi hylder vores seere ved at komme ud af vores faste trygge studie,  og vi siger samtidig ydmygt tak til vores seere for at bakke Natholdet op i hele seks sæsoner, siger Anders Breinholt.

Kashmir optræder i Aalborg
I løbet af ugen vil stærke medværtsnavne gøre Anders Breinholt selskab bag “Natholdet”s fine skrivebord. Bl.a. har Ane Cortzen og Søren Rasted meldt deres ankomst. Torsdag aften i Aalborg får “Natholdet” besøg af et af Danmarks absolut største og mest saftspændte rockbands, Kashmir.

Det yderst begrænsede antal billetter som publikum til hvert program kan købes via billet-links herunder. Aalborg og Kolding er allerede totalt udsolgt, men der er stadig billetter at få til de to andre byer…

Billetsalget til “Natholdet” i Roskilde åbner først i morgen, torsdag.

Mandag 11. martsGimle, Roskilde.

Tirsdag 12. martsDronning Dorothea Teatret, Kolding.

Onsdag 13. martsSilkeborg Musikhus, Silkeborg.

Torsdag 14. martsAalborg Teater.

Kilde: TV 2

I samme kategori

Back to top button
Close

Adblocker registreret

Kære besøgende, DIGITALT.TV er et énmandsforetagende, der er afhængigt af reklameindtægter for at kunne fortsætte driften. Jeg beder dig venligst om at deaktivere din Adblocker på denne side. Uden reklameindtægterne har jeg desværre ikke mulighed for at holde siden kørende. På forhånd tak for din forståelse og støtte. Webredaktør Bo Kjærgaard