TV-Nyt

Monty Pythons genforeningsshow på DR2

monty python DR2
Monty Python DR2
Foto: Andy Gott

For første gang i næsten 35 år optræder de fem overlevende medlemmer af Monty Python atter sammen på de skrå brædder, når de indtager Londons O2 Arena denne sommer. Og nu kan seerne glæde sig til at se det sidste af de eftertragtede shows – mandag 21. juli kl. 20.00 på DR2.

I november sidste år offentliggjorde de fem overlevende medlemmer af legendariske Monty Python at de ville blive genforenet på Londons O2 Arena, og med en sammenlagt alder på næsten 361 år vender John Cleese, Terry Gilliam, Eric Idle, Terry Jones og Michael Palin nu tilbage til scenen for første gang siden deres optræden på Hollywood Bowl i 1980.

Monty Python-brødrene vil her optræde med nogle af deres største klassikere – med moderne, aktuelle og pythonske drejninger. Dog har John Cleese, der nu har rundet de 74 år, afvist at lave Ministry of Silly Walks-sketchen på grund af komikerens kunstige knæ og hofte.

Sidste flyvetur med det gale cirkus på DR2

Nyheden om Monty Pythons genforening blev modtaget med stor begejstring af gruppens fans, og billetterne til showet blev revet væk på blot 43,5 sekunder. Herefter blev yderligere ni datoer tilføjet, men trods rygter om, at gruppen ville igangsætte en mere omfattende verdensturné, har Michael Palin senere bekræftet, at søndag 20. juli bliver Monty Pythons sidste optræden nogensinde.

Det er med andre ord afslutningen på en æra, når Monty Python holdet søndag 20. juli står på scenen for allersidste gang – og seerne kan komme med på forreste sæderække hjemme i stuen, når DR2 transmitterer det historiske show allerede dagen efter – mandag 21. juli kl. 20.00. I denne transmission fra det sidste af de i alt ti udsolgte shows fra Londons O2 Arena, trakterer de fem komikere med en række af deres største sketches, blandet op med lidt nyt materiale. Snap, snap, grin, grin, wink, wink, nudge, nudge, say no more!

Monty Python kort fortalt

Monty Python blev kendt efter deres tv-show ‘Monty Python’s Flying Circus’, der blev vist fra 1969 til 1974. Serien blev efterfølgende solgt til næsten 100 lande. Siden da er der blevet lavet flere film, hvor ‘Monty Python and the Holy Grail’ fra 1975 og ‘Monty Python’s Life of Brian’ fra 1979 er de mest populære.

Når komikerne står på O2 Arena i London bliver det dog ikke med hele det oprindelige hold, da Graham Chapman, der var det sjette medlem og hovedrolleindehaveren i ‘Life of Brian’, døde i 1989. Deraf den noget morbide undertitel på genforeningsshowet – ‘One down five to go’…

  • Monty Python Live (mostly): mandag 21. Juli kl. 20.00 på DR2

I samme kategori

Back to top button
Close

Adblocker registreret

Kære besøgende, DIGITALT.TV er et énmandsforetagende, der er afhængigt af reklameindtægter for at kunne fortsætte driften. Jeg beder dig venligst om at deaktivere din Adblocker på denne side. Uden reklameindtægterne har jeg desværre ikke mulighed for at holde siden kørende. På forhånd tak for din forståelse og støtte. Webredaktør Bo Kjærgaard